Bostøtte på en ny måde
Samtaler via webcam kan være et godt supplement til den bostøtte, som mennesker med psykisk sygdom traditionelt har fået tilbudt. Det viser et udviklingsprojekt, der er gennemført i fem midtjyske kommuner
Hvorfor skal vi nu det? Er det en spareøvelse? Hvad med vores faglighed? Sådan lød nogle af de kritiske spørgsmål, da borgere og medarbejdere var til opstartsseminar på Projekt Virtuel Bostøtte – et fælles udviklingsprojekt i de fem kommuner Aarhus, Viborg, Randers, Herning og Favrskov støttet af Trygfonden.
– Det her har udfordret vanetænkningen og opfattelsen af, hvordan relationen skal være mellem borgere og medarbejdere. Så mange var i starten skeptiske, fortæller Bo Egil Hansen, projektleder og udviklingskonsulent i Center for Socialfaglig Udvikling i Aarhus Kommune.
160 psykisk sårbare borgere og 150 medarbejdere har deltaget i projektet. Over halvandet år har de afprøvet samtaler via webcam i forbindelse med bostøtte, og trods den indledende skepsis er erfaringerne overvejende positive.
Det viser evalueringsrapporten fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Evalueringen bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt de involverede borgere og medarbejdere, dels på interviews med både borgere, medarbejdere og tovholdere i de fem kommuner.
– Videosamtalerne kan fx give borgere med angstproblematikker større tryghed, fordi støtten kan deles op i mindre bidder. I stedet for at skulle vente en uge eller fjorten dage på et besøg, kan borgeren have nogle kortere kontakter via webcam med få dages mellemrum, så bekymringerne ikke når at hobe sig op, siger Lise Marie Witt Udsen, konsulent hos CFK.
Generelt konkluderer rapporten, at videosamtaler kan være et godt supplement til de fysiske besøg, fordi de giver mulighed for et mere differentieret og fleksibelt tilbud om bostøtte.
– Nogle vil fx ikke have besøg, fordi de ikke har været i bad, ikke har ryddet op eller bare ikke har overskud til at få andre ind i deres hjem. Her kan det være gavnligt, at de ikke behøver at aflyse deres aftale, men kan omlægge den til en webcam-samtale, siger Lise Marie Witt Udsen.
Som udgangspunkt har der i de fleste tilfælde været etableret en velfungerende relation til borgeren, før den virtuelle bostøtte er sat i gang. Men projektet har også vist sig at være en ‘døråbner’ i forhold til borgere, som det før har været svært overhovedet at få en kontakt til.
– Via videosamtaler har det været muligt at komme i gang med bostøtte til borgere, som man tidligere slet ikke har fået lov at hjælpe. For dem kan samtalerne være en blid opstart til fysiske besøg, siger Lise Marie Witt Udsen.
Virker ikke for alle
Som en gevinst ved den virtuelle bostøtte peger hun også på, at videosamtaler kan fungere som en livline i den fase, hvor borgeren skal udsluses fra bostøtte-tilbuddet.
– Med webcam-samtalerne kan man lave en mere glidende og nænsom overgang, hvor borgeren langsomt vænner sig til at skulle klare sig selv. Det bliver ikke et clean cut, og nogle tør måske derfor gå i gang med udslusningen på et tidligere tidspunkt, siger hun.
I projektet har det været en udfordring at nå fx paranoid skizofrene og andre borgere, der har været bange for, at nogle lyttede med, eller at samtalerne blev optaget. Den udfordring har været forstærket af, at bostøtte-medarbejderne ikke altid har haft deres eget kontor at sidde på, og det er i nogle situationer løst ved, at andre medarbejdere i rummet er gået hen foran skærmen og har præsenteret sig, fortæller Lise Marie Witt Udsen.
Bostøtte via webcam stiller samtidig krav til både borgere og medarbejdere. Borgerne skal være i stand til koncentrere sig og holde øjenkontakt under videosamtalerne, og det kan være svært for nogle. For medarbejderne kan det være lidt sværere at vurdere borgernes tilstand end ved besøg, fordi de ikke kan bruge alle deres sanser, og de skal også arbejde med at skabe nærvær på en anden måde.
– Samtalerne er mere fokuserede på webcam, og med mindre smalltalk kan der være risiko for, at man mister lidt af den medmenneskelige kontakt, siger Lise Marie Witt Udsen.
Hun understreger samtidig, at der fra borger til borger er stor forskel på, om videosamtaler er et nyttigt redskab.
