Hård kritik af satspuljen
Statens satspuljemidler bliver ikke håndteret professionelt – og ingen kender effekten. Sådan lyder det i en bemærkning om ordningen fra Folketingets Statsrevisorer
Unødig, kompleks og bureaukratisk. Det er nogle af de ord, der bruges i en bemærkning fra Folketingets Statsrevisorer, efter at satspuljeordningen og ministeriernes håndtering af den er blevet undersøgt og gennemgået af Rigsrevisionen. Kritikken lyder også, at satspuljen ikke bliver håndteret professionelt, og at ingen har overblik over effekten af ordningen.
Satspuljen blev indført i 1990 og forhandles hvert år af de partier, der har tilsluttet sig satspuljeforliget. Satspuljemidlerne bruges til indsatser og projekter på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, og pengene kommer fra en nedregulering af overførselsindkomsterne.
Gennem årene er der uddelt milliarder af kroner – sidste år 835 mio. kr. – men ifølge en fælles udtalelse fra statsrevisorerne kniber det med både kontrol og overblik, skriver Jyllandsposten, hvor Statsrevisorernes formand, Peter Larsen (SF) bl.a. udtaler:
– Satspuljemidlerne er blevet beregnet forkert, og det har været svært at overskue puljer og projekter. Der er for mange ting, der ikke er tilstrækkeligt professionelt håndteret.
Kritikken går på, at håndteringen af puljerne og opfølgningen på projekterne er præget af manuelt arbejde i stedet for fejlbegrænsende, digitale løsninger, ligesom statsrevisorerne efterlyser en tværgående evaluering af den samlede satspulje.
I 2015 blev der på socialområdet bl.a. afsat satspuljemidler til at styrke kommunale initiativer om samvær og aktiviteter for mennesker med handicap, familierådgivning på kvindekrisecentre, familieplejeområdet og nedbringelse af vold mod ansatte på botilbud.