icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Demens

Pædagogfagligheden er altid med

Jette Thaarup Hansen arbejder på et demenscenter. Hun udfører plejeopgaver på linje med fx sosuassistenter – men som socialpædagog gør hun det på en særlig måde

  • Af Maria Rørbæk
  • 05-2016 /

– Det kan simpelt hen ikke passe! Jeg vil ikke være her! Det kan ikke være rigtigt!

Den ældre herre, ‘Hans Jørgen’, var vred, da politiet afleverede ham på demenscentret Fuglsanggården. Han havde været væk i flere timer, og det var helt tydeligt, at han gerne ville gå igen.

– Jeg vil ikke være på Fuglsanggård, blev han ved med at sige.

Socialpædagog Jette Thaarup Hansen var på aftenvagt, og hun fik Hans Jørgen med ned i hans lejlighed, hvor hun gav ham en kop kaffe og noget saftevand.

– Jeg prøvede at skabe en rolig stemning og satte mig stille ned ved siden af ham og lyttede, mens Hans Jørgen skældte ud på Fuglsanggård. Og langsomt gik det op for mig, at han for måske 70 år siden havde tjent på den gård – Fuglsanggård – der har givet navn til demenscentret, og at han dengang var blevet snydt. Og da jeg forstod det, forstod jeg også, at jeg ikke skulle tale om Fuglsanggård – for for Hans Jørgen betød Fuglsanggård den gamle gård – og ikke det nye plejecenter. Jeg prøvede ikke at tale ham imod, for Hans Jørgen var virkelig 70 år tilbage i tiden, så det ville han slet ikke kunne forstå, men jeg prøvede at aflede hans opmærksomhed ved fx at smøre ham på ryggen med creme. Og til sidst faldt Hans Jørgen til ro, og jeg fik ham i seng.

Ser bag adfærden

Som socialpædagog på demenscentret Fuglsanggården i Grenaa udfører Jette Thaarup Hansen mange af de samme opgaver som de af hendes kollegaer, der fx er social- og sundhedsassistenter – med undtagelse af det, der handler om medicin og kontakten med lægen.

– Men selvom opgaverne er de samme, har jeg hele tiden min pædagogfaglighed med mig. I det konkrete eksempel handlede det om at se bag om adfærden og kigge efter årsagerne til adfærden. Jeg har tit et lidt bredere blik på personen, hvor især vikarer med en sundhedsfaglig baggrund ofte har et lidt mere snævert fokus på fx sygdom og hygiejne. Jeg vil ofte afveje hensynet til hygiejne med andre hensyn, der også har betydning for livskvaliteten. Fx vil jeg typisk tænke, at det er bedre, at en person bliver vasket næsten ren i en god stemning end 100 pct. ren med en magtanvendelse.

Jette Thaarup Hansen understreger dog samtidig, at kollegaerne med sundhedsfaglig baggrund har en meget høj faglighed, og at de i mange situationer gør tingene på samme måde.

– Den høje faglighed er alfa og omega på sådan et sted, for vi har nogle meget udadreagerende beboere, der ikke kan bo på et almindeligt plejehjem. Fx har vi hver sjette uge supervision om den beboer, der p.t. er mest udfordrende – og det betyder også rigtig meget, at vi kommer på kurser sammen, så vi taler samme sprog. Fx er der nogen af de svage demente, der får det dårligt, hvis de bliver overstimuleret – og her er det meget vigtigt, at alle medarbejdere forstår, hvorfor beboerne skal skærmes. Ellers er der måske nogen, der vil sige: ‘Han skal da lige med ud og have noget kaffe. Det vil være hyggeligt’.

Individuelle løsninger

Jette Thorup Hansen fortæller, at det er meget vigtigt at tænke kreativt og finde forskellige løsninger til forskellige personer.

I Hans Jørgens tilfælde ville han en anden dag også væk fra Fuglsanggården, men da fornemmede Jette Thaarup Hansen, at hun godt kunne lave en aftale med ham om at blive.

– Han sagde, at han gerne ville blive i køkkenet – men så skulle han også have røde pølser til aftensmad. Og så gælder det bare om at tænke: ‘Yes, så skal han have nogle røde pølser’. Og da der ikke var en eneste rød pølse på Fuglsanggården, måtte vi tænkte lidt kreativt og ringe til en kollega, der skulle møde ind senere, og få hende til at købe pølser med på vejen.

På samme måde er der fx ikke faste spisetider på Fuglsanggården.

– Beboerne spiser ikke nødvendigvis, når maden er varm – men når de har behov for det. Fx har vi en beboer, der hele sit liv har været vant til at spise meget sen aftensmad, og det gør han stadig – selvom det så betyder, at det er nattevagterne, der skal stå for hans aftensmad. Noget, der ellers er en opgave for aftenvagten.

Jette Thaarup Hansen er den ene af fire socialpædagoger på Fuglsanggård. En af de andre har ansvaret for at arrangere forskellige aktiviteter for beboerne som fx erindringsdans, hvor beboerne genoplever ungdommens musik og dansetrin.


Alle oplysninger om beboerne er anonymiserede.

 



Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Teori og metode