Status efter år ét
Sidste sommer begyndte de første studerende på den nye pædagoguddannelse, der adskiller sig markant fra den gamle. Vi har bedt en repræsentant for uddannelsesinstitutionerne, Socialpædagogerne, BUPL og de pædagogstuderende om at gøre status
Måske er det lidt som at få sit første barn. Man ved godt, at livet vil tage en drejning, men man forstår først omvæltningen til fulde, når man står med den smukke, skrigende unge på armen.
I hvert fald siger uddannelseschef Peter Møller Pedersen fra VIA Univercity College:
– Selvfølgelig kunne vi på forhånd godt gennemskue omfanget af ændringerne i den nye pædagoguddannelse, men vi forstod det nok først fuldt og helt, da vi stod i det.
Vi har bedt ham og repræsentanter fra Socialpædagogerne, BUPL og de pædagogstuderende gøre status året efter, at de første studerende begyndte på den spritnye pædagoguddannelse. En uddannelse, der på mange måder adskiller sig markant fra den gamle: Efter første år skal man specialisere sig i enten social- og specialpædagogik, dagtilbudspædagogik eller skole- og fritidspædagogik. Praktik er noget, man går til eksamen i. Og fag er der ikke længere noget, der hedder.
– Der er virkelig tale om en meget stor og visionær reform af pædagoguddannelsen. Den største siden 1992, hvor de tre pædagoguddannelser blev lagt sammen til en enhedsuddannelse, siger Peter Møller Pedersen.
Socialpædagogernes ønskebarn
Når man beder Socialpædagogerne, BUPL og de pædagogstuderendes landssammenslutning, PLS, gøre status over den nye pædagoguddannelse, får man ret forskellige svar.
For Socialpædagogerne er den nye uddannelse et ønskebarn. Organisationen har længe kæmpet for en selvstændig socialpædagogisk uddannelse, og modellen med specialisering efter første år er tæt på målet.
– Jeg regner med, at de nye studerende bliver langt bedre rustet til arbejdsmarkedet, men vi kan først for alvor evaluere uddannelsen, når første hold har været hele vejen igennem, siger Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne.
Hun påpeger dog, at der har været nogle begyndervanskeligheder.
– Men det er, hvad man kan forvente, når der skal ske så store forandringer. Alt skal jo tænkes nyt, siger hun.
Anderledes negativ lyder meldingen fra PLS, der fra starten var skeptisk.
– I PLS har vi virkelig prøvet at brainstorme for at finde på noget positivt at sige om den nye uddannelse. Men det eneste positive, vi kan finde, er, at de studerende har været gode til at reagere og sige fra. Flere steder har der været blokader og demonstrationer imod uddannelsen, siger faglig sekretær Katrine Aagaard.
Begejstring og bekymring
En af de største forandringer ved uddannelsen er specialiseringen, og her bærer organisationernes evaluering præg af den holdning, de havde fra starten.
For Socialpædagogerne er det en kongstanke, at der er stor forskel på de kompetencer, der skal bruges i fx en børnehave – og dem, der er nødvendige, når man fx arbejder med udviklingshæmmede eller misbrugere. De lægger derfor vægt på, at der skal være en meget høj grad af specialisering – en specialisering som lærerne ikke er lige rustede til, da der tidligere var et mindre fokus på social- og specialpædagogik.
– Lærerstaben skal jo geares til den social- og specialpædagogiske specialisering, og der er helt klart et behov for efter- og videreuddannelse af lærerne, siger Marie Sonne.
BUPL har derimod hele tiden lagt vægt på, at uddannelsen ikke må blive så specialiseret, at man efterfølgende kun kan få arbejde nogle bestemte steder.
– For os er det vigtigt, at en pædagog er en pædagog, siger Lasse Bjerg Jørgensen, der sidder i BUPL’s forretningsudvalg.
– Vi er derfor meget optagede af at få flere tværgående elementer ind i uddannelsen, så man arbejder på tværs af specialiseringerne. Det kan fx handle om inklusionsperspektivet, der i vores øjne er det samme, hvad enten man arbejder med at inkludere børn eller mennesker med udviklingshæmning, siger han.
Fagforeningerne høres
I praksis har såvel Socialpædagogerne som BUPL indflydelse på, hvordan uddannelsen konkret skal udformes.
– Vi samarbejder meget med fagforeningerne. Både når de uformelt kommer med input og helt formelt, fordi fagforeningerne er repræsenteret i studierådene og uddannelsesrådene på pædagoguddannelserne, hvor vi fx taler om, hvordan vi kan udvikle bestemte moduler eller hvordan praktikken skal udvikles, siger Peter Møller Pedersen.
Når det gælder uenigheden om specialisering kontra bredde, kan han både følge Socialpædagogerne og BUPL.
