Krisecentre yder afgørende hjælp
Kvindekrisecentre spiller en afgørende rolle i forhold til beskyttelse, omsorg og støtte til voldsudsatte kvinder og deres børn, viser ny evaluering
Ud af de 33.000 kvinder, der hvert år udsættes for vold, søger kun 2.000 hjælp på landets kvindekrisecentre Men de er til gengæld rigtig glade for den hjælp og støtte, de får. Det viser en ny evaluering af i alt 42 kvindekrisecentre, som Rambøll har lavet for Socialstyrelsen. Krisecentrene tilbyder støtte og omsorg til voldsudsatte kvinder og børn, og evalueringen viser, at opholdet har en positiv effekt på kvindernes trivsel – de får større selvtillid og er i mindre grad udsat for vold efterfølgende.
Flere voldsudsatte kvinder giver i undersøgelsen udtryk for, at de oplever at få en uundværlig støtte, og de opbygger gode relationer med kontaktpersoner på krisecentret, hvilket beskrives som den afgørende faktor for en positiv udvikling og en psykisk bedring under opholdet. Dog efterspørger kvinderne flere psykologtimer og ikke mindst muligheden for at have kontakt med krisecentret også efter fraflytning.
Mere end vold
De kvinder, som søger hjælp på landets kvindekrisecentre, har på flere områder større udfordringer end kvinder generelt, viser evalueringen. De er i mindre grad i beskæftigelse, de er oftere blevet dømt for kriminalitet, de har oftere været i stofmisbrugsbehandling – og mere end hver tredje af de kvinder, der opholder sig på et krisecenter, har modtaget foranstaltninger eller været anbragt som barn.
Samtidig viser undersøgelsen, at de kvinder på krisecentrene, som har børn, er mere socialt udsatte end kvinder uden børn, og generelt har de sværere ved at kontakte krisecentrene, fordi de frygter, at deres barn bliver fjernet fra dem. Det er også forklaringen på, at det ofte tager lang tid for medarbejderne at opbygge tillidsfulde relationer til kvinder med børn.
Med rapporten følger en række konkrete anbefalinger til, hvordan man fremover kan styrke indsatsen over for voldsudsatte kvinder. Bl.a. anbefales det at udvikle systematisk og målrettet brug af efterværn til kvinder, efter at de har været på krisecenter – samt at sikre en opsøgende, helhedsorienteret og tværsektoriel indsats over for voldsudsatte kvinder.