De ranke rygges dag

Vi holder den faglige fane højt

Kathja Ryom, Bofællesskaberne i Skagen, Frederikshavns Kommune

Fortæl om en konkret episode, der har gjort dig stolt

Det var en helt almindelig morgen i det botilbud for udviklingshæmmede, hvor jeg arbejdede, og jeg forventede, at ‘Mogens’ som sædvanlig skulle have meget støtte. Vi plejede at lægge en fast struktur og hele tiden gøre det klart for ham, hvad han skulle gøre: ‘Nu skal du have din kaffe, Mogens’. ‘Nu skal du spise din morgenmad’. ‘Nu skal du tage din jakke på’ osv. Men da en af mine kollegaer sagde, at nu var klokken halv ni, nu skal vi til at gøre os klar, så rejste Mogens sig pludselig selv fra bordet, gik hen til køleskabet, tog madpakken og gik ud til bussen. Og så sad vi faktisk bare tilbage og måbede: Hold da op! Kan han det?

Hvorfor gjorde det dig stolt?

Fordi det var et eksempel på, at den hverdagspædagogik, vi går og udøver i dagligdagen, kan give nogle store resultater. Når Mogens pludselig kunne mere, end vi troede, hænger det nok sammen med den struktur, vi havde skabt over lang tid: En struktur, hvor der var en genkendelighed i hverdagen, og hvor han følte sig tryg.

Hvad gør dig stolt over dit fag?

Det gør mig stolt, at vi socialpædagoger gør en indsats for de allersvageste i borgere i vores samfund og hver dag kæmper for, at deres liv skal lykkes. Det gør mig også stolt, at socialpædagoger er en faggruppe, der sætter fagligheden i højsædet. Siden strukturreformen er vi igen og igen blevet udsat for besparelser. Alligevel oplever jeg, at socialpædagoger holder den faglige fane højt og insisterer på kvalitet.

I dag er angsten tæmmet

Merete Bøgebjerre Thetmark, Team Allingåbro, Norddjurs Kommune

Fortæl om en konkret episode, der har gjort dig stolt

For et par år siden blev en borger med krigstraumer og PTSD visiteret til os. Borgeren kunne ikke ved egen hjælp forlade sin lejlighed pga. angstanfald og tilbagevendende småpsykoser, og familien havde givet op. Alt var kaos. Min kollega og jeg fik langsomt opbygget et tæt relationsforhold og fik styr på de ting, der skabte kaos i borgerens liv. Vi brugte recovery-modellen som tilgang, og igennem to år blev borgeren langsomt stærkere, fik igen skabt bånd til sin familie og tog stille og roligt selv over. Vedkommende begyndte at komme ud af lejligheden – kom bl.a. i et bofællesskab for at lave mad og deltage i aktiviteter som zumba, og borgeren endte med selv at være frivillig på en tur til Tivoli i København. I dag er angsten tæmmet, psykoserne er væk, borgeren har droppet sin medicin og bor nu med en kæreste i en ny kommune, hvor vedkommende ikke har brug for støtte længere.

Hvorfor gjorde det dig stolt?

Det gør mig stolt at være en del af et fællesskab, der kan give borgere troen på livet tilbage. Et fællesskab, hvor fagligheden er høj, og vi kan løfte i flok.

Hvad gør dig stolt over dit fag?

Jeg kan ofte i mit arbejde som socialpædagog se, at jeg kan gøre en forskel. Relations-arbejdet er det bærende – jeg kan knytte brudte bånd og ender sammen igen ved hjælp af min faglighed. Men jeg kan kun gøre det gennem inddragelse af borgeren, de pårørende, offentlige medspillere og ved at være en del af et stærkt team, der er baseret på tillid.

Min indsats havde rykket

Morten Dahm, Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik, Næstved Kommune

Fortæl om en konkret episode, der har gjort dit stolt

‘Du kunne jo lave noget med kylling. Club sandwich fx. Og så kunne du jo lave det fra bunden’. Sådan sagde jeg til 25-årige ‘Mads’, da han spurgte, hvad han dog skulle lave til fællesspisningen på botilbuddet for psykisk syge unge. Tidligere havde han fravalgt fællesspisningen, fordi han sagde, at han slet ikke kunne lave mad. Nu så han på mig: ‘Okay. Jeg laver det fra bunden’. Og når en person med Aspergers Syndrom siger fra bunden, så mener han fra bunden. Så Mads bagte selv brødet, og rørte en hjemmelavet mayonnaise til karrydressing.

