Kritik af resultatbaseret styring
Det virker langt fra altid efter hensigten, når man arbejder med måltal, kontrol og dokumentationskrav i det offentlige. Det viser ny rapport fra KORA
Som socialpædagog er du formentlig stødt på krav om dokumentation, kontrol og måltal i arbejdet. Men nu viser ny rapport, at resultatbaseret styring på mange måder virker mod hensigten – og faktisk ofte rammer de svageste i samfundet som fx udsatte borgere, der får mindre opmærksomhed i takt med, at medarbejderne bruger tid og ressourcer på at leve op til kravene om dokumentation.
Det er KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, der står bag gennemgangen af i alt 60 danske og udenlandske undersøgelser af effekterne af resultatbaseret styring inden for tre store velfærdsområder: Socialområdet, beskæftigelsesområdet og skoleområdet.
– Målet med resultatbaseret styring har været at sikre, at de offentlige institutioner fokuserer på deres kerneopgaver og leverer effektiv offentlig service. Men vores analyse viser, at der er langt fra de gode intentioner til, at man i praksis har fundet nøglen til, hvordan man får bedre information at styre efter. Ofte står målene og målingerne i vejen for selve formålet med indsatsen, siger seniorforsker Marie Østergaard Møller fra KORA, som har stået i spidsen for forskningsprojektet.
Forsømmer opgaver
En af konklusionerne i KORA’s analyse er, at man på arbejdspladserne fokuserer så meget på at opfylde de opstillede mål, at man glemmer at løse andre vigtige opgaver, som der ikke er sat mål for – og at man udvikler en slags tjeklisteadfærd men undlader at bruge den professionelle viden, man har.
Studierne viser også, at det er de svageste grupper, der bliver de mest sårbare, når det faglige skøn bliver til tjeklister.
– Svage grupper er ofte ikke de ‘lette’, og dermed kan det føre til, at det er dem, der bliver parkeret frem for grupper, det måske er nemmere at lykkes med i forhold til de opstillede mål. Fx er det nemmere at få ressourcestærke ledige borgere i job sammenlignet med mere ressourcesvage borgere, siger Marie Østergaard Møller.
Ifølge KORA’s analyse er der fremadrettet behov for bedre mål og måleredskaber, større bevidsthed om begrænsningerne i resultatbaseret styring – og en erkendelse af, at resultatbaseret styring ikke er en one size fits all-model.