Kampen i Esbjerg bar frugt
Børne- og ungdomspsykiatrien i Esbjerg overlever efter en ihærdig indsats fra bl.a. de ansatte – og også med støtte fra Socialpædagogerne i Kreds Sydjylland. Det gælder om at sætte ansigt på dem, der bliver ramt af besparelserne, lyder et af rådene fra de ansattes talsmand
Spændingen var stor, da omkring 30 ansatte og indlagte den 4. april samlede sig i fjernsynsstuen på Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg.
– Vi vidste, at nyheden ville være med i TV Syds udsendelse: Skulle vi lukke eller ej? Ingen af os havde lyst til at sidde alene derhjemme og høre det. Vi ville have muligheden for enten at give hinanden et trøstekram – eller at juble sammen, fortæller socialpædagog Ronnie Sydbøge, der i flere måneder har stået i spidsen for de ansattes kamp for bevarelsen af Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg.
Nyhedsværten tonede frem på skærmen og overbragte budskabet: Planerne om at lukke Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg er taget af bordet.
Og så brød larmen ellers ud i fjernsynsstuen.
– Vi råbte og skreg. Hoppede og hujede rundt i stuen med armene over hovedet, fortæller Ronnie Sydbøge med et grin.
– Det var ikke kønt at se på… Men det var godt nok sjovt.
Ihærdig indsats
Som vi omtalte i sidste nummer af Socialpædagogen (nr. 7/2016), har truslen om lukning hængt over Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg siden november. I et såkaldt ‘omprioriteringskatalog’ blev der peget på muligheden for at spare 16 mio. kr. ved at nedlægge de syv døgnpladser, fire dagpladser og akutfunktionen – og i stedet flytte funktionerne til Aabenraa. Siden har såvel ansatte som nuværende og tidligere brugere samt pårørende og Socialpædagogerne i Kreds Sydjylland ydet en ihærdig indsats for at overbevise regionspolitikerne om, at det var en rigtig dårlig idé. Og den 4. april bar indsatsen altså frugt.
– Og det er altså fantastisk. Intet mindre end fantastisk, siger Ronnie Sydbøge.
Set i bakspejlet har han en række råd til andre socialpædagoger, der vil prøve at tale imod besparelser:
For det første gælder det om at få sat ansigt på nogle af de mennesker, der bliver ramt af besparelserne – og få deres historie i medierne.
– Folk er ligeglade med, om jeg mister mit arbejde – det er der så mange, der gør. Det afgørende er brugernes historier. For os har det fx været vigtigt at forklare, hvorfor det er afgørende med et børne- og ungdomspsykiatrisk tilbud i nærområdet, og når en psykisk syg pige så selv fortæller, hvad det betyder, at hendes far eller mor hurtigt kan komme og give hende et knus, ja så gør det, at folk kan forstå, hvad der er på spil: Tænk, hvis det var min søn eller min datter.
Drypvis indsats
For det andet er det vigtigt at holde opmærksomheden fanget gennem længere tid.
– For os har det været et forløb på tre en halv måned, og hvis vi kun havde råbt op i starten, ville det være glemt, når politikerne til sidst skulle træffe den endelige beslutning. Men vi har spredt indsatsen ud med mange små dryp, der hver gang har skaffet omtale i medierne: Da vi lavede en underskriftsindsamling fik vi fx både omtale, da vi gik på gaden med flyers, da vi fik borgmesterens underskrift, og da vi til sidst afleverede underskrifterne, fortæller Ronnie Sydbøge.
Et tredje råd går på at invitere politikerne ud på tilbuddet, så de får en forståelse for besparelsernes konsekvens.
Socialpædagogernes Kreds Sydjylland har også været involveret i kampen for bevarelsen af Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg – og kredsformand Michael Madsen har skrevet et høringssvar til regionalpolitikerne, hvor han argumenterede imod lukningen. Bl.a. med henvisning til den høje faglighed.
– Jeg tror og håber, at vores høringssvar har en reel betydning, og her er det afgørende, at argumenterne er i orden, siger han.
Konkret fik Michael Madsen input fra tillidsrepræsentanten – og hans råd lyder, at det i en lignende situation gælder om at kontakte den lokale kreds så hurtigt som muligt, så der fx er god tid til at udarbejde et godt høringssvar.
Selvom Ronnie Sydbøge er overordentlig glad for, at Børne- og Ungdomspsykiatrien bliver i Esbjerg, er der et skår i glæden, idet regionspolitikerne vil etablere en fælles ledelse for Børne- og Ungdomspsykiatrien i hele regionen.
– Og vi kan godt blive bekymrede for, hvad en fjernledelse kommer til at betyde for kvaliteten. Det er godt at have ledelsen tæt på, siger han.