Skole bag låste døre
I knap et år har Kjeld Pedersen været lærer på den sikrede institution Egely. Undervisningen er individuel, og Kjeld Pedersen arbejder bl.a. med relationsopbygning og motivation
'Første gang, jeg gik gennem gitterporten, tænke jeg: Hold da op! Det her er godt nok en anden verden’. 62-årige Kjeld Pedersen viser rundt på den sikrede institution Egely, hvor han arbejder som lærer.
Udefra ligner stedet nærmest en industribygning, men indefra er fængselspræget markant.
Den grå ringmur er fem meter høj, og der er flere videoovervågede celler med døre så tykke som i en bankboks.
– Men sikringscellerne bruges altså meget sjældent og meget kortvarigt – og kun hvis den unge er meget udadreagerende og det ikke er muligt at dæmpe gennem dialog, siger Kjeld Pedersen, der understreger, at Egely på trods af udseendet ikke er et fængsel, men et pædagogisk tilbud.
– Vi gør meget ud af at signalere til de unge, at vi altså ikke er her for at genere dem. Vi er hverken dommere eller politi – vi er voksne, der skal prøve at give dem noget positivt, så længe de er hos os.
På afdelingerne, hvor de unge bor på hver sit værelse med eget bad og tv, forsøger medarbejderne også at skabe så hjemlig en atmosfære som muligt, og der er fx en lille udegård med grill.
Fra døve til kriminelle
For et år siden havde Kjeld Pedersen stort set ingen erfaring med kriminelle unge. I mere end 20 år havde han arbejdet som lærer for døve børn, men stillingen blev nedlagt som følge af et fald i elevtallet – og som tjenestemand blev Kjeld Pedersen i stedet tilbudt forflytning til Egely.
– Jeg må indrømme, at det ikke helt føltes som at vinde i lotteriet – men jeg er faktisk blevet rigtig glad for det. Bl.a. på grund af det gode kollegaskab og muligheden for at gøre en forskel for de unge mennesker. Det er dobbelt lykke, når man arbejder med en elev, der selv tror, at han ikke kan noget. Og han så alligevel kan.
Egely er primært et alternativ til varetægtsfængsling af unge under 18 år, der kan være sigtet for alt fra indbrud til røveri, vold og sågar mord. Disse unge er anbragt i såkaldt ‘surrogat for varetægtsfængsling’, indtil der falder dom. Andre unge er fx anbragt i pædagogisk observation.
For Kjeld Pedersen begynder en typisk arbejdsdag kl. 8.00, hvor han låser sig ind gennem først den ene, så den anden gitterport.
– Det er meget vigtigt, at man låser den første port, før man åbner den anden. Der er ikke nogen, der skal kunne tage en meget hurtig spurt og slippe ud. I det hele taget har vi pligt til hele tiden at sørge for at låse dørene efter os, og det havde jeg lidt svært ved at vænne mig til i starten, fortæller han.
|
Socialpædagogernes lærernetværk En gruppe af Socialpædagogernes medlemmer er lærere, der fx arbejder på interne skoler på døgninstitutioner, opholdssteder eller sikrede institutioner. Socialpædagogerne har et netværk for disse lærere. Netværkets formål er bl.a. at skabe synlighed om den særlige faglighed, der ligger i at være lærer på en døgninstitution. Læs mere om netværket på www.sl.dk/lærer |
Spidse blyanter
Dernæst går Kjeld Pedersen op i undervisningsafdelingen, hvor han har sit eget kontor, der også er klasseværelse til den individuelle undervisning.
– Alt skal være på plads til første time, for jeg kan ikke bare lige gå ud og hente noget. De unge må ikke være herinde alene, for her er en computer med internetadgang, og de må fx ikke gå på facebook, fordi en ung med en verserende retssag ikke må kommunikere om sagen, fortæller han.
I forhold til en af eleverne har Kjeld Pedersen også været nødt til at være særlig påpasselig, så der fx ikke lå nyspidsede blyanter inden for rækkevidde – blyanter, der kan bruges til at stikke med.
– På den måde er der mange små ting, der er anderledes her. Fx kan jeg også huske, at jeg i starten rendte rundt og ledte efter sakse: Sakse, sakse. Der må da være nogle sakse et sted. Men det er der så ikke, og det er der en god grund til.
Når Kjeld Pedersen har gjort alt klar og også har læst i institutionens dagsbogssystem, går han over på afdelingen for at spise morgenmad og hente dagens første elev.
Fast struktur
På Egely er der en meget fast struktur med tre moduler à halvanden time, hvor eleverne kan lave forskellige aktiviteter, der spænder over botræning, skoleundervisning, forskellige værksteder og programmer, der handler om såvel vredeshåndtering som veje ud af et misbrug.
Kjeld Pedersen og de andre lærere står for skoleundervisningen, der både indebærer idræt i hallen og en-til-en-undervisning med udgangspunkt i elevens helt individuelle behov.
– Jeg har fx både haft en meget kvik elev, der fik gymnasieforberedende undervisning – og en anden, der havde meget svært ved at læse. I forhold til den ene kørte jeg fx på med samfundsfag på højt niveau. I forhold til den anden var det fx noget med at gå på you tube og spørge: ‘Hvis jeg nu vil høre noget med Big Fat Snake, hvad tror du så jeg skal skrive?’. ‘Det er i hvert fald noget med B’, prøvede eleven. ‘Ja, det er nemlig rigtigt! Og hvad tror du så, der kommer bagefter B?’.
