De har prøvet det selv
En medarbejder, som selv har erfaringer med psykisk sygdom, kan skabe håb og en større følelse af ligeværd hos både medarbejdere og psykisk syge. Tre landsdækkende projekter skal de næste tre år ansætte flere tidligere brugere i både psykiatrien og socialpsykiatrien
Tre landsdækkende projekter har fået 35 mio. kr. fra satspuljen til at skabe øget fokus på muligheden for at komme sig efter psykisk sygdom. Det betyder, at tre regioner og syv kommuner skal ansætte tidligere brugere i hospitalspsykiatrien og i socialpsykiatrien.
De nye medarbejdere skal bruge deres egne erfaringer med psykisk sygdom til at støtte nuværende brugere af regionale og kommunale psykiatriske tilbud.
Håbet er, at disse medarbejdere kan skabe øget håb om recovery både hos brugerne og medarbejderne, og at de kan være med til at skabe en kulturændring i psykiatrien og socialpsykiatrien.
Fremover skal tilbuddene i højere grad have fokus på, at det er muligt at komme sig efter psykisk sygdom.
Projekterne er startet af tidligere brugere af psykiatrien i samarbejde med en bred vifte af psykiatriorganisationer plus de tre regioner og syv kommuner.
– Der ligger nogle vigtige erfaringer hos mennesker, der har været ramt af psykisk sygdom, som kan bruges af andre. Som tidligere bruger har du en anden viden om og forståelse for, hvad det er, der fylder hos den enkelte, fortæller Klavs Serup Rasmussen, der er projektleder på det projekt, som kører i Region Hovedstaden.
|
Fra førtidspensionist til projektleder Klavs Serup Rasmussen har altid holdt meget af at sejle. I starten af 1990’erne tog han ansættelse som gast på et skib, som skulle sejle til Indien. Turen kom til at markere et vendepunkt i den unge Klavs Serup Rasmussens liv. Det endte nemlig med, at skibet kæntrede ud for Indiens kyst. Klavs blev et halvt år i Indien, mens mareridtene om skibsforliset tog til. Da han kom hjem til Danmark, var det direkte til en tre år lang indlæggelse på det psykiatriske hospital Sankt Hans med diagnosen skizofreni. Efter udskrivelsen fik Klavs Serup Rasmussen gradvist opbygget et nyt liv for sig selv. Først som førtidspensionist og frivillig på tidsskriftet Outsideren – dengang et trykt blad, i dag et webmagasin, som skrives og udgives af mennesker med erfaringer fra psykiatrien. Siden blev han chefredaktør på bladet, og for tre år siden blev han lønnet projektleder på Projekt Din Gode Udskrivning i Region Hovedstaden, som skulle arbejde for bedre udskrivelser i psykiatrien. I dag er Klavs Serup Rasmussen projektleder i Projekt Peer i Region Hovedstaden, som har til formål at ansætte flere medarbejdere med brugerbaggrund i psykiatrien og socialpsykiatrien. Klavs Serup Rasmussen har været en af hovedkræfterne bag opstarten af både Projekt Din Gode Udskrivning og Projekt Peer. Han har skrevet en større guide til en god udskrivning, som i dag bruges ved udskrivelse fra psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Han har desuden skrevet en guide til recovery, som skal bruges i peer-projektet i Region Hovedstaden. |
Vigtige erfaringer
De tre projekter er en realisering af en af de anbefalinger, som psykiatriudvalget kom med i 2013. Udvalget var nedsat af den tidligere S-R-SF-regering og bestod af både fagfolk og repræsentanter fra de forskellige psykiatriforeninger.
Klavs Serup Rasmussen, som selv har erfaringer med psykisk sygdom, sad med i psykiatriudvalget og var med til at udarbejde netop den anbefaling, at der skulle ansættes flere medarbejdere med brugerbaggrund i psykiatrien og socialpsykiatrien.
– Vi ved, at brugen af peer-medarbejdere (medarbejdere med egne erfaringer med psykisk sygdom, red.) virker. Det er der stigende forskningsmæssigt belæg for, siger han.
Ifølge Klavs Serup Rasmussen handler det bl.a. om, at du har en anden forståelse for, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom, når du selv har prøvet det.
– Så kan du sige: Hvad er forskellen på en dygtig socialpædagog og en peer-medarbejder? Genkendelsen har en kæmpestor betydning. At møde nogen, der rent faktisk har prøvet det selv og er kommet sig, skaber håb på en helt anden måde, understreger Klavs Serup Rasmussen.
En, der har prøvet det selv
Den betragtning er lektor Birgitte Hansson på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol enig i.
Hun har skrevet ph.d.-afhandling om brugen af peer-medarbejdere i behandlingspsykiatrien. I den forbindelse har hun lavet interview med indlagte psykiatriske patienter, som alle har haft flere besøg af en medarbejder med brugererfaring, både mens de var indlagt, og efter de var udskrevet.
– Mange af de mennesker, der får en psykiatrisk lidelse, oplever, at det er så svært og fremmedgjort, at de slet ikke kan sætte ord på det. Hos peer-medarbejderen oplever de, at de godt kan fortælle om deres oplevelser og følelser. Følelsen af ligeværd var noget, der gik igen. De bliver set og respekteret, som den de er som en hel person og ikke som sygdommen, fortæller hun.
|
Projekt Peer De tre peer-projekter har fået bevilget 35 mio. kr. fra satspuljen og skal køre i perioden fra 2014 til 2018. I projektperioden skal der ansættes såkaldte peer-medarbejdere i psykiatrien og socialpsykiatrien i tre regioner og syv kommuner. Peer-medarbejderne skal have erfaring med psykisk sygdom – enten ved at de har været indlagt på en psykiatrisk afdeling og/eller ved at have gjort brug af tilbud i socialpsykiatrien. Afprøvningen af peer-støtte består af tre projekter:
De tre projekter er udviklet i et samarbejde mellem: Tre psykiatriorganisationer: Det Sociale Netværk, SIND og Psykiatriorganisationernes Fællesråd i Region Hovedstaden, de tre deltagende regioner samt syv kommuner: København, Rudersdal, Helsingør, Viborg, Aarhus, Randers og Roskilde. |
At forstå er første skridt
Ifølge Birgitte Hansson var skabelse af håb og hjælp til at få sat ord på sine oplevelser noget af det vigtigste, peer-medarbejderne i hendes undersøgelse bidrog med.
