Forbehold for forbehold
Afstemningen om det danske EU-retsforbehold har et lille socialpædagogisk aspekt i forhold menneskehandel og seksuelt misbrug af børn
Den er vigtig og afgørende på en række områder – men man kan næppe påstå, at afstemningen om det danske EU-retsforbehold den 3. december ligefrem emmer af socialpædagogik. Men et par af de 22 såkaldte retsakter, Danmark tiltræder, hvis det bliver et ja, handler om emner, der ligger inden for det socialpædagogiske arbejdsfelt.
Det drejer sig om EU-regler for menneskehandel, som i Danmark er særlig synligt i prostitutionsmiljøet, og om beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb – og det har fået nogle af NGO’erne inden for det sociale område til at gå ind i debatten.
Retsforbeholdet kom til verden efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992.
Efter nej’et forhandlede de danske politikere sig frem til det såkaldte nationale kompromis, der betød, at Danmark fik lov til at have fire forbehold – altså områder, hvor Danmark ikke deltager i det politiske samarbejde. Det gælder forsvarssamarbejdet, valutasamarbejdet, unionsborgerskabet og altså retssamarbejdet.
De fire forbehold står endnu. I 2000 testede politikerne befolkningens holdning til det ene, men danskerne stemte dengang nej til at gå med i valutasamarbejdet og afskaffe kronen til fordel for euroen.
Ja til 22, måske til 10
Nu er det retsforbeholdet, danskerne skal tage stilling til ved det, der bliver den 8. afstemning om EU-spørgsmål siden 1972, som danskerne skal til.
Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i samarbejdet om fælles regler og aftaler på det juridiske område, og afstemningen 3. december handler om, hvorvidt Danmark skal skifte forbeholdet ud med en tilvalgsordning:
Efter at et folketingsflertal – bestående af Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative – i marts vedtog afstemningen om retsforbeholdet, blev de også enige om hvilke dele af retssamarbejdet, Danmark efter deres mening med fordel vil kunne gå fuldt med i på nuværende tidspunkt.
Og ud af de 32 retsakter, som samarbejdet omfatter, har partierne bag aftalen om afstemningen udpeget 22, som Danmark tiltræder med det samme, hvis det bliver et ja 3. december. Derudover er der så ti andre retsakter, som Danmark ikke går med i i første omgang, men som et simpelt flertal i Folketinget efterfølgende vil kunne vedtage at gå med i.
For alle 32 retsakter gælder det, at hvis Danmark først har sagt ja, så skal de nuværende EU-regler på området implementeres i dansk lovgivning.
Det betragtes af nej-siden som en klar svækkelse af befolkningens kontrol med, hvornår Danmark skal afgive suverænitet ved at gå ind i det overstatslige samarbejde – noget, der nu kræver en folkeafstemning – mens ja-siden peger på, at tilvalgsordningen netop giver de danske politikere i Folketinget direkte mulighed for at debattere og stemme om, hvilke af de ti retsakter, man med tilvalgsordningen takker nej til i første omgang, men eventuelt vil tiltræde senere.
To retsakter i fokus
Men ser man bort fra det store samlede billede og zoomer ind på lige det socialpædagogiske aspekt, så er det som nævnt i starten især to af de 22 retsakter, som Danmark umiddelbart går med i ved et ja, der vedrører det socialpædagogiske område: Direktivet om menneskehandel og direktivet om seksuelt misbrug af børn.
For begge gælder det, at formålet er ens regler i alle EU-lande – altså det, der i EU-sprog hedder en harmonisering – og på begge områder handler det om at nå frem til fælles standarder for, hvornår man skal betragte noget som henholdsvis menneskehandel og seksuelt misbrug, og om at aftale en fælles minimumsstraf for menneskehandel og en fælles strafferamme for seksuelt misbrug.
Ligesom på stort set alle andre områder, hvor Danmark står uden for det store samarbejde, lever de danske regler og love allerede op til de fælles EU-bestemmelser.
Men netop det at indgå i en samlet og forpligtende lovgivning for samtlige EU-lande og samtidig indgå fuldt ud i samarbejdet om den politimæssige indsats gennem Europol, der gør det muligt at forfølge bagmændene på tværs af grænser, har fået bl.a. Red Barnet, Børns Vilkår og Reden International til at gå ind i kampagnen for et ja sammen med 21 andre vidt forskellige organisationer i ‘Netværket for et tryggere Danmark’.
Ja til fælles indsats
Hos Børns Vilkår peger direktør Rasmus Kjeldahl på, at det er afgørende for arbejdet med at bekæmpe seksuelt misbrug af børn, at Danmark er fuldt og helt med i Europol-samarbejdet.
‘Man kan harmonisere de danske regler, så de stemmer overens med direktiverne, men forbeholdet sætter os uden for indflydelse, når det kommer til, hvordan lovgivningen på dette område skal udformes – det er ærgerligt. I Danmark er vi nemlig anerkendt som et af de bedste lande til at bekæmpe denne type kriminalitet, og de danske efterforskeres viden er vigtig for den samlede europæiske indsats’, skriver Rasmus Kjeldahl på organisationens hjemmeside.
Han er skeptisk over for de danske muligheder for fortsat at gøre fuld brug af Europol ved at få en parallelaftale som den, Danmark hidtil har haft, og som nej-siden argumenterer for:
‘Kan vi ikke aftale os ud af det? Sådan lyder det fra flere kanter og jo, det kan vi måske. Men udformningen af en sådan aftale kan stille os mærkbart anderledes end i dag’, skriver Rasmus Kjeldahl.
Kilder til denne artikel er bl.a. Retsavisen: Se mere og download avisen på www.retsavisen.dk