Find rytmen i dit arbejdsliv
Arbejdstid handler ikke bare om forholdet mellem antal timer og opgaver. Det handler også om at etablere gode rytmeskabende vaner. På sessionen ‘Arbejdstid og arbejdsmiljø’ introduceres et dialogværktøj, der lægger op til en snak om tidens kvalitet
Når man siger arbejdstid, så tænker de fleste automatisk på, hvor mange timer der er til rådighed, hvor mange opgaver der skal løses – og hvor lang tid disse opgaver tager. Men tid handler langt fra kun om, hvad vi skal nå i løbet af en arbejdsdag. Det handler også om at have de nødvendige ritualer, rytmer, vaner og pauser, der kan skabe mental ro i et hektisk arbejdsliv.
Sådan lyder det fra lektor på RUC, Henrik Lambrecht Lund, som på årets kongres holder et oplæg om arbejdstid og arbejdsmiljø sammen med næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing.
– Hvis man oplever sit arbejde som kaotisk, uforudsigeligt, intenst eller måske kompliceret, så kan det skyldes, at der mangler nogle faste rytmeskabende vaner. Jeg tror, at rigtig mange i disse år oplever, at hverdagens rytmer hele tiden bliver slået i stykker af, at der indføres nye krav, forandringer, nye systemer eller nye typer opgaver – og det belaster, siger Henrik Lambrecht Lund.
Han har sammen med en forskergruppe på RUC undersøgt effekten af rytmer i arbejdslivet på forskellige typer arbejdspladser – og i samarbejde med HK udviklet dialogværktøjet ‘Tidsmiljø – arbejdsglæde og produktivitet’. Med afsæt i forskningsprojektet giver værktøjet konkrete bud på, hvordan ledelse og medarbejdere sammen kan skabe en dialog om tidens kvalitet og opnå såvel bedre psykisk arbejdsmiljø som øget produktivitet.
Bæredygtige rytmer
Når man taler om rytmer på en arbejdsplads, så findes der ifølge Henrik Lambrecht Lund både gode og dårlige rytmer. Og de belastende rytmer er ofte dem, vi ikke selv har indflydelse på.
– Det kan være en hasteopgave, der pludselig lander på ens bord – eller en ordre ovenfra, der betyder, at man må slippe det, man ellers havde planlagt at gøre. Det sker, når arbejdet er dårligt organiseret og opgaverne falder uhensigtsmæssigt – for så begynder vi at forstyrre hinanden for meget. Og når vi løber i hver vores retning, så ødelægger vi jo hinandens rytmer, siger han.
De gode, bæredygtige rytmer derimod handler om at etablere relationer, ritualer og mønstre på arbejdspladsen.
– Rytmer er forbundet med noget tilbagevendende, med stabilitet i arbejdet og en klar fælles opfattelse af, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. Det kan være faste møder, hvor man ved, at der er et rum for dialog – men det kan også være klare og synlige arbejdsprocesser, hvor man løser kerneopgaven på en ordentlig måde.
Men ifølge Henrik Lambrecht Lund oplever rigtig mange medarbejdere på mange forskellige typer arbejdspladser det, der betegnes som double-bind – det vil sige når man arbejder med to forskellige mål på samme tid.
– Som medarbejder oplever man, at man på den ene side bliver bedt om at være kreativ, innovativ, selvstændig og god til at finde nye løsninger. Men på den anden side er man underlagt en masse krav om metoder, standarder for arbejdsudførelse, dokumentation og regler, der skal overholdes. Og når man fanges i sådanne modsatrettede forventninger, så opstår belastningerne, fordi man bliver usikker på, hvad der forventes af en – og hvad der er vigtigst.
Skab det gode tidsmiljø
I dialogværktøjet ‘Arbejdsglæde og produktivitet’, der præsenteres i sessionen på kongressen, introduceres begrebet tidsmiljø. Et tidsmiljø er ikke noget, man som enkeltperson har – men arbejdspladsen har et tidsmiljø, som er formet af en række elementer: Opgavernes karakter, det kollegiale fællesskab, forholdet mellem ledelse og medarbejdere, den fysiske indretning, brugen af it-systemer mv.
Dette tidsmiljø påvirkes også af strategiske beslutninger, resultatmål, planlægning, budgettets rammer og andre faktorer. På den måde kan tidsmiljøet ifølge RUC-forskeren opdeles mellem relationer, der handler om løsning af de daglige opgaver gennem rutiner, vaner, møder osv. – og på den anden side arbejdets organisering, hvor det handler om, hvem der gør hvad, sammen med hvem, i hvilket tempo og i hvilken rækkefølge.
– Tidsmiljøet er et meget vigtigt element i det, der udgør arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. Det handler om at forme arbejdspladsens tidsmiljø, så det bidrager til et bedre psykisk arbejdsmiljø og øget produktivitet. Overordnet er det ledelsens ansvar at planlægge og strukturere tiden på en arbejdsplads, men som medarbejder har man også et ansvar for at skabe de gode vaner, den rytme og de rutiner, der gør, at vi bliver mindre belastede – og derfor stadig kan levere den krævede produktivitet, siger Henrik Lambrecht Lund.
|
Forskel på tid Dialogværktøjet ‘Arbejdsglæde og produktivitet’, som HK Kommunal har udgivet i samarbejde med Henrik Lambrecht Lund, introducerer forskellige former for tid: Hurtig tid og langsom tid – samt produktiv tid og uproduktiv tid. Pointen er, at for at tilrettelægge arbejdet, så det bliver mindst muligt psykisk belastende, er det nødvendigt at være bevidst om, hvilke tidskvaliteter der er i spil på arbejdspladsen. Hurtig tid: Når der er for meget hurtig tid i organisationen, opleves arbejdet som fortravlet. Der vil hele tiden være mange forstyrrelser i arbejdet og meget at se til, og det vil opleves som svært at finde tid nok til opgaver, som kræver fordybelse, koncentration og overblik. Det er typisk for høj intensitet, et for højt tempo og for høj forandringshastighed, der skaber hurtig tid. Periodevis er hurtig tid ikke et problem – men et arbejde i konstant hurtig tid er belastende. Langsom tid: Man taler om langsom tid, når man har tid til at koncentrere sig om at udføre opgaven og fordybe sig. Langsom tid er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at arbejde langsommere – det handler mere om at have tid til opgaverne, når de kræver en særlig omhyggelighed. Uproduktiv tid: Når tiden opleves som uproduktiv, sættes arbejdstempoet utilsigtet ned – det kan være på grund af mangel på planlægning eller tid. Uproduktiv tid er, når der opstår langsom tid på tidspunkter hvor det ikke er hensigtsmæssigt, og det vil ofte opleves som om, at man arbejder hele dagen uden at nå noget og bruger tiden på de forkerte ting. Produktiv tid: Den produktive tid er den tid, hvor arbejdet er organiseret med de rette hensyn til den opgave, der skal udføres. Opgaven udføres et sted og under en planlægning, hvor der er de bedst mulige forudsætninger for at kunne lykkes med at udføre arbejdet på den mest effektive og produktive måde. Kilde: ‘Tidsmiljø. Arbejdsglæde og produktivitet’ – et dialogværktøj udgivet af HK Kommunal. |