– Begge parter har sådan set ret. Da folketingspolitikerne lovgav om uddannelsen, lagde de vægt på, at det stadig skal være en enhedsuddannelse: Der skal være elementer, der binder de tre specialiseringer sammen, og det må ikke være sådan, at specialiseringen bliver altafgørende for, hvilken karriere man får bagefter. Omvendt skal de studerende jo nu fordybe sig langt mere i deres specialisering, end de gjorde før – og det er også nødvendigt. Alle tre områder udvikler sig med en enorm hast, og der kommer flere og flere teorier og metoder, som de studerende skal kende indenfor den enkelte specialisering, siger han.
Om henholdsvis begejstringen eller bekymringen over den nye specialisering bliver indfriet eller ej, vil hverken Socialpædagogerne, BUPL eller PLS give et bud på. Alle tre vurderer, at det er for tidligt at fælde dom.
Praktikpladser
En af de store knaster ved den nye uddannelse har handlet om praktikpladser, idet der på grund af specialiseringen blev behov for langt flere pladser på det social- og specialpædagogiske område.
– Da de første studerende på den nye ordning skulle i praktik i december, så det længe ud som om, at vi ville få for få pladser på den social- og specialpædagogiske linje, men det lykkedes til sidst, fortæller Peter Møller Pedersen.
Og det glæder Marie Sonne sig rigtig meget over:
– Socialpædagogerne har taget et medansvar ved at køre en kampagne for at få flere praktikpladser, og jeg er stolt over, at det lykkedes. Nu bliver næste udfordring, at vi skal bruge endnu flere pladser til december, fordi der kommer et overlap, hvor studerende på den nye og gamle ordning skal i praktik samtidig, siger hun.
I artiklen ‘Jeg bearbejdede løbende min praktik’ på side otte fortæller en studerende på den social- og specialpædagogiske linje, hvordan hun kom i praktik i en specialbørnehave, hvor børn med særlige behov skulle inkluderes i en almindelig børnegruppe. Der var specialpædagoger ansat, men den pædagogstuderende fulgte dem kun på sidelinjen og havde alle sine arbejdsopgaver i den brede børnegruppe.
Uden at kende den konkrete sag til bunds er såvel Marie Sonne som Peter Møller Pedersen enige om, at det lyder problematisk.
– Heldigvis har jeg ikke hørt om mange af den slags tilfælde, men det er ikke i orden. Den studerende skal indgå i et fagligt miljø med fokus på social- og specialpædagogik, siger Marie Sonne, der opfordrer studerende i en tilsvarende situation til at klage.
En af de andre forandringer ved den nye uddannelse er, at de studerende skal til flere eksamener – og at praktikkerne nu også skal bestås med en eksamen.
– Forinden hørte vi om praktikvejledere, der var nervøse for deres nye rolle ved eksamensbordet, men vi har fået positive tilbagemeldinger. Både fra undervisere og praktikvejledere. Praktikeksamenerne giver nogle gode samtaler, hvor man taler om den pædagogiske hverdag i en faglig sammenhæng – og det skaber en god forbindelse mellem teori og praksis, siger Peter Møller Pedersen.
Eksamensræs
Fra PLS er der derimod ris til det nye system med flere eksamener.
– Vi hører om studerende, der er mindre kritiske over for deres praktiksted, fordi de ved, at de skal til eksamen. Og vi hører i det hele taget om studerende, der får stress på grund af den øgede mængde af eksamener og prøver. I vores øjne er det et eksempel på den neoliberale testkultur, som vi er imod, siger Katrine Aagaard.
I den nye uddannelse er faggrænserne brudt ned, og de studerende undervises i moduler, hvor flere fag spiller sammen.
– Og det er noget af det, vi glæder os til at folde ud, siger Peter Møller Pedersen.
I hans øjne er den største styrke ved den nye pædagoguddannelse, at teori og praksis hænger bedre sammen.
– Tidligere talte vi ofte om to læringsrum, hvor det første læringsrum var praktikken, og det andet læringsrum var undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Nu taler vi om det tredje læringsrum, hvor praksis og undervisning spiller langt bedre sammen. Det gælder sådan set i alle moduler, men mest tydeligt bliver det i bacheloropgaven, hvor de studerende skal tage afsæt i en undersøgelse på deres praktiksted – men det er allerede i gang, så de studerende på campus arbejder i tæt samspil med praksis.
Peter Møller Pedersen medgiver, at der har været nogle indkøringsproblemer på den nye uddannelse.
– Men alt i alt er det børnesygdomme, og billedet er overordnet positivt, siger han.
Anderledes hård er dommen fra PLS, der dumper den nye uddannelse.
– Vi får at vide, at vi lægger skinnerne, mens vi kører på toget, men det er ikke godt nok, når man kun skal sidde i toget den ene gang. Der skulle have været sat meget mere tid og mange flere ressourcer af til at ændre uddannelsen, siger Katrine Aagaard.
Den nye pædagoguddannelse skal evalueres, når første hold er kørt igennem.