– At tale med en, som har prøvet noget af det samme, og som er kommet sig, skaber et håb om, at man kan få det godt igen. Får du sat ord på dine oplevelser og følelser, så kan du begynde at forholde dig til tingene og forstå dem. Og herefter kan du begynde at tale om, hvordan du kan komme videre i dit liv, og hvordan du gerne vil leve dit liv, understreger hun.
Hendes undersøgelse viste, at peer-medarbejderne især gjorde en stor forskel for borgeren i forbindelse med svære overgange.
– De var en stor støtte ved fx udskrivelse fra hospitalet, hvor de kunne trække på egne erfaringer med at blive udskrevet. Det samme gjaldt, når medicinen skulle trappes op eller ned og i forhold til bekymringer omkring at skulle tilbage på arbejdet. Og så var det meget tydeligt, at de gjorde en stor forskel i forhold til at sikre kontakten til systemet, fortæller hun.
Fokus på mulighederne
De tre peer-projekter skal ansætte medarbejdere med brugerbaggrund i både regionalt og kommunalt regi.
Ifølge Birgitte Hansson kan hendes resultater godt overføres til socialpsykiatrien. Derfor giver det efter hendes mening rigtig god mening at bruge peer-medarbejdere her også.
Rudersdal er en af de kommuner, som er med i projektet i Region Hovedstaden. Siden 2012 har socialpsykiatrien i Rudersdal Kommune heddet ‘Den Psykosociale Indsats’ og arbejdet med at sætte fokus på muligheder, håb og det, som giver mening for den enkelte borger – i stedet for at sætte fokus på de psykiske vanskeligheder og deraf følgende begrænsninger.
Kommunen har en vision om, at 20 pct. af medarbejderne i den psykosociale indsats i 2022 skal have brugerbaggrund, fortæller faglig konsulent Tonie Rasmussen.
– Vores deltagelse i Projekt Peer er et led i den vision. Vi håber, at vi på den måde kan lære mere om, hvordan man bedst bruger denne type medarbejderes erfaringer, siger hun.
I alt har kommunen ansat tre peer-medarbejdere, som startede 1. november. De seneste to år har kommunen desuden skrevet i alle stillingsopslag, at egne erfaringer med psykisk sygdom er en fordel.
– Nu ansætter vi medarbejdere, som skal have specifikke funktioner, der handler om at bruge egne erfaringer med psykiske vanskeligheder, fortæller Tonie Rasmussen.
|
Nationalt netværk og test Sideløbende med de tre peer-projekter skal der opbygges et nationalt peer-netværk, hvor peer-medarbejderne kan mødes og få råd og vejledning i forhold til deres arbejde. Ud over at ansætte peer-medarbejdere er et vigtigt formål med projekterne også at afprøve forskellige måder at bruge medarbejdere med brugererfaring. Er det bedst, at de er så integreret som muligt i personalegruppen, men som en ‘faggruppe’ for sig? Eller kommer deres erfaringer mere i spil, hvis de er tilknyttet er særligt center og kører gruppeforløb her? Det skal de tre projekter være med til at afgøre. |
Egne erfaringer
De tre nye medarbejdere er ansat tre forskellige steder. En er tilknyttet et kommunalt bofællesskab for voksne med psykiske problemer, en er i et kompetencecenter, og den sidste er tilknyttet almennyttige boliger, hvor beboerne får forskellig grad af støtte.
Medarbejdernes egne erfaringer er en kompetence på lige fod med andre kompetencer
I de 13 peer-medarbejderstillinger, som har været slået op i hovedstadsregionen dette efterår, har vigtigste krav om kvalifikation været, at man selv havde erfaringer med psykisk sygdom, mere specifikt indlæggelse og/eller brug af socialpsykiatrien. Derudover skulle man have tænkt over, hvad der gjorde en forskel for én selv i forhold til at komme sig, og hvordan andre kunne have glæde af den erfaring.
Der kom mere end 300 ansøgninger til de 13 stillinger.
– Det er deres erfaringer, som er deres særlige kompetence. Lige som fx en afspændingspædagog har særlige kompetencer i forhold til krop og psyke. Jeg tænker, at det er vigtigt, at de er en ny medarbejdergruppe, som har denne særlige kompetence, siger Tonie Rasmussen.
En ny faggruppe
Det syn deler leder af sociale tilbud i Helsingør Kommune, Henrik Hejbøl. Helsingør er også en af de kommuner, som deltager i Projekt Peer. Og de har ligesom Rudersdal netop ansat tre peer-medarbejdere.
– Jeg havde faktisk først oprettet dem som socialpædagogiske vejledere, men jeg lavede det om, så de nu hedder peer-medarbejdere. For det er vigtigt, at de bliver en ny type medarbejdere med den særlige kompetence, at de har erfaringer med psykisk sygdom på egen krop, understreger han.
I både Rudersdal og Helsingør vil de i alt seks nye medarbejdere skulle være en del af personalegruppen i den psykosociale indsats og socialpsykiatrien. Deres særlige arbejdsopgaver kommer både til at bestå i at have individuelle samtaler med brugerne og undervise i recovery.