Børneindsats med det lange lys på
Det kan ikke nytte noget, at vi hopper fra tue til tue – vi er nødt til at se indsatsen som et langt sejt træk, hvor vi skal opfatte indsatsen som en investering frem for en udgift
KL gav i foråret et bud på, hvordan de ser indsatsen over for udsatte børn og unge organiseret. Det er et konkret og fornuftigt bud, synes vi. Et bud, der bl.a. peger på det væsentlige i at sætte tidligt og målrettet ind og inddrage hele familien i indsatsen. Og så, ikke mindst, at der skal satses på faglighed og viden om, hvad der virker.
Det rimer rigtig godt med Socialpædagogernes syn på det væsentlige i, at vi bør se på indsatsen over for de her børn med det lange lys på. Det kan ikke nytte noget, at vi hopper fra tue til tue – vi er nødt til at se indsatsen som et langt sejt træk, som skal opfattes som en investering frem for en udgift. Det tema var også på plakaten, da jeg her sidst i maj deltog i KL’s såkaldte Social- og Sundhedspolitisk Forum. Jeg var blevet inviteret til en debat om KL’s udspil om udsatte børn og unge. Det var en debat, jeg havde glædet mig til at deltage i. For socialpædagoger har vældig meget at byde på i den sammenhæng.
Jeg var for nylig på besøg på Hedebocenteret i Herning Kommune. Kommunen har indført en sammenhængende børnepolitik, der bl.a. betyder, at de sætter tidligt ind og i højere grad involverer hele familien. De opererer også med tidsbegrænsede anbringelser, hvor de via et stærkt tværfagligt samarbejde sikrer, at børnene støttes i en udvikling, der gør dem i stand til at undgå længerevarende anbringelse. De har opnået fantastiske resultater. Og vores medlemmer på Hedebocenteret fortalte, at de også har fået et fagligt boost af den nye måde at tænke indsatsen og arbejde på. Det er den slags initiativer, der ligger som kimen i KL’s udspil. Og det, synes vi, er fornuftigt.
Vi er nemlig også vældigt optagede af det paradigmeskift, der heldigvis er ved at få fodfæste i socialpolitikken. Tidlig og forebyggende indsats bliver i langt højere grad set som en investering – ikke som en udgift. Vi er derfor enige med KL i, at der skal sættes målrettet ind over for udsatte familier, sådan at vi sikrer en helhed og sammenhæng i indsatsen. Skal det lykkes, er det nemlig helt afgørende, at den rigtige og nødvendige faglighed er til stede. Men vi er også nødt til at minde dem om, at nogle børn fortsat har brug for mere specialiserede tilbud, og de tilbud skal også være til stede og udvikles.
Det fortalte jeg også på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum. For jeg tror på, at vi som socialpædagoger har mange væsentlige input at give kommunerne og KL. Og vi er klar til at løfte den fælles indsats. Der findes allerede mange socialpædagogiske arbejdspladser, der arbejder ud fra netop den tilgang og faglighed. Noget af det, jeg bl.a. tog med mig hjem fra Hedebocenteret, var, at det er godt både for de børn og unge, det her handler om, og for de medarbejdere, der skal tage sig af dem, når man lader den rigtige faglighed styre indsatsen. Og sørger for at se indsatsen med det lange lys på.
Mit råd til kommunerne er derfor også: Brug os. Hør os. Inddrag os.