Anbragte unges overgang til voksenlivet
Hvad skal der til for at give tidligere anbragte børn og unge en god overgang til det selvstændige liv som voksen? Det spørgsmål har SFI nogle input til i en evaluering, hvor fire efterværnsprojekter har været under lup
– Jeg er ikke vokset op i en normal familie, og så er det tit, at folk kan se lidt skråt til en. Men her har vi de samme problematikker, stort set alle sammen. Og det er også derfor, vi ikke behøver at spørge hinanden, hvad man har været igennem. Her kan man komme ud og slappe af, og man behøver ikke tænke på alt det, man har været igennem, fordi der ikke er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved det.
Sådan siger en 25-årig kvinde, der har deltaget i SFI’s evaluering af fire tilbud om efterværn til tidligere anbragte. Alle efterværnsprojekterne er igangsat af Socialstyrelsen med midler fra Satspuljen, men er herudover meget forskellige. Et handler om socialt iværksætteri og oprettelse af praktikpladser til tidligere anbragte. Et om værts- og kontaktfamilier. Et om støtte fra frivillige organisationer, der som i den 25-åriges eksempel fx opretter mødesteder for tidligere anbragte. Og et om en tværfaglig samarbejdsmodel, så relevante fagpersoner arbejder tættere sammen og også inddrager den unges eget netværk.
Det er seniorforsker Jan Hyld Pejtersen, der har stået i spidsen for evalueringerne, og han påpeger, at der stadig forestår et udviklingsarbejde i forhold til tidligere anbragte:
– Projekter som de fire, vi her har set på, gør paletten af tilbud til denne gruppe unge bredere, men der er stadig brug for at udvikle støttetilbud, der når de allermest udsatte blandt de tidligere anbragte.
Tværfaglighed
I pressemeddelelsen om evalueringen fremhæver SFI bl.a. projekt ‘Vejen til uddannelse og beskæftigelse’, som er afprøvet i fire kommuner. Her arbejder kommunale fagfolk sammen i en tværfaglig gruppe, hvor også den unge selv og repræsentanter fra netværket sidder med ved bordet og drøfter ønsker og mål.
Modellen får et positivt skudsmål i evalueringen – bl.a. fra en UU-vejleder, der har til opgave at vejlede folkeskolelever og unge under 25 år, som ikke er kommet i gang med uddannelse eller arbejde. UU-vejlederen siger:
– Da vi startede op, var det sådan lidt: ‘Okay, flere møder, flere samarbejdsting’. Altså, vi kunne slet ikke se det for os. Og så lige pludselig gik det op for os, hvor godt det er, at man har det her samarbejde, at det er de samme samarbejdspartnere hver gang – det kendskab og den fælles forståelse, vi har fået. Så batter det. Også for de unge.
I projektet følger det tværfaglige team den unge fra 15-23-årsalderen, og det kan være en fordel med den tidlige start. En teamkoordinator fra Ungevejledningen siger eksempelvis:
– I og med at man har holdt de her møder, hvor man har haft alle folk inddraget, så har man haft mulighed for at lave nogle aftaler, inden de bliver 18 år, så de ikke står, når de er 18, og siger: ‘Hovsa, hvad gør vi lige nu?’.
Læs hele evalueringen af de fire tilbud i rapporten ‘Anbragte unges overgang til voksenlivet’. Find den på www.kortlink.dk/kds5