Hvorfor gjorde det dig stolt?

Det, at Mads var gået fra slet ikke at kunne eller ville lave mad til bare at kaste sig ud i det, var et konkret eksempel på, hvor selvhjulpen han var blevet. Og jeg ved, at min indsats havde rykket 100 pct. Jeg havde gjort brug af hele min kernefaglighed ved at opbygge en bæredygtig relation til Mads, så han så mig som en form for mentor. I begyndelsen havde jeg fx sagt: ‘Kom. Lad mig lære dig at lave fem forskellige retter mad’. Og så havde han fået mod på mere og mere.

Hvad kan gøre dig stolt over dig fag?

Jeg er stolt af min faggruppe, fordi vi kan gøre noget for de mennesker i samfundet, der har det svært – sådan at de også bliver en del af fællesskabet og bliver mere selvhjulpne. Socialpædagoger kan noget, som andre faggrupper ikke kan i forhold til relationer, refleksioner og helhedsperspektiv.

Vi skaber muligheder

Lone Beider, Holberghus, Randers Kommune

Fortæl om en konkret episode, der har gjort dig stolt

Engang havde vi ekstremt svært ved at kommunikere med ‘Ulla’, der har en sindslidelse, som indebærer, at hun ikke vil udtrykke sig verbalt. Når hun blev frustreret, viste hun det ofte med aggression. Fx kunne hun smøre hele sit værelse ind i afføring. Men en dag viste hun mig sin vrede på en helt anden måde. I stedet for fx at sende en spytklat i hovedet på mig, tog hun en sur smiley, der hang på væggen, og nærmest maste den helt op i hovedet på mig. Så kunne jeg sige: ‘Okay, Ulla. Du er godt nok sur på mig. Kom lad os sætte os ned, så vil jeg prøve at finde ud af, hvorfor du er så sur’.

Hvorfor gjorde det dig stolt?

Igennem flere år havde vi arbejdet på at få en bedre kommunikation med Ulla. Det startede nærmest ved et tilfælde, da hun pegede på en yoghurtreklame, og en af mine kollegaer forstod, at hun gerne ville have yoghurt. Så stod det klart, at hun gerne vil kommunikere med os – men at hun bare er nødt til at gøre det med andet end ord. Og nu har vi lavet en helt personlig billedordbog til hende, hvor der fx også er glade og sure smileys. Det har været mange små skridt, men da hun tog den sure smiley, kunne jeg virkelig se, at vi var nået langt. Og det er jo noget, der har enorm betydning for Ullas livskvalitet.

Hvad gør dig stolt over dit fag?

At jeg er med i en faggruppe, der arbejder med at skabe muligheder for, at nogle af de svageste borgere kan få et værdigt liv.

Når jeg lykkes, lykkes vores fag

Inge Bremsøe Hansen, Tagdækkervej, Region Midtjylland

Fortæl om en konkret episode, der har gjort dig stolt

‘Trine’ fik en alvorlig hjerneskade efter et sammenstød med en snowboarder på familiens skiferie. Hun kunne ikke forflytte sig selv og hendes hukommelse og tale var blevet skadet. Men hun har trænet ihærdigt og håber på en dag at kunne gå igen. På et tidspunkt nåede Trine dertil, at hun kunne komme ud, op og ned ved hjælp af et drejetårn, og første gang hun sammen med mig stod ved toilettet, som har sædeforhøjelse, blev vi enige om, at vi ville prøve uden sædeforhøjeren. Hun udbrød glad og smilende: ‘Hvor er det dejligt, det er flere år siden, jeg har siddet på et rigtigt toilet’. Det var en stjernestund for os begge.

Hvorfor gjorde det dig stolt?

Det gør mig stolt at opleve, hvordan en dagligdags ting bliver betydningsfuld for både borgeren og mig. Tænk, hvis jeg ikke havde grebet nuet og bare gjort som tidligere. Det er et af mange eksempler på tilbagevenden til livet for første gang efter skaden – som når en borger pludselig siger 10 ord i én sætning eller smiler for første gang. Så bliver jeg stolt over at have været med til at vise, at der er en vej – og et mål med at få livet tilbage.

