Anbringelsesområdet skal under lup
Hvordan fungerer hverdagen i en plejefamilie, og hvad er effekten af at anbringe børn og unge uden for hjemmet? Et stort forskningsprojekt sætter i de kommende år hele anbringelsesområdet under lup
Over det næste års tid skal to forskere følge dagligdagen hos 10 til 12 plejefamilier for at få et indblik i deres hverdagsliv og se, hvordan familierne griber opgaven an med fx skolegang, sociale aktiviteter og fritidsliv. Stine Luckow, ph.d. studerende ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Tea Bengtsson, adjunkt ved Sociologisk Institut, KU, står for en af i alt tre delundersøgelser i projektet ‘Virkningsfulde indsatser til udsatte børn og unge’ – et projekt, der over fem år undersøger, hvilke effekter en anbringelse har, og hvorfor bestemte interventioner er mere virkningsfulde end andre.
– I den del af projektet ser vi på familieplejeområdet for at blive klogere på, hvad der sker indenfor familieplejens fire vægge. Vi vil gerne belyse, hvordan hverdagen former sig og hvilke udfordringer, disse familier skal håndtere i hverdagen, fortæller Stine Luckow, som lige nu er i gang med at finde de familier, der skal medvirke i projektet.
– Vi skal interviewe og følge plejefamilier og vil også gerne tale med både de anbragte børn og deres biologiske forældre samt plejefamiliernes biologiske børn i den udstrækning, det er muligt. Det er også et blik på, hvordan området har udviklet sig i en tid, hvor andelen af børn og unge, der anbringes i familiepleje, stiger, og hvor mange plejefamilier oplever ændrede og måske i højere grad professionaliserede rammer for deres arbejde, siger hun.
Praksis inde i familien
Baggrunden for hele projektet er, at vi i Danmark anbringer flere børn uden for hjemmet sammenlignet med vores nordiske naboer – samtidig med at undersøgelser fra bl.a. SFI viser, at anbragte børn og unge klarer sig markant dårligere på faktorer som psykisk og fysisk helbred, skolegang, uddannelse og beskæftigelse.
Derfor kigger projektet både på, hvad der spiller ind ved kommunale myndigheders beslutning om at anbringe et barn, hvad effekten er af anbringelse uden for hjemmet – og på familieplejens indre processer og praksisformer.
– I dag, hvor man i stigende grad anbringer børn med tungere problematikker og teenagebørn i familiepleje, er det interessant at kigge på, hvordan man løfter opgaven i plejefamilier. De udfører jo en vigtig offentlig velfærdsopgave og investerer omsorg og skaber relationer til udsatte børn og unge – men reelt har vi ikke meget viden om, hvad der foregår i praksis inde i plejefamilien modsat institutionsanbringelse, som vi efterhånden har relativ stor viden om, siger Stine Luckow.
Projektet, der er finansieret af Trygfonden, er et samarbejde mellem SFI, Københavns Universitet, Metropol og Københavns Kommune. De plejefamilier, Stine Luckow skal følge, har Københavns Kommune som anbringende kommune.