icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Autisme

Så kan dagen hænge sammen

Socialpædagog Mette Als Andreasen er sammen med nogle ingeniørstuderende i gang med at udvikle Giraf, der er en app til børn med autisme og andre med behov for visuel støtte

  • Af Naia Bang
  • 17-2015 /

’Om jeg er en it-nørd?? Ha ha, nej! Men jeg elsker, når ting giver mening. Og det giver helt vildt mening at udvikle en app, som børnene kan have på en tablet, og som giver struktur og overblik på deres egne præmisser.’

Ordene kommer fra Mette Als Andreasen, der er pædagog i Specialbørnehaven Birken i Vodskov nord for Nørresundby. Her er 38 børn i alderen nul til syv år med enten symptomer eller en diagnose på ADHD, autisme eller tidlig psykisk udviklingsforstyrrelse.

Mette Als Andreasen og hendes godt 20 pædagogkolleger bruger det visuelle støttesystem Boardmaker til at skabe struktur og forudsigelighed i børnenes hverdag.

Og siden 2012 har hun desuden været dybt involveret i et projekt på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet om udvikling af en løsning til børn med autismeforstyrrelser og andre børn inden for specialområdet, der har særlig brug for visuel støtte. Projektet hedder Giraf og er blevet lidt af et hjertebarn for Mette Als Andreasen.

– Hvert forår, når et nyt semester skal starte, er jeg på besøg på Aalborg Universitet. Jeg fortæller de studerende om projektet og om de særlige udfordringer, børn med autisme har: Om behovet for struktur og genkendelighed, om deres manglende evne til at prioritere og hvorfor et visuelt støttesystem kan hjælpe dem. Så arbejder de videre med projektet fra det punkt, det forrige hold studerende er kommet til, og undervejs mødes vi og taler om de udfordringer, der nu er, fortæller Mette Als Andreasen.

Trætte af klippe-klistre

Boardmaker er et internationalt anerkendt og anvendt visuelt støttesystem, der består af enkle og genkendelige tegninger, der forestiller hverdagssituationer – eksempelvis at vaske hænder, synge en sang eller gå en tur.

– Vi er en § 32-behandlingsbørnehave, og det er vigtigt at få de børn, der bliver visiteret hertil, ind i et fast behandlingsprogram. Her spiller Boardmaker en vigtig rolle, fordi det skaber struktur og orden i en ellers kaotisk hverdag for disse børn. Når børnene på forhånd ved, at ‘efter morgenmad skal vi køre i bus til Zoo og se giraffer’, kan de tage på tur ligesom alle andre børnehavebørn. Og vi vil aldrig stoppe med at bruge Boardmaker – det er slet ikke tanken. Det har bare nogle begrænsninger: Fx kan børnene jo ikke tage tavlen med hjem, så forældrene kan spørge ind til deres dag, forklarer leder Tove Lund Thomasen.

– Boardmaker er et klippe-klistre-system: Vi printer tegninger ud fra programmet, klipper dem til, laminerer dem, sætter velcro på bagsiden, og så kan de bruges på tavlen. Når de ikke er i brug, skal velcroen fjernes, og de skal sættes ind i mapper, så vi kan finde dem igen. Vi kan også tage dem med på tur. Så skal de i plastlommer, og vi skal sikre, at vi har dem alle med fra start – ellers bliver børnene urolige og utrygge. Det er derfor utroligt tidskrævende, påpeger Mette Als Andreasen.

Hvad er Giraf?


Giraf er en app målrettet børn med autismespektrumforstyrrelser og intet eller kun ringe sprog. Løsningen består bl.a. af to spil, en tidstager, en kommunikationsløsning og et ugeskema. Dele af løsningen kan i dag downloades til pc/Android på Google Play under navnet Giraf Autism Apps, og man har planer om at udvikle en version i Apples styresystem, iOS.

Støttesystemet er blevet til i et samarbejde mellem en række softwareingeniør-studerende på Aalborg Universitet, Specialbørnehaven Birken og Fagcenter for Autisme og ADHD i Aalborg Kommune. Systemet ligger på en open source-platform – det vil sige, at andre vil kunne videreudvikle eller tilpasse løsningen, der i øvrigt er gratis.

Det var en gruppe studerende, der i 2012 kom på navnet Giraf – som en forkortelse for Graphical Interface Resources for Autistic Folk. I dag hedder løsningen bare Giraf.

