Motivation og tillid gør forskellen
Når gravide med et problematisk forbrug af rusmidler skal rustes til forældrerollen på Familieambulatoriet i Aalborg, er misbrugsbehandling det første skridt. Men derefter handler det om at motivere kvinden til selv at ændre kurs – og her er tillid og rummelighed langt mere effektivt end tvang og løftede pegefingre
Han er kun fire dage gammel – og ikke det mindste påvirket af al den snak, der foregår rundt om ørene på ham. Men faktisk er det lille ‘Adams’ fremtid, det hele handler om på dagens møde på Familieambulatoriet på Aalborg Universitetshospital. De nybagte forældre ‘Mark’ og ‘Katrine’ skal udskrives med deres søn – og derfor er både sygeplejerske, jordemoder, socialrådgiver, sundhedsplejerske, en socialfaglig koordinator og et par repræsentanter fra Familiecentrets spædbarnsteam mødt op.
Det store fremmøde skyldes, at Katrine og Mark siden graviditetens 17. uge har været fast tilknyttet Familieambulatoriet i Region Nordjylland. De har begge haft et problematisk rusmiddelforbrug og gennem mange år haft en omtumlet tilværelse præget af et dagligt forbrug af rusmidler, kriminalitet og svigt – og helt frem til kort før fødslen har der været usikkerhed om, hvorvidt parret ville få lov til at beholde barnet.
– Der har været mange stoffer i vores liv, og vi har også tvangsfjernelser og kriminalitet med i bagagen. Derfor har vi taget imod alt den hjælp, vi har kunnet få fra Familieambulatoriet. Den støtte og vejledning, vi har fået herfra, har været utrolig vigtig for os – det har været som at have et stort hold i vores ringhjørne i kampen for at bevise, at vi er klar til at være forældre, fortæller Mark.
Og fagpersonalet giver da også parret pæne ord med på vejen ved udskrivningssamtalen. ‘Parret er omsorgsfulde, opmærksomme og meget stolte af deres dreng, og vi vurderer, at de er klar til at blive udskrevet’, fremgår det fx af journalen.
– Og husk, at jeres sag stadig er åben – og I er altid velkomne til at kontakte os, lyder det afslutningsvis fra Lisbeth Bak, som har fulgt parret tæt. Hun er uddannet socialpædagog, familieterapeut og misbrugsbehandler, og har i mange år arbejdet som socialfaglig koordinator i Familieambulatoriet i Aalborg – et af de fem familieambulatorier, der er på landsplan.
Øje for ressourcerne
Mellem 50 og 60 gravide kvinder får hvert år hjælp i det nordjyske familieambulatorium, fordi de er særligt sårbare og har nogle forskellige udfordringer forbundet med det at blive mor. Nogle af de gravide kæmper med et stof- eller alkoholforbrug, nogle er pga. kroniske smerter stærkt afhængige af medicin – mens andre er alvorligt psykisk syge.
Uanset hvilken historie, den enkelte gravide har med sig, er nøglen til at støtte dem en bred tværfaglig indsats, hvor både det lægelige, jordemoderfaglige, psykologiske og det sociale aspekt er tænkt ind.
– Vores udgangspunkt er at vise disse familier tillid og rumme dem uanset hvilken historie, de kommer med. Og det gælder ikke kun den gravide mor men også barnefaderen, som i mange tilfælde også har et problematisk rusmiddelforbrug og ønsker hjælp og støtte. De her familier har mindst af alt brug for at møde en løftet pegefinger, så vores allervigtigste opgave er at vise dem, at vi vil dem det godt, fortæller Lisbeth Bak.
Hun er med sine mange års erfaring på området helt med på, at personerne i netop denne målgruppe ikke er voldsomt begejstrede for kontakt med myndighederne. De ved nemlig godt, at der er en stor risiko for, at barnet ender med at blive anbragt umiddelbart efter fødslen.
