Forbedringer skal ikke betales af de ledige
Dagpengekommissionen anbefaler et nyt fleksibelt dagpengesystem, der får færre mennesker til at falde ud. Men forbedringerne skal finansieres på en ordentlig og retfærdig måde, siger Socialpædagogernes formand
Måske er et nyt dagpengesystem allerede forhandlet på plads politisk, når denne udgave af Socialpædagogen udkommer. I hvert fald tyder meget i skrivende stund på, at der hurtigt skal findes en fælles politisk løsning på et nyt, fremtidssikret dagpengesystem.
Og med Dagpengekommissionens rapport og anbefalinger, der blev fremlagt mandag den 19. oktober, er linjerne lagt for et forbedret dagpengesystem, der fremadrettet skal sikre, at færre falder ud af systemet.
Overordnet anbefaler kommissionen, at dagpengesystemet gøres mere fleksibelt. Der skal indføres en ret til fleksibel genoptjening af dagpenge, der kan give ledige dagpenge i yderligere op til ét år. Det skal være mere attraktivt at tage små, kortvarige job – også uden for ens normale fagområde. Således giver én dags arbejde ret til to dages ekstra dagpenge, én måned giver ret til to måneder osv. Alle timer – også i form af småjob – skal tælle med på beskæftigelseskontoen, lyder det bl.a. fra kommissionen.
– Det er positivt, at færre mennesker vil falde ud af systemet, og vi er i Socialpædagogerne glade for, at der nu er kommet et konkret bud på et nyt dagpengesystem med en mere fleksibel indtjening, hvor alle timer tæller med. Det betyder, at det bliver lettere at spare op og bevare dagpengeretten, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
Ledige skal ikke betale
Men når de positive ting så er sagt om Dagpengekommissionens anbefalinger, melder det afgørende spørgsmål sig straks. Hvem skal betale for disse forbedringer? Kommissionen, der blev nedsat af den tidligere regering i juni 2014, fik til opgave at komme med udgiftsneutrale anbefalinger og forslag til, hvordan man fremtidssikrer det mere end 100 år gamle dagpengesystem. Derfor foreslår kommissionen nu, at forbedringerne af dagpengesystemet finansieres ved at indføre karensdage og ved at forringe vilkårene for nyuddannede.
Men den holder ikke, vurderer Benny Andersen.
– Det nye bud på et dagpengesystem kan rette op på det forfejlede system, som et flertal i Folketinget besluttede ved dagpengereformen i 2010. Den øvelse koster naturligvis flere penge, og derfor er det nu en politisk opgave at gå til lommerne og finde midler til at finansiere et robust og trygt dagpengesystem. Et scenarie, hvor de ledige selv skal betale for forbedringerne, det er uspiseligt og klart et no-go herfra, siger han.
Karensdage udfordrer
Konkret foreslår kommissionen, at alle ledige skal have otte årlige karensdage, og at de nyuddannede – dimittenderne – får 33 kr. mindre hver dag i dagpenge.
– Vores opgave er at gøre regningen til de ledige så lille som overhovedet muligt. Vi mener, at det er en helt forkert vej at gå, hvis man forringer vilkårene for nyuddannede, som der jo kommer flere af – og vi ser også forslaget om de otte karensdage som uacceptabelt. Der skal være balance i tingene, og der ser vi kun én vej. Der skal penge på bordet, siger Benny Andersen.
I en mindretalsudtalelse fra LO og den øvrige fagbevægelse peger Socialpædagogerne på, at forbundene vil acceptere at betale halvdelen af det nye system gennem karensdage og nedsættelse af dimittendsatsen. Men kun hvis de folkevalgte kan finde den anden halvdel af omkostningerne til de forbedringer af dagpengesystemet, som der er et stort behov for, lyder det fra formanden.
– Vi følger processen meget nøje, og vi skal huske på, at anbefalingerne ikke nødvendigvis er det endelige resultat. Men vi er på banen – og vi råber højt for, at Folketinget finder så mange penge som muligt, så forringelserne med karensdage og lavere dimittendsats minimeres.
Modsvar til kommissionen
Allerede dagen efter at Dagpengekommissionen fremlagde deres rapport, blev udspillet diskuteret på både Kreds Storkøbenhavns generalforsamling og på et fagligt topmøde på Arbejdermuseet i København, hvor 230 faglige tillidsfolk fra hele landet var samlet for at nå til enighed om et modsvar til kommissionens anbefalinger.
I begge forsamlinger var der bred enighed om, at der kun kan skabes en langtidsholdbar dagpengeløsning ved at tilbageføre de milliarder, som allerede er sparet på dagpengene. På det faglige topmøde blev de fremmødte tillidsfolk enige om en række konkrete krav, som man senere på aftenen enstemmigt valgte at bakke op om i Kreds Storkøbenhavn. Kravene blev formuleret i en udtalelse fra det faglige topmøde – adresseret til de politikere og repræsentanter fra fagbevægelsens top, der skal forhandle en endelig aftale på plads.
Ifølge udtalelsen skal en ny dagpengeløsning indeholde en højere dagpengesats, så dækningsgraden øges. Alle timer skal tælle med til genoptjeningen – også timer i virksomhedspraktik og lønskud. Der skal være lige ret til dagpenge gennem optjening efter arbejdstimer fremfor lønnens størrelse – og endelig skal et fremtidigt dagpengesystem ikke indeholde forringelser kamufleret som karensdage eller lavere sats for dimittender.
|
Fakta De væsentligste ændringer i Dagpengekommissionens anbefalinger: Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden Det skal være muligt for ledige at forlænge dagpengeperioden fra to til maksimalt tre år, hvis man arbejder undervejs i sit ledighedsforløb. Én arbejdsdag giver ret til to dages ekstra dagpenge. Satsberegning Dagpengesatsen beregnes kun ved ny-indplacering, og det vil ske på baggrund af de 12 måneder med højest indkomst ud af de seneste 24 måneder. Supplerende dagpenge Har man et fuldtidsarbejde, skal man løbende kunne optjene retten til supplerende dagpenge. En måneds fuldtidsarbejde giver adgang til to måneders supplerende dagpenge. Karensdage Der skal indføres to dage uden dagpenge hvert kvartal – dog annulleres disse karensdage, hvis den ledige har været beskæftiget i mindst 15 dage de seneste tre måneder. Dimittendsats Nyuddannede skal have en lavere dagpengesats. Satsen for dimittender reduceres fra 82 til 78 pct. af den maksimale dagpengesats. |