Kønnet spiller ind på din lederfremtid
Der er færrest lederstillinger i de fag, hvor der er allerflest kvinder. Men selv på de kvindedominerede områder er det ofte mændene, der ender som ledere. Det gælder også for socialpædagoger
– Man kan godt sige, at de klassiske mandefag inden for det offentlige – politiet, militæret og lægerne – nærmest vælter sig i ledere. Men når man kigger på socialpædagoger, sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsområdet, altså de kvindedominerede fag, så ser ledelse ikke ud til at have den samme betydning. Vores analyser viser, at der i disse fag er markant færre ledere i forhold til antal medarbejdere.
Sådan lyder det fra Helle Holt, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som i mange år har beskæftiget sig med det kønsopdelte arbejdsmarked – og bl.a. har lavet analyser af kønsfordelingen blandt medarbejdere og ledere på arbejdspladser inden for stat, regioner og kommuner.
– Tallene viser, at i mandedominerede fag udgør stillinger med ledelsesansvar mere end 50 pct. af det samlede antal stillinger. Men ser man fx på pædagogisk personale på døgninstitutioner, har kun 19 pct. ledelsesansvar. Og på social- og sundhedsområdet er det helt nede på 10 pct. Samtidig ser vi også, at selv i disse kvindedominerede fag, er mændene overrepræsenterede i lederstillingerne, siger Helle Holt.
Blandt Socialpædagogernes medlemmer viser tallene således også, at kønsfordelingen blandt medlemmer generelt er cirka 70 pct. kvinder og 30 pct. mænd. Blandt mellemledere er fordelingen nogenlunde den samme – men når man kigger på lederniveau, er 44 pct. af lederne mænd.
Kønsstereotyper er sejlivede
Selvom Helle Holt ikke har forsket specifikt i, hvorfor der er så stor forskel på antallet af ledere inden for forskellige faggrupper inden for det offentlige, så er hun ikke i tvivl om, hvad konsekvensen er.
– Det betyder alt andet lige, at selvom du som kvinde går rundt og tænker: ‘Jeg vil faktisk gerne være leder’, så er sandsynligheden for, at du rent faktisk bliver det, meget lille, når der er så få lederstillinger inden for de klassiske kvindefag, siger hun og tilføjer, at de såkaldte kønsstereotyper stadig trives i bedste velgående på arbejdsmarkedet.
– Vi er alle bærere af kønsstereotyper – både kvinder og mænd. Det handler om, at vi har en grundlæggende forventning til mænd om, at de selvfølgelig skal noget mere rent karrieremæssigt – og det gælder især på kvindedominerede arbejdspladser. Omvendt tænker kvinder – også om deres kvindelige kolleger – at arbejds- og familielivet skal hænge sammen, siger Helle Holt, som gerne vedkender sig, at det måske er udtrykt lidt firkantet.
– Men vi gør det altså stadig – putter hinanden i nogle kasser på grund af køn. Og det går ud over både mænd og kvinder, at de generelt i samfundet bliver betragtet ud fra køn frem for faglighed, kompetencer eller ambitioner. For selvfølgelig findes der masser af kvinder, som gerne vil være ledere, ligesom der findes masser af mænd, der ‘bare’ vil være fx socialpædagoger.
Ikke besværet værd
Når det er sagt, så peger Helle Holt også på en anden ting, der måske har indflydelse på, hvorvidt man som kvinde vælger at gå ledervejen – fx på en socialpædagogisk arbejdsplads.
– Måske har så få kvinder lederambitioner inden for det offentlige, fordi de tænker, at det simpelthen ikke er attraktivt eller besværet værd, siger hun med en hentydning til, at netop fordelingen mellem antallet af ledere og medarbejdere også spiller ind.
– Som leder er det dig, der står på mål for alle de forandringer, omstruktureringer, nedskæringer og dokumentationskrav, offentlige arbejdspladser er underlagt i disse år. Det er ikke just nogen fest. Samtidig står du med nogle medarbejdere, som faktisk har et kæmpe behov for ledelse – problemet er bare, at du har 50 af dem. Den virkelighed skal man ikke underkende, for det kan i mine øjne godt betyde, at kvinder helt rationelt fravælger lederkarrieren. Man skal jo heller ikke glemme, at vi stadig ser en traditionel kønsopdeling i hjemmet, hvor kvinden alt andet lige trækker det største læs.