– Når den her patientgruppe oplever, at vi kan se deres værdi og kvaliteter, så falder forsvarsparaderne – og så tør de åbne op for alle de ting, de har svært ved, og de vanskeligheder, de tumler med. Vi er nødt til at have øje for ressourcerne, hvis vi skal kunne nå ind til den gravide – eller sagt med andre ord: Vi stiller os på deres side i kampen mod dæmonerne, lyder det fra Lisbeth Bak.
|
Familieambulatoriet Familieambulatoriet er et tilbud i Region Nordjylland til gravide og småbørnsfamilier med et nuværende eller tidligere rusmiddelforbrug eller nuværende brug af smertestillende medicin. En gruppe af fagpersoner (læger, jordemødre, psykolog og socialfaglige koordinatorer) tilbyder bl.a.:
|
Nej tak til tvang
Netop derfor har diskussionen om tvangstilbageholdelse af gravide kvinder med rusmiddelproblemer været et hedt debatteret emne gennem længere tid – også i Aalborg. For hvordan forener man ønsket om at opbygge tillid og skabe en bæredygtig kontakt til både den gravide og barnets far med det forslag, der tidligere på efteråret fremgik af en rapport fra Social- og Indenrigsministeriet: At gravide kvinder med et problematisk alkohol- eller stofforbrug skal kunne tvangstilbageholdes.
– Vi har fokus på kvinden fremfor fosteret, for det er jo moderen, vi møder. Og hvis man ønsker at få en gravid kvinde med et problematisk rusmiddelforbrug til at ændre på nogle ting i sit liv, så er man nødt til at få fat i motivationen hos kvinden. Vi kan ikke tvinge hende, for hun skal jo selv se, at det vil være bedre, hvis hun bevæger sig fra A til B. Og vi lægger stor vægt på at høre, hvordan hun tænker, at det bedst kunne foregå, hvis hun skulle bestemme, siger leder af Familieambulatoriet i Aalborg, overlæge Margrethe Møller.
Hun er derfor lettet over, at satspuljepartierne for nylig blev enige om at afsætte i alt 27,5 mio. kr. til en styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug, hvor brug af tvang ikke er skrevet ind i aftalen. Det er derimod muligheden for tilbageholdelse på baggrund af den gravides samtykke.
– Vi har gode måder at holde fast i de her kvinder på, som ikke er baseret på tvang – bl.a. ved at se dem meget hyppigt, ved at have en åben tilgang til dem – og ved at vi er tilgængelige hver eneste dag. Jeg kender ikke nogen kvinder, der ikke vil det bedste for deres foster. Det er bare ikke alle, som har evnerne eller kræfterne til at gøre det rigtige. Og det er der, vi træder til med hjælp og støtte, siger Margrethe Møller.
Vendt ryggen til det tidligere liv
For det unge par Katrine og Mark har Familieambulatoriet i mange måneder været det faste holdepunkt i en hverdag, som de efter eget ønske er i fuld gang med at vende op og ned på. Ikke kun fordi de skulle være forældre – men også fordi de har valgt helt at vende ryggen til deres tidligere liv med rusmiddelforbrug, kriminalitet og dårlige vaner.
– Vi har helt fra start vidst, at det ikke var sikkert, at vi fik lov til at beholde vores barn. Derfor har vi med støtte fra Familieambulatoriet gjort alt, hvad vi kunne for at vise, at vi godt kan magte forældrerollen. Vi er flyttet til en anden by, vi har sagt farvel til hele vores gamle omgangskreds – og vi har begge to lagt rusmidlerne på hylden, fortæller Mark.
Siden Katrine var 17 uger henne, har hun hver uge afleveret en urinprøve – og det samme har Mark, fordi han lige nu er prøveløsladt fra fængslet. Psykologsamtaler, jordemoderbesøg og regelmæssige scanninger har også været blandt de faste rutiner, ligesom parret flere gange har fået besøg i deres nye hjem af flere forskellige fagfolk tilknyttet Familieambulatoriet.
– Når vi har fået besøg, så har vi aldrig haft følelsen af, at de er kommet for at kontrollere os. Vi er blevet bakket op hele vejen og støttet i vores kamp for at få et normalt liv, siger Katrine.
Og det er hele kernen i den indsats, medarbejderne i Familieambulatoriet yder, fortæller Lisbeth Bak.
