icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Demensproblematikken

  • Redigeret af Maria Rørbæk
  • 01-2016 /

Af Kjeld Høgsbro og Alice Burholt

Her kommer en bog, der henvender sig til alle, som interesserer sig for det arbejde, der udføres på boenheder for mennesker med demens og særlige former for udfordrende adfærd – det være sig medarbejdere, ledere, studerende og pårørende. Bogen er skrevet af Kjeld Høgsbro, der er professor i socialt arbejde, og Alice Katrine Burholt, der er uddannet sygeplejerske og siden kandidat i socialt arbejde. Gennem interviews og observationer har de to forfattere i et helt år fulgt livet på to boenheder for både at skaffe et overblik over beboernes verden og en indsigt i de professionelle dilemmaer i arbejdet. Bogen beskriver både det konkrete daglige samspil mellem beboere og personale og de påvirkninger der kommer udefra i form af de krav og betingelser, der knytter sig til ledelse og samarbejde inden for det samlede regionale tilbud. Ud over teoretiske overvejelser bærer bogens kapitler følgende overskrifter: Botilbuddets målgruppe, Indsatsen, Ledelse og styring samt de såkaldte Translokale betingelser, der fx handler om eksterne professionelle samarbejdspartnere og tilsyn, dokumentation og kvalitetssikring.

 


Aalborg Universitetsforslag. 372 sider. 300 kr.

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Fagbøger, Socialpædagogisk praksis