Læs mere om Giraf på: www.giraf.cs.aau.dk

 

Mads’ far fik en idé

Et af børnene i Birken i 2011 var Mads. Mads har en omfattende autismeforstyrrelse og intet sprog. Hans far Ulrik Nyman, der lektor på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, så pædagogernes arbejde med klippe-klistre-systemet og mente, at der måtte kunne udvikles en enklere løsning. Det snakkede han med Mette Als Andreasen om, og de to begyndte at drømme om en løsning, som børnene kunne have med sig – en visuel løsning med billeder, ligesom Boardmaker, men en it-løsning, der kunne bruges på pc, tablet eller mobiltelefon. Og så skulle den være gratis.

Den snak blev starten på et udsædvanligt samarbejde, der foreløbig har stået på i fire år.

– I foråret 2012 gik det første hold ingeniørstuderende på sjette semester på Aalborg Universitet i gang med at udvikle det, der er blevet til Giraf, og siden har mere end 150 studerende arbejdet med Giraf. Det er fantastisk at opleve, at nogle ingeniørstuderende, der på forhånd har intet eller kun ringe kendskab til børn med autismeforstyrrelser, tager ejerskab på projektet og engagerer sig i at skabe løsninger, der vil kunne gøre hverdagen nemmere for disse børn, understreger Mette Als Andreasen.

Taler somme tider forbi hinanden

Arbejdet med at udvikle Giraf skrider fremad i ryk. Om efteråret ligger projektet stille, indtil et nyt hold studerende på sjette semester om foråret tager fat, hvor det foregående hold slap et lille år tidligere.

Første projekt var at udvikle et elektronisk sandur, der ligner de fysiske sandure, som børnene kender fra deres hverdag. Sandurene hjælper dem til at forstå, hvor længe de skal spise, lege udenfor osv. Da sandurene er meget i brug, bruger personalet tid på at lede efter et ledigt sandur. Derfor er det hensigtsmæssigt også at have elektroniske sandure.

Siden er andre løsninger blevet udviklet i et tæt samarbejde mellem Mette Als Andreasen på den ene side og de ingeniørstuderende på den anden.

– Det er langt fra altid, vi taler samme sprog. Jeg kan fx sige til de studerende, at vi skal have en fleksibel løsning, der skal kunne tilpasses det enkelte barn – og så laver de en løsning, hvor man kan ændre farvekoderne på ugedagene. Lige netop farvekoderne skal jo være ens på tavlerne og på tabletten, så de skal ikke kunne ændres. Eller når jeg kommer og siger: ‘Vi mangler bare lige…’ – og så viser det sig, at det her ‘bare lige’ faktisk tager flere dage at programmere, griner Mette Als Andreasen.

Næsten klar til test

I dag ligger en test-version af Giraf på Google Play, hvor det kan downloades gratis. Der er en ugeplan, der kan tilpasses individuelt – nogle børn har kun brug for at se, hvad de skal her og nu, andre skal se hele dagen og andre igen måske hele ugen. Der er et spil, en tidstager og forskellige andre pædagogiske redskaber.

– Med Giraf får vi et pædagogisk redskab, der er støvsuget for alt unødvendigt og som kan målrettes til det enkelte barn behov. Det er et støttesystem, som både forældre og pædagoger kan bruge, og det betyder, at børnene vil opleve en langt større sammenhæng og ro i deres hverdag, forklarer Mette Als Andreasen, og Tove Lund Thomasen supplerer:

– En gratis løsning til tablet vil være et godt tilbud til forældrene, et supplement i hverdagen, der styrker deres kommunikation med barnet.

Giraf er i første omgang udviklet til Android, fordi det er nemmest. Men på Birken bruger børnene iPads, så næste skridt er at få Giraf klar i iOS, der er Apples styresystem.

– Vi skal være helt, helt klar, inden vi introducerer en ny kommunikationsløsning for dem. Disse børn håndterer enhver forandring meget dårligt, og hvis den ikke virker helt korrekt, vil det forvirre dem. Men vi håber på, at vi kan teste Giraf i samarbejde med en gruppe børn og forældre i foråret 2016, fortæller Mette Als Andreasen, der glæder sig til, at de kan tage Giraf i brug.

– Og så skal nye ingeniørstuderende og jeg i gang med at udvikle flere spil til Giraf. Vi er jo først lige startet! 

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Autisme, Socialpædagogisk praksis