Fælles faglig retning
Vil man undgå, at borgere med både misbrug og en psykiatrisk lidelse bliver kastebold mellem behandlings- og socialpsykiatrien, skal man lave en koordineret tværfaglig indsats. Det er udgangspunktet i et nyt forløbsprogram, der udvikles i Region Sjælland
Det er ikke ligefrem raketvidenskab. Det handler bare om at have et fælles udgangspunkt fra start, så borgeren sikres en koordineret indsats og ikke bliver tabt undervejs mellem systemerne.
Sådan lyder tanken bag et nyt konkret arbejdsredskab – koordinerende indsatsplan – som Region Sjælland har udviklet. Indsatsplanen er et væsentligt element i et såkaldt forløbsprogram, der i de kommende år afprøves i fire af regionens kommuner; Køge, Lejre, Roskilde og Faxe.
Målgruppen er mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug, som ofte risikerer at blive kastet frem og tilbage mellem psykiatrien, misbrugsbehandlingen og det socialpædagogiske botilbud.
– Den koordinerende indsatsplan er på mange måder et ret lavpraktisk værktøj, der er let at gå til – og som beskriver, hvem der gør hvad, og hvem der har ansvar for hvad. Man kan sige, at det handler om at gøre det rigtigt fra start – og om at samarbejde på tværs af fagligheder og kompetencer. Gjorde man det mere konsekvent, så tror jeg, at vi ville se færre eksempler på, at det går galt i overgangen mellem behandlings- og socialpsykiatrien, forklarer Corna Buus-Hinkler.
Hun er projektleder i Psykiatrien Øst, hvor man har fået satspuljemidler til at udvikle et forløbsprogram for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug (se boks).
– For den her målgruppe skal der arbejdes med flere udfordringer på samme tid, fordi der både er et misbrug og en psykisk lidelse, der skal behandles. Og det kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. Det er altså ikke nok, at enten psykiatrien eller kommunen byder ind – begge instanser er nødt til at komme på banen og indgå i et koordineret samarbejde med og omkring borgeren, siger Corna Buus-Hinkler.
|
Fakta om Samarbejdsmodellen Arbejdet med og omkring mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. For at sikre en samtidig behandling og en koordineret indsats, har Psykiatrien Øst udviklet en samarbejdsmodel, hvor bl.a. følgende elementer indgår: Misbrugsdiagnose: Mennesker med psykisk lidelse og misbrug skal behandles for begge lidelser samtidigt, og for at sikre dette, er det vigtigt, at misbruget også diagnosticeres. Medarbejderne i psykiatrien skal derfor tale med borgeren/patienten – også om misbruget og afhængigheden. Samtidig behandling: Behandling af misbruget vil ofte være en forudsætning for, at borgeren/patienten kan få glæde af den psykiatriske behandling. Ligesom behandling af den psykiatriske sygdom ofte vil være en forudsætning for, at borgeren/patienten kan profitere af misbrugsbehandlingen. Derfor er det afgørende, at organisationerne gennemfører en samtidig og koordineret indsats. Koordinerende indsatsplan: Et samarbejdsredskab, som er let at bruge, og som de fagprofessionelle udarbejder i fællesskab. Koordinerende indsatsplan er med til at sikre, at borgeren/patientens forløb bliver koordineret – og alle kan opstarte den koordinerende indsatsplan, uanset om man er ansat i kommune, i psykiatrien eller et tredje sted. Koordinationsmødet: På mødet skaber borgen/patienten, dennes netværk og de fagprofessionelle et overblik over vedkommendes situation, og konkrete indsatser drøftes og aftales. Det aftales også på mødet, hvem af de fagprofessionelle, der bliver koordinator. Samarbejdsmodellen er en del af Sundhedsaftalen under Sundhedsstyrelsen. Du kan finde alle værktøjerne i Samarbejdsmodellen på www.kortlink.dk/n798 |
Sikre kvalitet og sammenhæng
I første omgang vil Psykiatrien Øst udvikle og implementere forløbsprogrammet for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug i de fire udvalgte kommuner – og siden skal metoden udbredes til resten af psykiatrien og de resterende 13 kommuner i regionen.
– Forløbsprogrammet skal sikre kvalitet og sammenhæng i borgerens forløb ved at skabe et bedre overblik over den enkelte borgers aktuelle udfordringer og koordinere de indsatser, der sættes i værk sammen med borgeren både i regionalt og kommunalt regi, forklarer Corna Buus-Hinkler.