– Man kan enten vælge en strategi båret af kontrol, styring og konfrontation ud fra tanken om, at de her mennesker nok prøver at skjule noget for os. Eller man kan vælge at rumme dem, vise dem tillid og gøre dem trygge ved os som fagpersoner, så de tør lukke op og arbejde med os, fordi vi støtter dem i processen med at lære at være forældre, siger hun.
Genogram er stærkt redskab
På sit lille kontor for enden af den lange smalle gang, der udgør Familieambulatoriet, har Lisbeth Bak så godt som dækket sit skrivebord med tegninger, noter og dokumenter til det genogram, hun lige nu arbejder på – en form for stamtræ for en af de gravide kvinder, der har sin gang på Familieambulatoriet.
– Med genogrammet skaber jeg et helhedsbillede af kvindens historie, og det gør jeg gennem adskillige samtaler, hvor vi kommer ind på hendes baggrund og alle de relationer og bånd, hun bærer med sig. Det er meget mere end bare en journal – det er en fortælling om, hvor den enkelte kvinde kommer fra, og hvad det er for et livsmønster, hun har, fortæller hun.
I et genogram kan det fx fremgå, at den gravide selv er vokset op i en familie med problematisk rusmiddelforbrug, har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb – eller måske har mistet sine forældre tidligt og derfor har haft sin barndom og opvækst hos plejefamilier eller på opholdssteder.
– De her kvinder bliver ofte overraskede, når de læser min fortælling, fordi de pludselig kan se et mønster i deres liv. Måske forstår en kvinde, der er vokset op med en stærkt dominerende far, bedre, hvorfor hun selv søger den type mænd. En anden får måske øjnene op for de ting i barndommen, der fik hende til at trives, frem for udelukkende altid at fokusere på de problemer, hun har mødt. For et genogram indeholder også eksempler på, hvor noget er lykkes i kvindens liv, på ressourcer og styrker – og på de gode relationer, siger Lisbeth Bak og tilføjer, at hun bruger genogrammet til i samarbejde med kvinden at nå frem til, hvad der skal til, for at hun kan bryde et negativt mønster.
– Jeg kunne jo godt ønske, at langt flere ville læse sådan et genogram, fordi det fortæller så meget mere om den enkelte gravide kvinde end den traditionelle journal. Vi har også fokus på ressourcer og muligheder – og det drukner nogle gange, hvis man kun ser på alt det, der ikke er lykkes, siger hun.
Misbrugsbehandling det mindste
Et genogram er bare et af mange forskellige redskaber, som det tværfaglige team i Region Nordjyllands Familieambulatorium griber til i værktøjskassen, når de samarbejder om både den gravide selv og hendes nærmeste. Det altoverskyggende i indsatsen er, at de gravide møder støtte og konkret hjælp til at magte forældrerollen. Og her er selve opgaven med få bragt et problematisk rusmiddelforbrug til ophør kun en lille del af den samlede indsats.
– Problemet er jo ikke løst bare ved, at man får bragt barnet sikkert gennem graviditeten og forhindret, at der er et forbrug af rusmidler – for det at bringe rusmiddelforbruget til ophør betyder jo ikke, at man så har en forælder, der er klar og parat til at forældreskabet, siger Lisbeth Bak – og understreger dermed endnu engang, at tvang derfor aldrig må være løsningen, hvis man vil nå ind til denne målgruppe.
– Hvis man bare låser døren, indtil de er ædru eller stoffri, og så lukker dem ud igen, så er de jo ikke blevet klogere på, hvordan de skal være gode forældre. Der er ofte tale om anden generation med misbrug – altså forældre, som selv er vokset op i et hjem med et problematisk rusmiddelforbrug – og de har brug for at lære, hvordan det så er, at man er forældre. Det er en langt større opgave end bare det rent kliniske med at holde dem fri for misbrug i selve graviditeten, siger hun.
Hendes kollega, jordemoder Jane Thøgersen, er den, der er tættest på selve graviditeten og fødslen – og hun beretter om mange lange og seje forløb.
