Ungdomskriminalitet

Den skal endnu længere ned

Regeringens udspil til at sænke ungdomskriminaliteten får en positiv modtagelse fra bl.a. Socialpædagogerne, mens blå blok mener, at der sker for lidt

• Email
• Print

Der er ingen tvivl om, at de senere års indsats mod ungdomskriminalitet er en succes, men vi skal løfte indsatsen yderligere. Sådan lød meldingen fra justitsminister Mette Frederiksen (S), da Justitsministeriet for nylig offentliggjorde en statistik, der viser, at danske børn og unge for ottende år i træk er blevet mindre kriminelle. Antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige er halveret fra 2006 til 2014.

Faldet bygger især på et fald i kriminaliteten blandt drengene, blandt de helt unge under den kriminelle lavalder og blandt unge i byområderne. Det forklares bl.a. med ændringer i børn og unges livsstil, så færre drikker sig fulde og eksperimenterer med stoffer, ligesom unge generelt har en mindre ‘gadeorienteret’ livsstil. Endvidere fremhæves den øgede ADHD-behandling som en mulig medvirkende årsag.

Til Politiken siger Mette Frederiksen, at regeringen nu vil bygge videre på den positive udvikling:

– Vi gør det også i erkendelse af, at der fortsat er store udfordringer – ikke mindst i nogle af vores udsatte boligområder, omkring S-togsstationer og i andre sammenhænge, hvor ofte mindre grupper af unge får lov at sætte scenen til stor gene for andre, siger hun.

Ungdom uden kriminalitet

I udspillet ‘En ungdom uden kriminalitet’ har regeringen fremlagt 11 punkter, der skal sænke ungdomskriminaliteten yderligere. Både gennem nye og styrkede reaktioner over for kriminel adfærd, så unge fx i højere grad end i dag pålægges at gøre skaden god igen ved eksempelvis at rydde op efter hærværk, gennem et øget tværfagligt samarbejde og gennem en tidlig, forebyggende indsats, der fx har fokus på yngre børn med ældre, kriminelle søskende.

Hos Socialpædagogerne er formand Benny Andersen positiv over for udspillet:

– Vi er glade for linjen med konkrete forslag om målrettet indsats fremfor at fokusere på at nedsætte den kriminelle lavalder eller pålægge forældrene økonomisk straf. Vi er overbevist om, at det gavner alle at give ordentlige alternativer og støtte fremfor straf.

I blå blok efterlyses der dog mere vidtgående initiativer. Fx siger retsordfører Karsten Lauritzen (V) til altinget.dk:

– Det er da en fin lille plan, der er fremlagt i dag. Men de små forslag, som regeringen foreslår, batter desværre ikke rigtigt. Der er behov for noget afgørende nyt på området.

Ligesom Dansk Folkeparti efterspørger han en ungdomsdomstol for de 12-17-årige, der kan sikre, at myndighederne også kan gribe tidligere ind med sanktioner mod unge kriminelle. 

Regeringens 11 initiativer Bedre samarbejde på tværs af myndighederne Oprettelse af Reaktionsråd. Nye og styrkede reaktioner Styrkelse af ungepålæg. Politibistand ved ungepålæg. Konfliktråd som alternativ til straf. Konfliktråd som led i indsatsen over for børn under 15 år. Udvidet adgang til at anvende zoneforbud ved hashhandel. Tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge Lillebrorstrategi. Fokus på skabelse og formidling af fritidsjob. Kvalitetsløft af bekymringssamtaler. Initiativer over for børn og unge i kontakt med retssystemet Børne- og ungestrategi ved domstolene. Større fokus på børn og unge, der optræder som ofre eller vidner i straffesager.