I Allerød gør de det omvendt
Socialpædagogerne i Kreds Nordsjælland havde både penge og fagligheden med, da de inviterede Allerød Kommune til et samarbejde om frivilligt arbejde for mennesker med udviklingshæmning
Hvem der egentlig først sagde ordene, er i dag svært at afgøre. Var det medarbejdere og ledelse i Allerød Bo og Støtte, eller var det Socialpædagogernes Kreds Nordsjælland? Måske var det samtidig, at de fødte ideen om, at mennesker med udviklingshæmning også kan være frivillige.
Året var 2015, og Klubben i Allerød Bo og Støtte manglede personaleressourcer. Derfor tilbød flere af klubbens gæster – der er voksne med udviklingshæmning – at give en hånd med.
– Men vi havde svært ved pædagogisk at inddrage gæsterne i klubbens arbejde. Vi er vant til, at det er dem, der er brugere, og os, der skal yde. Gæsternes lyst til at hjælpe satte dog gang i en diskussion i personalegruppen om, hvad vi kunne gøre for at inddrage dem, siger socialpædagog Trine Midtgaard Bang, der er tovholder i Klubben.
Omtrent samtidig med den diskussion sendte Socialpædagogernes formand i Kreds Nordsjælland, Karen Holte, et brev ud til de 12 kommuner, der er i kredsen, og spurgte, om man var interesseret i et samarbejde om at skabe et bedre velfærdssamfund.
Allerød Kommune sagde ja og inviterede Karen Holte til møde med hele sundheds- og velfærdsudvalget. Til mødet medbragte hun publikationen ‘Socialpædagogerne i fremtiden’ med de 10 pejlemærker, som Socialpædagogerne vedtog på kongressen i 2012, og også de penge, som kongresdeltagerne havde bevilget til at starte projekter op rundt i landets kommuner.
Alle har brug for et netværk
Kredsformanden gennemgik de 10 pejlemærker for udvalgsmedlemmerne. Et af dem hedder ‘Et menneskeligt netværk’ og handler om, at vi alle har brug for mennesker, der holder af os, og som vi betyder noget for i hverdagen. Det er princippet om, at vi alle skal have mulighed for at skabe et nært menneskeligt netværk, og dem, der ikke selv kan, skal have hjælp til det af fx socialpædagoger.
Det pejlemærke ville Socialpædagogerne gerne samarbejde om i et projekt, hvor mennesker med udviklingshæmning fik hjælp til at være frivillige i det omkringliggende samfund.
– Politikerne var i første omgang nok mest optaget af, at nogle frivillige skulle ind på bostedet. Men ret hurtigt var politikerne med på vores idé om at vende tingene på hovedet og gøre det anderledes, siger Karen Holte.
Fagforeningens tanker faldt helt i tråd med dem, de også havde gjort sig i Klubben i Allerød Bo og Støtte. Her bakkede ledelsen op og kunne især rigtig godt lide ideen om at gøre tingene omvendt, så de udviklingshæmmede fik hjælp til at blive frivillige.
– Hvis man taler inklusion, er man først på vej, når vi vender tingene om. Det er ikke det omgivende samfund, der altid skal inviteres ind, men borgerne, der skal inviteres ud i samfundet og være betydningsfulde, siger souschef Leif Meincke Jensen.
Undervisning for udviklingshæmmede
Der blev nedsat en styregruppe, som skulle finde ud af, hvordan man bedst kunne støtte udviklingshæmmede til et job som frivillig. Både Karen Holte og Trine Midtgaard Bang kom i styregruppen, og med de penge, Karen Holte havde med fra Socialpædagogerne, var det muligt at frikøbe Trine Midtgaard Bang og faglig konsulent på Socialpædagogernes kredskontor, Elin Jensen.
De skulle planlægge et undervisningsprojekt, som kunne støtte mennesker med udviklingshæmning til at blive frivillige. I forlængelse af projektet skulle Trine Midtgaard Bang tage kontakt til de steder, hvor de udviklingshæmmede ønskede at arbejde som frivillig, og støtte dem i den første periode.
Den første store opgave for Elin Jensen og Trine Midtgaard Bang blev at skabe et undervisningsforløb, som var målrettet udviklingshæmmede, der ikke kan følge et almindeligt uddannelsesforløb. En hurtig søgning viste nemlig, at der intet kursusmateriale er for den gruppe.
– Der er lavet masser af frivillighedskurser, men ikke for udviklingshæmmede. Vi måtte selv bygge noget op fra bunden og finde ud af, hvad kurset skulle indeholde, siger Trine Midtgaard Bang.
Projektet blev skudt i gang med en introduktionsdag for interesserede udviklingshæmmede. Frivillige fortalte om deres arbejde, og også borgmesteren var mødt op for at støtte initiativet.
Jeg kunne godt tænke mig
Efter introduktionsdagen meldte fem af Klubbens gæster sig som interesserede.