Et af de bærende elementer i forløbsprogrammet er koordineringsmødet, hvor alle relevante aktører samles. Det kan fx være borgerens kontaktperson fra bostedet, lægen fra det psykiatriske afsnit, hvor borgeren har været i behandling, en sagsbehandler, en fra jobcentret, måske den praktiserende læge, en misbrugskonsulent og evt. pårørende eller folk fra borgerens netværk, som samles for i fællesskab at lave en indsatsplan.
– Mødet handler om fra start at sikre en samtidig behandling og en koordineret indsats, hvor alle relevante fagprofessionelle samarbejder på tværs og tager et fælles ansvar for, at borgeren får den nødvendige hjælp, støtte og behandling, siger Corna Buus-Hinkler.
Giver god mening
På det socialpsykiatriske botilbud Pedersvænge i Køge er socialpædagog Emma Javadi Moth allerede godt i gang med at anvende det nye værktøj i praksis. Foreløbig har hun været involveret i to forløb, hvor en borger har været midtpunkt i en koordineret indsatsplan. Og hun er ikke i tvivl om, at det er den rigtige måde at gøre det på, når man står med en borger, der både har en psykisk lidelse og et misbrug.
– I et aktuelt forløb stod vi med en borger, som havde haft et misbrug i en del år, men som efter en længere indlæggelse var blevet afruset, inden vedkommende så flyttede ind på Pedersvænge. Her gik det ok i noget tid, men efter endnu en indlæggelse accelererede misbruget, og så var det, at vi besluttede os for at afprøve en koordineret indsatsplan, fortæller Emma Javadi Moth, som selv første gang blev introduceret til værktøjet i foråret.
– Det giver så god mening både for borgeren og for os som fagpersoner. Ved fra start at samle alle de relevante mennesker omkring borgeren får vi et fælles udgangspunkt og tager et fælles ansvar i forhold til at støtte borgeren bedst muligt, siger hun.
På Pedersvænge er også projektleder Jeanne Hougaard begejstret for den tværfaglige koordinerede tilgang.
– Vores beboere oplever ofte, at de skal fortælle det samme igen og igen – både til støttepersonen her, til sagsbehandleren, jobkonsulenten, lægen, psykiateren, misbrugskonsulenten og hele vejen rundt. Men med den koordinerede indsatsplan får borgeren lov til at være i centrum og opleve, at der faktisk er ti eller flere mennesker samlet rundt om bordet med et fælles formål: At finde den bedste indsats, siger Jeanne Hougaard.
|
Forløbsprogram skal udbredes Psykiatrien Øst har i samarbejde med kommunerne Faxe, Køge, Lejre og Roskilde fået satspuljemidler til udvikling af et forløbsprogram for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Forløbsprogrammet har til formål at formalisere samarbejdet med og omkring borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug i Region Sjælland. Frem til og med november 2016 tager forløbsprogrammet udgangspunkt i Psykiatrien Øst og de fire kommuner Faxe, Køge, Lejre og Roskilde. Herefter er planen, at forløbsprogrammet skal udbredes til resten af organisationerne og de resterende 13 kommuner i Region Sjælland. Læs mere på www.regionsjaelland.dk/dobbeltdiagnose |
Samarbejdsmodel der virker
Det værktøj, som man er i gang med at implementere på bl.a. Pedersvænge, er udviklet i kølvandet på et projekt, som Region Sjælland gennemførte fra 2013 til 2015. ‘Tværsektorielt projekt: Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede’ involverede 17 kommuner og Psykiatrien i Region Sjælland – og som en del af projektet blev der udviklet en samarbejdsmodel, som skal sikre en samtidig behandling og en koordineret indsats for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug.
– Når vi samarbejder omkring borgeren på den her måde, så arbejder vi på den forebyggende bane frem for hele tiden at lave brandslukning. Det er jo ikke fordi, det er en ny opfindelse at holde netværksmøder og prøve at koordinere indsatserne – men med et konkret værktøj og en samarbejdsmodel har man ligesom en opskrift på, hvordan man gør, og man er sikker på at komme igennem alle problemstillinger og tage stilling til alle eventuelle samarbejdspartnere undervejs, siger Jeanne Hougaard.
For Emma Javadi Moth handler det også om, at man som medarbejder forpligter sig mere, når man går frem efter en fælles samarbejdsmodel.
– Vi er systematiske, vi får sat navne og personer på – og vi dokumenterer løbende indsatsen. Samtidig sparer vi også tid, fordi der ikke er en hel masse mennesker, der skal bruge tid på at udveksle oplysninger og dokumenter. For det handler jo netop ikke om at holde flere netværksmøder – men om at koordinere, samle alle relevante parter og tale om det, der har relevans for den pågældende borger. På den måde får vi fra start en fælles faglig retning.