Lige ret til seksualundervisning
Seksualundervisning for udviklingshæmmede i Litauen og Estland har været nærmest ikke eksisterende – det har et samarbejdsprojekt mellem institutioner i de to lande og Limfjordsskolen sat sig for at gøre noget ved
Lige ret til seksualundervisning – sådan hedder et samarbejdsprojekt, der startede i Litauen. Helt præcist på institutionen Jaunuoliu Dienos Centras, som ligger i byen Panevzys. Institutionen, der er et dagsbeskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede i alderen 18-40 år, har eksisteret siden 1996.
Her sad lederen Lina Trebiene sammen med to medarbejdere og ville gerne bringe seksualundervisning ind i dagligdagen på institutionen. Men hvordan de skulle gøre det, vidste de ikke. Der er ingen i Letland, der snakker om seksualitet og specielt ikke med udviklingshæmmede.
Der findes ingen undervisning i deres folkeskoler og heller ikke på de videregående uddannelser. Selv når de uddanner sig til lærere eller pædagoger, bliver emnet ikke diskuteret på undervisningsplan.
Derfor valgte de at skrive en ansøgning til Nordplus, som er Nordisk Ministerråds mobilitets- og netværksprogram for uddannelsesområdet, hvor de ansøgte om penge til et samarbejde mellem Danmark, Estland og Litauen om af fremme seksualundervisningen i de tre lande. Samarbejdet skal styrke handlemuligheder, idéer og engagement hos personalet, der arbejder med udviklingshæmmede, så seksualiteten kommer mere i fokus. Ansøgningen blev sendt og pengene blev bevilget, og så blev der for alvor sat gang i projektet, der startede den 1. august 2012.
Maarja Küla er den estiske partner i samarbejdet. De holder til i små huse i Maarja Village. Institution er et botilbud til udviklingshæmmede i alderen 18 år og op.
Den danske partner er Limfjordsskolen i Løgstør, som er en specialefterskole for unge udviklingshæmmede i alderen 16-21 år. Her kan de unge gå i op til tre år på en STU.
Otte overskrifter
Det første møde mellem de tre partnere fandt sted i Litauen i september 2012. Vi startede med at snakke om projektet og vores forventninger hertil. Vi skulle endvidere finde ud af, hvilken form for produkt vi ville have ud af projektet ud over den rapport, der skal ligge efter endt projekt.
Der kom mange spændende bud på banen.
Vi fik bestemt os til, at vi skulle udarbejde en lille booklet – en lille folder med billeder og tekst til personalet og brugerne på institutioner i de tre lande. Den skulle udgives på estisk, russisk, litauisk, dansk og engelsk.
Endvidere blev tre af de forudbestemte emner diskuteret. Der var i alt otte emner, der skulle forberedes og skrives om i hvert af de tre lande i løbet af den periode, hvor projektet stod på.
Overskriften på emnerne er:
- Hvem skal give de udviklingshæmmede unge seksualundervisning?
- Hvordan skal den gives?
- Hvordan forhindrer man udviklingshæmmede unge i at få misinformationer, frække historier, myter og vilde fantasier?
- Hvordan hjælper man den unge udviklingshæmmede til at forstå egen krop?
- Hvordan minimerer man seksuelle overgreb og udnyttelse af udviklingshæmmede?
- Hvad er forældre til unge udviklingshæmmedes rolle i forhold til at undervise i seksualitet?
- Har mangel på fysisk kontakt indflydelse på seksualitetens udvikling hos udviklingshæmmede?
- Hvordan lyder hver lands seksualpolitik i forhold til udviklingshæmmede.
Det blev et brætspil
Til hvert emne var der en deadline, der skulle overholdes. Det hele blev skrevet på engelsk, så hvert land kunne læse og forstå, hvad der skete i de andre lande. Hvis det skulle interessere læseren, kan de findes på nordplus-adult.blogspot.com
Det andet møde de tre lande imellem foregik i Løgstør. Her var alle samlet i maj 2013.
I denne omgang blev der samlet op på de ting, vi allerede havde lavet til projektet. Vi fik vist vores baltiske samarbejdspartnere, hvordan vi på Limfjordsskolen gav seksualundervisning. En af de lærere, der havde haft seksualundervisning på skemaet, mens hun gik på seminariet, ville gerne have os som gæster i en af hendes timer.
Endvidere havde vi besøg af Karsten Løt, som er primus motor for seksualvejleruddannelsen i Danmark. Han var med til at vise nogle af de materialer, vi bruger i Danmark, og endvidere var han med til at holde et oplæg, hvor Limfjordsskolen havde inviteret andre fagfolk til en debateftermiddag.