– De her kvinder har haft en turbulent vej i livet, og de har svært ved at håndtere smerter. Vi gør alt for at undgå, at børn fødes med abstinenser, eller at deres vækst hæmmes i graviditeten – så ofte sætter vi fødslen i gang før tid, og den nyfødte starter sin tilværelse på neonatalafdelingen, siger hun.
Efter fødslen følges børn af forældre med misbrugsproblemer løbende helt op til skolealderen af både læge og psykolog.
Praktisk løsning på angstproblem
Når man taler om et problematisk rusmiddelforbrug er det både hårde stoffer som fx heroin og kokain, men det er i endnu højere grad misbrug af hash eller amfetamin, medarbejderne møder blandt de gravide, ligesom patienter med kroniske smerter pga. sygdom, en arbejdsskade eller måske en ulykke bliver stadigt flere.
Men uanset om det handler om piller, alkohol eller stoffer, så gælder det om at identificere problemet – og møde kvinden lige præcis der, hvor hun indser, at hun har brug for hjælp. Som i eksemplet med en gravid kvinde, der led voldsomt af angst og derfor havde udviklet et problematisk alkoholforbrug.
– Denne kvinde passede sit arbejde om dagen – men om aftenen, hvor hendes mand var på arbejde, drak hun, fordi hun var plaget af angst. Parret ville virkelig gerne have hjælp, så vi endte med at lave en aftale om, at kvinden blev afleveret hos os, når manden tog på arbejde – og han hentede hende så på vej hjem, fortæller Lisbeth Bak og tilføjer, at det i sådan et tilfælde er ekstra vigtigt at følge op på problemet også efter fødslen.
– Det løser selvfølgelig ikke hendes angstproblem på sigt, at hun får lov til at være hos os – så vi hjalp hende også med at finde det nødvendige tilbud, der kunne løse de bagvedliggende problemer med fx terapi eller medicin.
|
Café Tumling Også efter fødslen er der et tilbud til mødre, der har haft en rusmiddelproblematik. I 2003 blev Café Tumling etableret som et trygt mødested for de kvinder, der under graviditeten har fået hjælp og støtte i Familieambulatoriet. Caféen drives af frivillige – læger, jordemødre, sundhedsplejersker og socialpædagoger – og den holder åbent en gang om måneden i Aalborg, Frederikshavn og Vrå. For at være med i Café Tumling, skal man være stabilt stoffri/ædru. |
Andre problemer end misbrug
Der findes også familier, som ikke når i mål – og som skal hjælpes og støttes efter fødslen, så anbringelsen af deres barn bliver så nænsom som muligt. Men i langt de fleste tilfælde lykkes det at hjælpe den gravide ud af sit rusmiddelforbrug og sikre hende retten til at beholde barnet, hvilket sker i tæt samarbejde med andre myndigheder.
– Vi bruger rigtig meget tid på at samarbejde med socialforvaltningen, jobcentrene, socialpsykiatrien og misbrugscentre, så vi hele tiden har fokus på den samlede mængde af problemer. For ofte slås kvinden jo ikke bare med et problematisk forbrug af rusmidler – hun er samtidig boligløs og måske arbejdsløs, forklarer Lisbeth Bak, inden hun vender tilbage til dagens udskrivningssamtale, hvor der netop var mødt flere forskellige aktører op for at sende de nybagte forældre godt afsted og lave fælles, bindende aftaler om det videre forløb.
– Aftalen er nu, at parret i det næste lange stykke tid får besøg af medarbejdere fra Familiehuset i to gange to timer hver eneste dag. Og vi har også givet dem et tilbud om en fødselssamtale med vores jordemoder, ligesom vores dør står åben, hvis de har brug for hjælp, siger hun, alt imens Katrine og Mark har pakket sammen og vinket farvel til stue 11 på barselsgangen – de glæder sig til at komme hjem, lære deres søn at kende og forhåbentlig få et helt normalt familieliv.
– De er jo et godt eksempel på en familie, der fra start har haft en anbringelse hængende truende over hovedet – men er endt med at vinde retten til, at deres barn skal være hos dem. Og det skyldes i høj grad, at vi har troet på dem og på den måde vundet deres tillid, siger Lisbeth Bak.
Familien i artiklen optræder under pseudonym.