Regeringen skrotter fattigdomsmåling
Regeringen har skrottet den officielle fattigdomsgrænse – aparte, skuffende og uklogt, lyder kritikken
Hovedrystende undren og kritik – det var reaktionerne, da indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) midt i september meddelte, at regeringen ikke har tænkt sig at bruge den officielle fattigdomsgrænse, som den forrige regering indførte efter mange års tilløb og debat.
– Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den. Eller bruge den i det hele taget, sagde hun i et interview til Jyllands-Posten.
Grænsen blev indført af Thorning-regeringen efter råd fra en ekspertgruppe, og den fastsatte en præcis grænse for, hvornår man i Danmark kan betragtes som fattig: Ifølge den nu skrottede fattigdomsgrænse er det tilfældet, hvis man har en formue på under 100.000 kr. og over tre år har haft en årlig indkomst under 103.000 kr. Studerende var dog undtaget denne grænse.
Over for Politiken uddybede ministeren beslutningen, som hun selv kalder ‘værdimæssig’:
– Jeg mener, at det handler om mere end kroner og øre. Derfor insisterer jeg på, at det giver meget mere mening, at man – i stedet for at måle på en officiel fattigdomsgrænse – måler på, om svage i det her samfund bliver behandlet ordentligt, om der er lige muligheder uanset baggrund, og om vi løbende får sikret, at flere bliver en del af fællesskabet. Altså får sig en uddannelse, får sig et job og får fodfæste i det danske samfund. Det vil vi som regering langt hellere måles på, siger Karen Ellemann til avisen.
Famler i blinde
Men de argumenter møder ikke meget forståelse hos de organisationer, der arbejder på området.
Således kalder regeringens eget rådgivende organ, Rådet for Socialt Udsatte, afskaffelsen ‘et stort tilbageslag’:
– Det helt aparte ved beslutningen er jo, at regeringen selv i regeringsgrundlaget lægger op til, at vi skal være bedre til at måle og dokumentere den sociale indsats. Hvorfor vil regeringen ikke lade sig måle på, om dens politik bekæmper fattigdom, når den i øvrigt vil arbejde på at dokumentere effekten af den sociale indsats?, spørger rådets formand, Jann Sjursen.
– Udviklingen i antallet af personer med indkomst over eller under fattigdomsgrænsen har været en fast indikator på, hvordan de politiske reformer påvirker udbredelsen af fattigdom i samfundet. Den indikator vil regeringen ikke længere tage i betragtning, når den laver politik. Det er dybt beklageligt, siger han.
Også Socialpædagogernes formand er skuffet over beslutningen:
– Ved at skrotte fattigdomsgrænsen vil vi alle – og ikke mindst socialministeren – komme til at fægte mere i blinde, når der skal laves en indsats over for de voksne og børn, der har færrest penge at leve for, konstaterer Benny Andersen.
– Det virker som om regeringen er bevidste om, at deres politik skaber flere fattige, og det har de så åbenbart ikke lyst til at få belyst, og derfor afskaffer de en fattigdomsgrænse, der udstiller dette, mener han – med henvisning til blå bloks beslutning om at sænke integrationsydelsen markant, således at de fleste modtagere af integrationsydelsen ville falde under fattigdomsgrænsen.
Ifølge Benny Andersen er der især én gruppe, der kommer til at bøde for, at det nu bliver sværere at måle på antallet af fattige danskere:
– Vi ved, at taberne i fattige familier er børnene, der får sværere ved at blive en del af fællesskaber i fx sportsklubber og andre fritidsaktiviteter. De børn bliver nu helt usynlige, siger han.
Et demokratisk problem
Fra forskerhold påpeger John Andersen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, over for Berlingske Nyhedsbureau, at det på flere planer er uklogt at skrotte fattigdomsgrænsen.
– Det giver en kæmpe risiko for, at vi som samfund mister forpligtelsen til at tale om, hvorvidt udviklingen blandt fattige er blevet værre eller bedre, siger han – og det er et problem på flere planer, mener han:
– Både rent demokratisk, men også som planlægningsværktøj er det synd, at vi dropper fattigdomsgrænsen. Funktionen ved at lave sådan en opgørelse er lidt ligesom, når vi opgør betalingsbalancen eller ser på, hvor mange børn der bliver født. Vi har nogle parametre, som viser os, om udviklingen bliver værre eller bedre. Når der kommer en opgørelse, er det grundlag for en debat blandt politikerne og i medierne. Ved at afskaffe grænsen, taber vi debatten, siger John Andersen.
Ifølge John Andersen kan regeringen nu blive nødt til at bruge flere ressourcer på at give et retvisende datagrundlag for fattigdom i Danmark, fordi man uden en forpligtende national grænse er nødt til at basere fattigdomsbekæmpelsen på analyser fra eksterne konsulentbureauer, sådan som det sket på fx transportområdet efter nedlæggelsen af Transportrådet under Fogh Rasmussen-regeringen.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener direktør Lars Andersen, at regeringen med afskaffelsen af fattigdomsgrænsen viser, at man er ligeglad med de fattige danskere.
– Regeringen er ligeglad med fattigdom. En del af aftalen om en fattigdomsgrænse er, at der skulle udgives en årlig fattigdomsredegørelse, hvor regeringen skulle forholde sig til udviklingen og vise, hvordan den planlagte økonomiske politik ville påvirke fattigdom. Det skal de jo så ikke mere, når de afskaffer den officielle grænse, siger Lars Andersen til Berlingske.