– Det virker ikke for alle. Borgeren skal føle sig tryg ved situationen og mediet, og der skal være en individuel vurdering af, om den enkelte kan få hjælp til sine udfordringer via webcam, siger hun.
|
Pris til Projekt Virtuel Bostøtte I konkurrence med to andre nominerede vandt Projekt Virtuel Bostøtte 24. marts Digitaliseringsprisen 2015 i kategorien ‘Velfærdsprisen’. Velfærdsprisen gives til en offentlig institution eller myndighed, der ved hjælp af teknologi har skabt mærkbare serviceforbedringer for borgerne og samtidig bidraget til effektivisering i den offentlige sektor. Bag Digitaliseringsprisen står Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, KMD, Rambøll CEDI og In2Media. Prisen er blevet uddelt siden 2004. |
Dialog vigtig
Helt fra start har både medarbejdere og borgere i projektet været inviteret til dialog om, hvordan man bedst giver støtte, når det skal ske via webcam, og den dialog har været vigtig for at give projektet medvind og overvinde den indledende skepsis, mener Bo Egil Hansen.
– Det er vores erfaring, at det har været godt at snakke om, hvad man kan gøre for at reducere bekymringerne og overkomme de barrierer, der er. Hvis man bare siger, ‘her er en iPad og en mikrofon. Gå i gang’, så lykkes det helt sikkert ikke. Derudover vil jeg gerne understrege, at det skal være borgerens eget ønske at få hjælp på den her måde, siger han.
Som en af udfordringerne i projektet peger Bo Egil Hansen på teknikken, der kan drille og få relationen til at forsvinde på et splitsekund.
– Især i landkommuner er der steder, hvor forbindelsen kan blive afbrudt, fordi dækningen ikke er god nok. Det er derfor vigtigt at lave en aftale om, at borger og medarbejder ringer hinanden op, hvis forbindelsen ryger. Ellers kan borgeren måske tro, at det er medarbejderen, der har afbrudt samtalen. Omvendt kan medarbejderen tro, at borgeren er blevet sur og har slukket for det hele, siger han.
Også it-support er vigtig, betoner projektlederen, og det samme er den ledelsesmæssige opbakning til virtuel bostøtte.
– Ikke bare rent praktisk, men også inde i medarbejdernes hoveder i forhold til faglighed er det her en forholdsvis stor forandringsproces. Ledelsen skal derfor løbende være opmærksom på, hvad der er af udfordringer og hvordan man kan løse dem. Lader man medarbejderne passe sig selv, kan det gå ud over motivationen, især hos dem der i forvejen synes, at det er en svær måde at arbejde på, siger han.
Fra politisk hold har der i forbindelse med projektet ikke været fokus på, om der kan spares penge eller medarbejdere ved omlægge en del af bostøtten til videosamtaler.
– Der har været tale om et supplement til den almindelige bostøtte, og vi har ikke været underlagt sparekrav. Men jeg har hele vejen været åben omkring, at vi selvfølgelig ikke kan styre eller vide, hvad politikerne sidenhen vil bruge det til, siger Bo Egil Hansen.
Kommet for at blive
De fem midtjyske kommuner, der har været involveret i udviklingsprojektet, forsætter alle i en eller anden form med videosamtaler, og projektlederen er overbevist om, at andre kommuner vil følge trop.
– Det her kommer under alle omstændigheder på socialpædagogiske arbejdspladser. Så vil man sætte et fingeraftryk på, hvordan det skal gøres, må man prøve at skabe noget viden på området, der forhåbentlig kan kvalificere den fremtidige brug, siger Bo Egil Hansen.
Det er ikke blot videosamtaler med bostøtte-medarbejdere, der har været i spil i forbindelse med Projekt Virtuel Bostøtte. Det er også afprøvet, om apps til smartphone og tablet kan hjælpe borgerne med at sætte struktur på hverdagen eller støtte dem til bedre medicinhåndtering. Derudover har borgerne haft mulighed for webcam-samtaler med frivillige fra SIND, der er kommet sig helt eller delvist over deres sygdom og kan bidrage med brugererfaringer.
I kølvandet på projektet er der udgivet et digitalt metodehæfte i form af en ny hjemmeside. Her kan interesserede finde skriftligt materiale, video og tegnefilm, der beskriver projektet og de pædagogiske metoder, som er udviklet undervejs, og få gode råd til, hvordan man kommer godt i gang med virtuel bostøtte. Materialet på hjemmesiden er udarbejdet af medarbejdere, borgere og projektledelsen i fællesskab.
Se evalueringsrapporten via www.kortlink.dk/gcv9
|
Diskuter på facebook: Hvor går grænsen? I Projekt Virtuel Bostøtte har 160 psykisk sårbare borgere fået websamtaler som supplement til den almindelige bostøtte – med gode resultater. Men hvor tæt er man på grænsen for, hvad der kan stå i stedet for den direkte kontakt? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |