Mens sana in corpore sano. Sådan lyder et kendt gammelt latinsk udtryk. Og hvis det står til mig, skal vi i langt højere grad til at arbejde ud fra den devise i vores socialfaglige tilbud. Vi skal sikre, at vores borgere har ‘en sund sjæl i et sundt legeme’. For udelukkende at satse på det ene ben fører ingen vegne.
Vi ved, at eksempelvis psykisk syge er stærkt overrepræsenteret, når det handler om usund levevis. Fx ryger 32 pct. mod 18 pct. i den øvrige befolkning, 28 pct. er fysisk inaktive mod 18 pct. i den øvrige befolkning, og 24 pct. er svært overvægtige mod 16 pct. i den øvrige befolkning.
Alt dette fører til en kortere gennemsnitlig levetid på hele 15-20 år hos borgere med en psykisk sygdom i forhold til resten af befolkningen.
Det er en væsentlig ulighed i sundhed, som vi er nødt til at gøre noget ved. Og mulighederne ligger lige for. For hvis vi fokuserer på det positive, så er motivationen for at ændre sundhedsvaner nogenlunde lige høj for alle – fx ønsker 17 pct. af dagligrygere med en psykisk sygdom at holde op med at ryge mod 15 pct. i hele befolkningen, og 75 pct. ønsker at være mere fysisk aktive mod 66 pct. i hele befolkningen.
Der er altså noget at tage fat på. For livsstilsbetingede sygdomme kan forebygges. Men det kræver, at vi får fokus på tidlig opsporing, forebyggelse og konkret handling.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen og jeg skrev for nylig et fælles debatindlæg, som netop handler om, at sundhed og sociale indsatser går hånd i hånd og er noget, vi skaber i fællesskab. Det starter politisk, hvor der er brug for, at kommunerne fx vedtager politikker, der tydeliggør, at det er en højt prioriteret ledelsesmæssig opgave. Dernæst er det nødvendigt at se på frontmedarbejdernes kompetencer, da de skal fungere som rollemodeller for en sund livsstil.
Jeg er derfor rigtig glad for, at socialpædagogerne er med på dette spor. For uden jer kan opgaven ikke lykkes. En sund livsstil skal gøres til en del af hverdagen på de socialfaglige tilbud – ikke bare engang imellem, men hver dag. Men det behøver ikke være raketvidenskab. Fx kan samtalen med en beboer med en skizofren lidelse klares ud fra walk and talk-princippet frem for at sidde stille ved et bord. Eller det hvide brød og pastaen kan skiftes ud med mere nærende og sund mad.
I har i bladet her selv sat fokus på flere eksempler på botilbud, som har arbejdet med at fremme sundheden blandt beboerne. Et af dem er det socialpsykiatriske bo- og aktivitetstilbud Skovlyset under Herning Kommune. Her forventes det, at medarbejderne i arbejdstiden er rollemodeller og træffer sunde valg i forhold til kost, rygning og bevægelse, altid arbejder aktivt med at støtte beboeren i det valgte sundhedsmål og er opmærksomme på egen sundhed.
Vi skal således have skabt en bevidsthed hos frontmedarbejderne om, at sundhed og sociale problemstillinger hænger uløseligt sammen. Vi skal udvikle en socialfaglig praksis, hvor det at tænke sundhed ind i de daglige rutiner er en vigtig del af arbejdet. For vi kan ikke lykkes med den socialfaglige indsats, hvis vi undervejs glemmer at have øje for den almene sundhedstilstand.
Det sunde valg skal være det lette valg. Og det sunde valg skal være en del af den sociale indsats. Sådan får vi en sund sjæl i et sundt legeme.
Thomas Adelskov (S) er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.
|
Deltag i debatten
|