Som tiden skred frem, og vi arbejdede videre på de forskellige emner, kom tvivlen mere og mere frem i os. Var det nok med kun den lille Booklet, eller skulle vi satse på noget andet? Nej det var ikke nok, vi ville noget større… Men hvad?
Et spil – det var hvad vi ville. Computer eller bræt?
Det var ikke nemt at blive enige, men til sidst faldt valget på et brætspil.
Alle lande fik til opgave at medbringe idéer til det næste møde i Estland. Og det gjorde vi så. Vi var samlet for tredje gang i maj 2014. Vi brugte det meste af vores mødetid i Maarja Küla til at komme med spørgsmål, dialoger, praktiske opgaver, billeder og andet godt til vores spil. Vi fik fordelt nogle arbejdsopgaver, da deadline for projektet nærmede sig.
Endvidere havde esterne arrangeret en konference, hvor de havde inviteret forskellige folk, der arbejdede med udviklingshæmmede i Estland. Der var repræsentanter fra hele landet. Vi hørte bl.a., hvordan man havde implementeret arbejdet i Maarja Küla hidtil. Vi fra Danmark og Litauen fortalte om vores arbejde og vores historie. Der blev arbejdet i grupper, hvor vi ud fra udsagn omkring seksualitet og arbejdet hermed skulle diskutere, hvor meget der var acceptabelt, og hvordan og hvorfor det skulle gøres. En givtig dag for alle.
|
Seksualitet – hvordan? Fagpersoner kan få et eksemplar af spillet ved at kontakte skribenterne på Limfjordsskolen. Spillet er gratis, dog med betaling af porto og forsendelse. Med i spillet er der en pose med praktiske opgaver, som man selv kan supplere. Spillene sendes efter først til mølle-princippet – der er 100 eksemplarer i Danmark. Skribenterne modtager gerne feedback på oplevelserne med at bruge spillet i undervisning og opgaver til elever, studerende eller beboere. |
En øjenåbner
Hjemme i vores respektive lande igen blev der arbejdet på højtryk med design, spillebrikker, undervisningsmaterialer osv. Der skulle endvidere oversættes spørgsmål, dialoger, spillerregler osv. Vi var blevet enige om, at der skulle laves eksemplarer på russisk, estisk, litauisk og dansk.
Så det fjerde møde i Litauen i oktober 2014 blev brugt på at spille udkastet til spillet. Først var det kun os seks, der har været primus motorer, som spillede og diskuterede, hvad der manglede. Dernæst var det medarbejdere fra Jaunuoliu Dienos Centras, som var på banen. Der var stor tilslutning til dette arrangement. De havde gennem tiden fået mere blod på tanden for at snakke om seksualitet. Det var en øjenåbner for mange af dem, og de var positive over for det resultat, som lå foran dem. De kom med deres besyv, om der var ting, der kunne gøres bedre, og hvad der fungerede godt, som det var.
Femte og sidste møde foregik i Litauen i december 2014. Der blev evalueret på hele processen med projektet og ikke mindst på det produkt, der kom ud af samarbejdet.
Der blev endvidere afholdt en konference med over 80 deltagere fra hele Litauen – både pædagoger, lærere, psykologer og ledere af både institutioner og seminarier.
Vi fra Estland og Danmark skulle holde et mindre foredrag om vores arbejde med projektet, og hvordan vi har implementeret det i vores lande.
Derudover blev deltagerne delt op i grupper af otte deltagere. De skulle spille spillet. En grænse blev overskredet for mange. Der blev diskuteret, tegnet og grinet en del. Men mange af de deltagende blev meget stille og flove, når de blev stillet et spørgsmål.
Det var en spændende opgave, for her i Danmark har vi det jo inde under huden. Det er en del af det at arbejde som pædagog og lærer på specialinstitutioner, bofællesskaber og væresteder. Vi er ikke bange for at snakke om seksualitet og viser jo også gerne, hvordan man sætter kondom på penis!
Nu sidder vi her og tænker på det gode produkt, der er kommet. Et brætspil – ‘Seksualitet – hvordan?’ – og ikke mindst glæder vi os til at spille det sammen med eleverne på skolen.
Selvom der efterhånden er en del spil til seksualitetsundervisning i Danmark, syntes vi, at dette spil er et godt redskab. Det er praktisk, udfordrende og en tænkende opgave.
Grit Berthelsen er skolekonsulent, og Susanne Nør er seksualvejleder på Limfjordsskolen – se mere på www.limfjordsskolen.dk
Se mere om Maarja Küla på www.maarjakyla.ee