– Kurset varede fire undervisningssessioner og blev tilrettelagt med tid og plads til gentagelser, tydelige rammer, tryghed og anerkendelse, og der blev lagt stor vægt på ligeværdighed i snakken. Når vi fx lavede runder, var det både kursisterne og os, der fortalte om personlige erfaringer, siger Elin Jensen.
Derudover blev der lagt vægt på forudsigelighed, så kursisterne hele tiden var klar over, hvad hver enkelt kursusdag skulle indeholde.
På flere forskellige måder blev spørgsmål som ‘hvorfor har du lyst til at være frivillig?’ og ‘hvad vil det betyde for dig at være frivillig?’ taget op i løbet af de fire undervisningsdage.
– Det er meget uvant for udviklingshæmmede at sige: ‘Jeg er dygtig til…’ eller ‘Jeg kunne godt tænke mig…’. De er vant til at være i en klientrolle, hvor der hele tiden bliver opsat mål for, hvad de skal, siger Trine Midtgaard Bang.
Elin Jensen supplerer:
– På kurset skulle vi skabe rammer, hvor det blev muligt for hver enkelt deltager at reflektere over sine ressourcer. Det er en rolle, de slet ikke er vant til. Det er bemærkelsesværdigt, at uanset, hvor gode vi som socialpædagoger er til at tage udgangspunkt i deres situation, så oplever de ofte, at det er pædagogerne og systemet, der kommer til definere deres liv.
Anerkendelse og ros
Både Trine Midtgaard Bang og Elin Jensen var meget nervøse før kursusstart. Var kurset for teoretisk? Ville kursisterne allerede falde fra efter første kursusdag?
Men al deres tvivl og bekymring blev gjort til skamme. En halv time før anden kursusdag skulle begynde, stod alle fem kursister klar foran undervisningslokalet.
Og da kurset sluttede, havde alle fem kursister fået lyst til at blive frivillige, og det lykkedes for alle at komme det sted hen, hvor de hver især gerne ville, fx i Røde Kors og på Kattehjemmet. Fire af dem arbejder fortsat som frivillig, mens den femte, Allan Bjørklund, er blevet fastansat i skånejob i sit frivillige arbejde.
Trine Midtgaard Bang fortæller, at Allan Bjørklund oprindelig tilmeldte sig kurset, fordi det lød spændende. Men selv havde han ingen planer om at blive frivillig, da det var hans holdning, at man skulle have løn for at udføre et stykke arbejde.
– Undervejs i de fire kursusgange oplevede vi, at Allan havde gode refleksioner over sine evner og bidrog aktivt i mange spændende diskussioner og samtaler.
På den sidste kursusdag skulle kurset evalueres, og kursisterne skulle finde ud af, om de havde lyst til at være frivillige og i givet fald hvilket frivilligt arbejde, de kunne tænke sig.
– Allan fortalte højt og tydeligt, at det undervejs var gået op fra ham, at han oplevede sig selv som frivillig og kunne se, at mange af de opgaver, han allerede lavede i klubben, var frivilligt arbejde, og det havde han lyst til at fortsætte med.
Allan Bjørklunds frivillige arbejde i Klubben blev herefter formaliseret med faste arbejdsopgaver og bestemte arbejdsdage. Og efterfølgende er han altså blevet fastansat i et skånejob i Klubben.
– Nu skal Klubben så ud at finde en ny frivillig, siger Trine Midtgaard Bang.
Vi skal fagligt klædes på
Ledelsen på Allerød Bo og Støtte har med stor interessere fulgt med i projektet og vil fremover bruge de gode erfaringer med at vende tingene på hovedet i resten af tilbuddets arbejde. Tillidsrepræsentanten har også deltaget i styregruppens arbejde, så alle erfaringer kan blive overført til hele organisationen, fortæller Leif Meincke Jensen.
– Vi blev meget overaskede over, at de udviklingshæmmede kunne mere, end vi måske havde forventet. Det ligger lidt implicit, at det sociale fællesskab altid skal gå gennem en pædagog. Men sådan behøver det måske ikke altid være.
Projektet har givet ledelsen mod på også at tænke i andre initiativer. Der er endnu ikke udarbejdet konkrete initiativer, men man arbejder videre med tanken om at etablere sociale fællesskaber, som ikke altid skal gå gennem en socialpædagog.
Men det kræver, at medarbejderne er uddannet til den nye rolle, understreger Leif Meincke Jensen.
– Vi skal fagligt klædes på til at kunne trække os på de rigtige tidspunkter. Vi skal så at sige kunne finde ud af at ‘sidde på vores hænder’. Det kræver, at du som socialpædagog kan analysere den situation, du er i, og så støtte op om borgeren på det rigtige tidspunkt uden at overtage situationen.
Socialpædagogerne Nordsjælland og Allerød Kommune har i fællesskab udgivet pjecen: ‘Frivillighed – et menneskeligt netværk’, der bl.a. indeholder 10 gode råd til andre, der ønsker at lave et lignende kursusforløb. Find pjecen på www.kortlink.dk/nrnp