Hvad gør dig stolt over dit fag?

Jeg er faktisk både stolt af mit fag og af mig selv. Vores arbejdsredskab er i høj grad os selv, så når jeg lykkes, så lykkes vores fag også. Som socialpædagoger er vi superdygtige til relationer – bl.a. fordi vi tør bruge os selv, både de dage, hvor det lykkes – og når det går knap så godt. Vi tør reflektere over os selv, og det er da sejt.

Hun sagde, at jeg havde reddet hendes liv

Lars Thomsen, Socialpsykiatrien, Randers Kommune

Fortæl om en konkret episode, der har gjort dig stolt

Forleden mødte jeg en borger i byen, ‘Bente’, som jeg har været bostøtte for nogle år tilbage. Hun levede dengang meget isoleret, havde massiv selvskadende adfærd og ønskede hverken hjælp eller besøg. Men jeg insisterede gennem syv år på at besøge hende to gange om ugen. Og selvom hun har hadet mig og truet mig, og jeg nogle gange kun nåede til dørtrinnet og måtte nøjes med at aflevere et personligt brev, så blev jeg ved med at opsøge hende. Uge efter uge. Da jeg så mødte Bente på gaden, blev jeg mødt med en varm omfavnelse – og hun sagde faktisk, at jeg havde reddet hendes liv. Der mærkede jeg, hvordan den massive støtte og kontakt, som jeg insisterede på i så mange år, har været med til at hjælpe hende ud på den anden side, så hun i dag lever et normalt liv. Det er jeg stolt over.

Hvorfor gjorde det dig stolt?

Det, at jeg som socialpædagog kan rumme den magtesløshed, en borger som Bente havde – at jeg kan være til stede, lytte og med min faglighed give hende nogle redskaber, der hjælper hende videre i livet, det giver mig stor faglig stolthed.

Hvad gør dig stolt over dit fag?

Den høje faglighed, vi har som socialpædagoger, er fantastisk – og vi må da gerne blive endnu bedre til at udtrykke det. Den dynamik, vilje og energi, vi udviser i vores arbejde, og den evne, vi har til på en professionel måde at rumme udsatte mennesker, som er så langt ude, at de synes umulige at nå – det gør mig stolt over faget.

En fantastisk oplevelse

Lene Ek Christensen, Bofællesskabet Langkærgård, Furesø Kommune

Fortæl om en konkret episode, der har gjort dig stolt?

Det var i sommers til Sølund Festival, og Rasmus Walter var på. Vi var nok flere tusinde mennesker, og der var en rigtig god stemning. Pludselig sprang Rasmus Walter ned fra scenen og bevægede sig rundt mellem kørestole og rollatorer. Han havde lidt svært ved at komme frem, men han gjorde det, og det havde en utrolig effekt. De beboere, jeg var sammen med, var meget imponerede: Nøj, hvor vildt! Og det gav en fantastisk oplevelse af at være på en rigtig festival – samt fornemmelsen af et stort fællesskab.

Hvorfor gjorde det dig stolt?

Fordi der var blevet gjort en stor indsats for at give så mange mennesker med handicap så god en oplevelse. Og der er tit blevet tænkt ud af boksen for at få det til at ske. Fx havde vi på Bofællesskabet Langkærgård lavet en base tæt på scenen, der var markeret med tæpper og campingstole i en cirkel. Det gav beboerne tryghed, at de altid vidste, hvor de kunne gå hen – og så havde de mod på at gå ud og opleve festivalen på egen hånd.

Hvad gør dig stolt ved dit fag?

At vi socialpædagoger er en faggruppe, der gør en forskel for andre mennesker. Vi bidrager til, at andre kan mestre deres liv – og støtter og bakker op om deres ønsker. Og så gør det mig også stolt, at vi socialpædagoger gennem vores fagforening, Socialpædagogerne, gør politisk opmærksom på borgergrupper med forskellige vanskeligheder og prøver at skabe bedre vilkår for dem. Sådan at de ikke bliver glemt af samfundet.