Sådan fordeles specialiseringerne
Hvem skal på hvilken specialisering? Det har pædagoguddannelserne lavet en model for. Socialpædagogerne går ind for forhåndsgodkendelser
I Harry Potter-universet er sagen klar. På troldmandsskolen Hogwarts bliver eleverne fordelt med en talende hat, der bliver sat på elevens hoved – hvorefter den fortæller, hvor eleven hører til. Men hvordan skal de pædagogstuderende fordeles? Hvem skal specialisere sig i social- og specialpædagogik? Hvem hører til på dagtilbudspædagogik? Og hvem skal på skole- og fritidspædagogik?
Pædagoguddannelserne har nu udviklet deres eget svar på fordelingshatten – ved hjælp af et sindrigt point-system, der både omfatter de studerendes egne ønsker, samtaler og en analyseopgave, bliver det afgjort, hvem der får tildelt hvilken specialisering.
Uddannelsesministeriet har efterfølgende godkendt modellen, der nu kommer til at gælde for alle pædagogstuderende.
– Og jeg tror, at modellen kommer til at medføre en større tilfredshed blandt de studerende, siger Peter Møller Pedersen, der er uddannelseschef på VIA Univercity College og formand for pædagoguddannelsernes ledernetværk.
Spørgsmålet om fordelingen på specialiseringerne blev allerede aktuelt sidste sommer, fordi studerende, der havde taget første år på den gamle uddannelse, blev overflyttet til den nye uddannelse – og derfor med det samme skulle i gang med deres specialisering.
Og da de studerende havde angivet deres ønsker, viste der sig at være langt større efterspørgsel på den social- og specialpædagogiske specialisering, end der var pladser til. Noget der eksempelvis betød, at ca. 20 pct. af dem, der havde ønsket den social- og specialpædagogiske specialisering på VIA University College, måtte nøjes med deres andenprioritet. Men da den nye model blev afprøvet, fik langt flere tilgodeset deres ønsker.
– En af de store fordele ved modellen er, at vi har indført en omfattende vejledning, hvor de studerende eksempelvis deltager i afklarende gruppeinterviews og også taler med uddannede pædagoger, der arbejder på de områder, de forskellige specialiseringer retter sig imod. Og det har vist sig, at den omfattende vejledning gør de studerende mere åbne over for andre specialiseringer end den, de måske først havde forestillet sig, siger Peter Møller Pedersen.
Større fleksibilitet
Med den nye model sker tildelingen på baggrund af såvel de studerendes egne ønsker som svarene i et spørgeskema og et individuelt interview. De studerende skal ikke længere angive en første prioritet – men fordele 10 point mellem de tre specialiseringer. Hvis man har et brændende ønske om social- og specialpædagogik, kan man give specialiseringen 10 point – men hvis man er mere fleksibel i sit ønske, kan man fx give den social- og specialpædagogiske specialisering fire point og tre point til hver af de to andre specialiseringer.
– Det giver en større fleksibilitet, fordi man fx kan angive, at man er lige interesseret i to specialiseringer, siger Peter Møller Pedersen.
Endvidere indebærer modellen, at de studerende udfylder et spørgeskema, hvor de bl.a. skal begrunde deres ønske og fortælle, hvilke målgrupper de ønsker at arbejde med – samt om der er særlige personlige eller praktiske grunde, der taler for, at de skal tildeles en særlig specialisering.
Sidst men ikke mindst omfatter modellen en individuel samtale, hvor den studerende bl.a. skal analysere en case og dermed får mulighed for at demonstrere viden og refleksionsevne.
Spørger man Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne er der en væsentlig hage ved modellen – nemlig at tildelingen først sker, når de studerende er godt i gang med uddannelsen. Står det til hende, bør systemet ændres, så det bliver muligt at få en forhåndsgodkendelse til en bestemt specialisering – selvfølgelig under forudsætning af, at man består eksamener osv.
– Det er ikke rimeligt, at personer, der fx har et brændende ønske om at blive socialpædagoger, skal bruge et helt år på uddannelsen for så at finde ud af, at de ikke kan komme ind på specialiseringen, men måske skal specialisere sig i dagtilbudspædagogik. Og jeg tror også, at det kan medføre, at vi går glip af kvalificerede ansøgere, der undlader at søge ind, fordi de ikke er sikre på specialiseringen.
Hun mener, at forhåndstilsagnene hovedsageligt bør gives på baggrund af de studerendes cv, så der fx kan tages hensyn til personer med praksis-erfaringer fra området.
|
Diskuter på facebook: Er der behov for forhåndsgodkendelser? I dag begynder man på pædagoguddannelsen uden at vide, hvad man skal specialisere sig i. Bør det ændres med en forhåndsgodkendelse? Hvorfor? Hvorfor ikke? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |