Balance mellem papir og relation
Niveauet for rimelig kontrol og dokumentation er langt overskredet, viser to undersøgelser, og den nye regering siger, den vil sætte fagligheden fri. Men hvordan rimer det på udsigten til nedskæringer i det offentlige, spørger Socialpædagogerne
Spørgsmålet er ikke nyt: Hvor meget tid skal man som fx socialpædagog bruge på kontrol, dokumentation og andet papirarbejde i forhold til det, som alle er enige om, at det handler om: borgerkontakten og tiden ansigt til ansigt?
Men debatten er blusset op igen i de sidste par måneder. Først erklærede Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen på partiets kongres starten på en ‘Fingrene væk-reform’, der skal sætte en stopper for rigide regler og meningsløs dokumentation og kontrol inden for det offentlige.
Og derefter fulgte to undersøgelser, der satte tal på omfanget af regel- og dokumentationsbyrden og på de offentligt ansattes oplevelse af den:
En undersøgelse på bostederne i Københavns Kommune, foretaget af kommunen selv, viste i starten af november, at medarbejderne på kommunens bo- og dagtilbud kun bruger 41 pct. af deres arbejdstid sammen med beboere og brugere.
Resten af tiden går med dokumentation af indsatsen og andre gøremål, fx med at føre dagbog over aktiviteterne sammen med beboerne og registrering af medicin-udlevering. I gennemsnit fylder opgaverne med at dokumentere op mod en femtedel af arbejdstiden, viser undersøgelsen.
Tallene i undersøgelsen har nu fået kommunen til at sætte flere initiativer i gang for at nedbringe tiden, der bliver brugt på dokumentation på de sociale bosteder, fortæller socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (A) – bl.a. via en ny strategi, der skal nedbringe antallet af indsatsplaner for den enkelte borger. Strategien hedder ‘Borgerens Plan’ og forventes fremlagt for Socialudvalget til næste sommer.
Brugt, ikke indkredset
Nogle uger senere fulgte Ugebrevet A4 så op med en bredere undersøgelse af offentligt ansattes arbejde med dokumentation, skemaer, evaluering og andet papirarbejde. Undersøgelsen blev lavet blandt et repræsentativt udsnit af danskere og viste, at offentligt ansatte bruger en fjerdedel – 26 pct. – af deres arbejdstid på sådanne administrative opgaver.
Og det opleves af rigtig mange som en belastning: 45 pct. giver i undersøgelsen udtryk for, at de oplever en unødvendig kontrol af deres arbejde, og næste halvdelen – 49 pct. – giver udtryk for, at det er med til at svække deres arbejdsglæde.
I en kommentar til undersøgelsen siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, at frustrationen er forstålig:
– Dokumentationskrav og målinger truer fagligheden, og de ansatte føler ikke, at de kan fungere som det, de er: fagprofessionelle. De er uddannet til at træffe beslutninger selv og i givne situationer foretage de nødvendige skøn og gøre, hvad der skal til. De oplever nu, at de ikke skal gøre det, der er nødvendigt, men i stedet det, der er foreskrevet. Der skabes en stresslignende tilstand, hvor arbejdsglæden suspenderes, fordi de ikke kan få lov til at bruge deres uddannelse, faglighed og kompetencer, siger Henning Jørgensen til Ugebrevet A4 – og tilføjer:
– De ansattes faglighed er til for at blive brugt, ikke indkredset.
I A4 bakkes han op af stresseksperten Thomas Milsted:
– Folk bruger 26 pct. af deres arbejdstid på noget, der kun kan forklares med én ting: At man ikke har tillid til det, de laver. Politikerne må virkelig forstå, at det går hårdt ud over produktiviteten, når man på den ene side pisker folk, til de hænger på med det yderste af neglene, og samtidig siger til dem, at man ikke helt tror på dem. Politikerne vil sige, at det ikke er det, der er meningen. Men det er jo ligegyldigt, hvis det er sådan, det opleves, siger Thomas Milsted til ugebrevet – og betegner tidsforbruget som ‘fandeme sindssygt’.
Regeringen: Tillid til fagligheden
I dagene lige efter offentliggørelsen af ugebrevets undersøgelse blev V-regeringen til VLAK-regeringen, og med dannelsen af den nye trepartiregering blev tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) i stedet minister for offentlig innovation – en nyoprettet ministerpost, hvor Løhde som del-minister under Finansministeriet bl.a. skal stå i spidsen for modernisering, fornyelse, effektivisering og styring af den offentlige sektor.
Da hun blev udpeget til den nye ministerpost, sagde Sophie Løhde selv, at hun skal få den offentlige sektor til at ‘køre længere på literen’. Det handler om ‘sikre den bedst mulige velfærd for pengene’, skrev hun på sin Facebook-profil.
I regeringsgrundlaget er der også flere formuleringer om hendes arbejde med styring og kontrol inden for det offentlige. Det hedder bl.a., at ‘de offentligt ansatte skal have ordentlige arbejdsforhold og møde respekt for deres faglighed’, samt at regeringen vil arbejde for at ‘give de offentligt ansatte større frihed i opgaveløsningen’.
‘Vi har tillid til medarbejderne og deres faglighed. Det vil vi vise gennem afbureaukratisering og forenkling. I dag spildes for meget energi på kontrol og papirarbejde. Regelforenkling skal bidrage til, at medarbejderne i den offentlige sektor får mere tid og fokus på at løse kerneopgaver’, hedder det.
Advarselslamper
Det lyder umiddelbart fint, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen:
– Det lyder da spændende med den nye regerings ønske om mere fokus på tillid til medarbejdere og ledere i den offentlige sektor. Vi støtter i høj grad bevægelsen fra kontrol og overdrevet papirarbejde til mere fokus på kerneopgaven og på at nå de ønskede mål med de borgere, vi arbejder med, siger han.
Benny Andersen peger på, at formuleringerne i regeringsgrundlaget umiddelbart ligger i tråd med Socialdemokratiets ‘Fingrene væk-reform’ og også kan læses som en slags ‘genoplivning’ af tankerne bag Thorning-regeringens tillidsreform. Men han advarer samtidig mod andre dele af VLAK-regeringens udmeldinger om den offentlige sektor:
– For det første er det et kæmpeproblem, at den vækst, regeringen har tænkt sig i den offentlige sektor, ikke står mål med de udfordringer, vi ved, der ligger og venter. Det betyder, at der reelt er lagt op til massive besparelser. Og når der i regeringsgrundlaget i samme åndedrag, hvor der snakkes om øget tillid til de ansattes faglighed og fokus på kerneopgaven, også tales om større fokus på fritvalgsordninger, mere konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver og udlicitering, så er der nogle store advarselslamper, der blinker hos mig. Regeringen ønsker på den ene side ordentlige arbejdsforhold, respekt for faglighederne og velfærd i verdensklasse, mens de offentlige udgifter på den anden side skal på skrump. Hvorvidt det kan lade sig gøre, er der grund til at være særdeles kritisk overfor, siger Benny Andersen.
Læs mere om Ugebrevet A4’s undersøgelse via www.kortlink.dk/p6vq