Nulvækst vil ramme socialpædagogikken hårdt
Det socialpædagogiske område bliver hårdt ramt, hvis der indføres nulvækst inden for det offentlige, viser ny analyse. Helt op til 3.200 stillinger inden for området kan gå tabt
Misbrugere. Anbragte børn og unge. Mennesker med udviklingshæmning. Det er nogle af de grupper af udsatte borgere, der for alvor vil mærke konsekvenserne, hvis overskriften for den offentlige sektor efter det kommende folketingsvalg bliver nulvækst. Det viser en analyse, som Socialpædagogerne har udarbejdet.
Op til 3.200 socialpædagogiske stillinger vil blive nedlagt, hvis den nuværende opposition med Venstre i spidsen kommer til magten og får indført nulvækst, viser analysen.
Det kan fx betyde 360 færre fuldtidsstillinger i Kreds Lillebælt, 150 færre i Aarhus Kommune og hele 1.625 færre på døgnområdet.
Så galt går det ifølge analysen, hvis der er andre velfærdsområder, der skal friholdes for nulvækst. Her har en række ordførere fra Venstre og partiformand Lars Løkke Rasmussen fremhævet, at bl.a. sundhed, uddannelse, ældre, forsvaret og politiet skal friholdes og have lov til at vokse. Skal den offentlige sektor alligevel samlet præstere nulvækst, betyder det, at andre velfærdsområder må holde hårdere for.
Og det vil gå hårdt ud over indsatsen for borgerne inden for det specialiserede socialområde, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen på baggrund af analysen.
– Det er ikke bare abstrakte tal – perspektiverne er skræmmende. De viser, at hvis nulvækst bliver rullet ud, så får det alvorlige konsekvenser for landets mest udsatte grupper – de borgere, vi som socialpædagoger arbejder for og med. Og det hænger da slet ikke sammen, når man samtidig taler om bedre kvalitet i arbejdet med de udsatte grupper. Vi har brug for at udvikle velfærden, ikke for at afvikle den, siger Benny Andersen, der betegner konsekvenserne af nulvækst som ‘en massiv dræning af det socialpædagogiske område’.
|
Hvorfor giver nulvækst færre job? Nulvækst i det offentlige vil betyde, at det offentlige forbrug kun må stige med pris- og lønudviklingen. Når det kommer til at betyde færre ansatte, skyldes det det faktum, at det offentlige i en velfærdsstat som den danske hele tiden køber flere og bedre varer. Det offentlige køber således i dag dobbelt så mange varer som i 1990 – fx medicin og teknologi – og den udvikling vil fortsætte, vurderer Finansministeriet. Når udgifterne til indkøb stiger, må pengene tages et andet sted fra, og da mulighederne for effektivisering i særligt nogle dele af det offentlige er begrænsede, er der kun ét oplagt sted – nemlig lønbudgettet. |
Endnu værre?
Op til det folketingsvalg, der kommer senest til september, har det store oppositionsparti Venstre siden 2012 stillet i udsigt, at der efter valget bliver indført en pris- og lønreguleret nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020. Dvs. at de offentlige udgifter på fx det specialiserede socialområde ikke må stige med mere end de almindelige pris- og lønstigninger. Det har Finansministeriet beregnet til at ville koste 20.000 fuldtidsstillinger frem til 2020.
Over for det står den nuværende regerings plan om en årlig vækst i det offentlige på 0,6 pct. Det skal skabe 8.000 flere fuldtidsstillinger i samme periode, viser tallene fra Finansministeriet.
Det betyder altså samlet set, at der er en forskel på 28.000 stillinger mellem de to planer for den offentlige sektor.
Mens Socialpædagogernes analyse er baseret på tal fra Finansministeriets såkaldte 2020-forløb, der stammer fra medio 2014, har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) netop offentliggjort en rapport, der tager afsæt i ministeriets seneste 2020-forløbsopgørelse. Her er forskellen mellem de to scenarier endnu mere markant, så nulvækst-kursen vil betyde et minus på 32.000 offentlige fuldtidsstillinger sammenlignet med en årlig vækst på 0,6 pct. Dertil kommer en afsmittende effekt på det private arbejdsmarked, hvor AE skønner, at nulvæksten vil koste 6.000 stillinger.
Fatale følger
Som nævnt ovenfor har Venstre siden lanceringen af nulvækst-strategien fremhævet, at en række velfærdsområder skal friholdes og have lov til at vokse. Det gælder dog ikke handicap- og udsatte-området.
Ældre, sygehuse, politi, forsvar og uddannelse er derimod områder, Venstre-politikere har nævnt.
Socialpædagogernes analyse er derfor skruet sammen, så den giver tre bud på konsekvenserne af nulvækst: Et, der beskriver, hvad der sker, hvis nulvæksten så at sige smøres lige tykt ud over hele den offentlige sektor. Et, hvor sundheds-, ældre- og uddannelsessektorerne friholdes. Og et, hvor også politi og forsvar friholdes (se tabellen).
Men uanset hvilken model, det måtte ende med, koster det dyrt på det socialpædagogiske område, viser analysen.
Hvis nulvækst rammer bredt, vil det betyde op mod 1.500 færre fuldtidsstillinger – friholdes alle de øvrige nævnte områder vil det som nævnt i indledningen koste 3.200 fuldtidsstillinger.
Det er tal, der får Socialpædagogernes formand til at advare mod følgerne:
– Allerede nu er der mange områder, der længe har mærket konsekvenserne af nedskæringer. Så der er ganske enkelt ikke plads til yderligere beskæring, og hvis der indføres nulvækst, vil det få fatale følger for en hel del af de velfærdsopgaver, der hver dag bliver løftet rundt om i kommunerne og regionerne på det specialiserede sociale område, siger Benny Andersen.
Et demokratisk problem
Han advarer om, der er i høj grad er tale om et både menneskeligt og demokratisk problem, fordi konsekvenserne af nulvækst i høj grad vil ramme grupper, der mangler en politisk stemme: landets handicappede, psykiske syge, voldsramte kvinder, anbragte børn, misbrugere, hjemløse og udviklingshæmmede.
– Det vil betyde, at borgerne ikke vil få den nødvendige støtte, at det bliver svært at opretholde den rette faglighed i indsatsen og at vi vil opleve, at det snarere kommer til at handle om opbevaring end udvikling. Det er ikke en kurs, Socialpædagogerne på nogen måde ser let på, siger Benny Andersen
– Det er grupper af mennesker, der ikke fylder meget i det politiske landskab. Men er det helt ærligt rimeligt, at den store gruppe af udsatte mennesker skal overses og glemmes i iver for at spare penge? Jeg kan være bekymret over, at nulvækst vil få så store konsekvenser for så mange, uden at det er noget, vi drøfter rimeligheden af. Hvorfor skal man fx friholde forsvar og sundhed, men ikke handicappede og andre udsatte grupper, lyder det fra Benny Andersen.