Uanset niveauet lægger Kjeld Pedersen altid vægt på at finde ind til noget, der motiverer eleven.
– I forhold til ham, der gerne ville i gymnasiet, var det sådan set enkelt nok, men stort set alle vores elever har mange dårlige skoleoplevelser bag sig, og nogle vil slet ikke lave noget, der har med skole at gøre. Men så var der fx en, der gerne ville tage kørekort, og så arbejdede vi med teorien. Han havde også meget svært ved at læse, men han kunne godt lære ved hjælp af billeder og oplæsning, og til sidst var han faktisk bedre end mig til at tage teoriprøverne.
Et møde her og nu
Kjeld Pedersen gør også meget ud af at opbygge en god relation til eleverne, og her må han helt abstrahere fra de røverier, indbrud, knivstikkerier eller voldsepisoder, der er årsagen til opholdet på Egely.
– Jeg prøver at møde dem her og nu uden at tænke på det, der er gået forud, siger han.
Selvom en del elever er sigtet for personfarlig kriminalitet, har Kjeld Pedersen indtil nu ikke oplevet at være bange.
– Det er måske et lidt forkert ord at sige, at de er nogle søde drenge, men de virker faktisk meget almindelige, når de er her i skolen. Og det har noget at gøre med, at kriminaliteten hører hjemme i en helt anden sammenhæng, hvor der måske har været gruppepres. Og så har det også meget at sige, at eleverne kun er i skolen, hvis de vil være det. Og for mange er det et fristed.
Som ny lærer har Kjeld Pedersen særligt hæftet sig ved to ting. For det første står det nu helt klart for ham, hvor meget man kan ødelægge ved at omsorgssvigte et barn.
– Det kan man selvfølgelig godt læse om, men her kommer det helt ind under huden. Alt det med den dårlige sociale arv og miljøets betydning kommer lige op i smasken, når man arbejder her. Som fx den dreng, der ikke havde set sin far i flere år, fordi faren havde været i fængsel. Og så skulle han endelig se sin far, og han glædede, glædede, glædede sig sådan. Og så efter weekenden fortalte han, at hans far ikke var kommet, fordi der havde været et eller andet galt med bilen.
Kultursammenstød
For det andet er han blevet overrasket over, hvor stor en andel af eleverne på Egely, der har anden etnisk baggrund end dansk.
– På min afdeling med fem elever var der i en lang periode ikke en eneste med etnisk dansk baggrund. En ting er fx at læse i aviserne, at integrationen er slået fejl – noget andet er selv at få det så tæt på, og det er jeg faktisk blevet chokeret over, siger han.
Et fast punkt på dagsprogrammet er tv-nyheder kl. 12.00, og her har Kjeld Pedersen flere gange oplevet unge, der jublede, når der fx blev fortalt, at IS havde indtaget en by. Så prøver han at tale med de unge om det.
– En dag spurgte jeg fx: ‘Hvorfor sagde du ‘yeah’? ‘Det er fordi, IS rykker frem’, lød svaret. ‘Men hvordan kan det være godt at myrde kvinder og børn, når der står i koranen, at man ikke må slå uskyldige ihjel’, spurgte jeg, og så kunne jeg se i hans ansigt, at det ikke var et spørgsmål, han kunne lide at få stillet.
Den skjulte læreplan
Kjeld Pedersen er af den klare overbevisning, at det skal indberettes, hvis medarbejderne på den sikrede institution har mistanke om, at en af de unge er ved at blive radikaliseret. Derudover mener han, at han og de andre medarbejdere har en forpligtelse til at gå i dialog.
– Da jeg arbejdede med de døve børn, plejede vi at tale om det, vi kaldte de hørendes skjulte læseplan. Det er alt det, du lærer, bare ved at høre andre tale om det – fx hvis du hører dine forældre tale om noget, de synes er forkert. Og alt det går de døve glip af, så de er nødt til at lære det på en anden, mere direkte måde. Og på samme måde kan mange af de unge på Egely være gået glip af en skjult læreplan, fordi de siden konfirmationsalderen – hvor de så ikke er blevet konfirmeret – har rendt på gader og stræder og fx ikke har været i skole og heller ikke har været særlig meget hjemme. Derfor kan jeg fx også sige til de unge: ‘Du siger, at IS er noget godt, men hvad siger din familie til det? Prøv at spørge næste gang’. Og for nylig var der en af dem, der kom tilbage og fortalte, at hans mor sagde, det slet ikke var noget godt. Men det havde hun ikke talt med ham om.
Korte forløb
En anden ting, der er markant anderledes ved Kjeld Pedersens nye job, er, at der er tale om nogle relativt korte forløb, hvor eleverne typisk kun er på Egely i nogle uger eller måneder. Endvidere er tidsperspektivet uklart fra start, fordi man fx hverken ved, hvornår retssagen finder sted, eller hvordan den falder ud.
– Og det er meget anderledes som lærer, fordi vi jo er vant til at tænke i længere forløb og arbejde med en begyndelse, en midte og en afslutning.
Personligt synes Kjeld Pedersen også, at det er frustrerende, at han slipper de unge, når de forlader Egely. Han kunne godt tænke sig en form for mentorordning, hvor han kunne følge den unge bagefter.
– Det kunne fx have været rigtig godt i forhold til den unge mand, der begynder i gymnasiet, fordi det var lykkedes at skabe en god relation. Men nu må jeg jo så bare håbe, at jeg aldrig ser ham herinde igen – hvilket desværre sker med en hel del af de unge.
Oplysninger om de unge på Egely er anonymiserede.