Vi forebygger med faglighed
Gode fysiske rammer og den rigtige pædagogik – altid med afsæt i den enkelte borgers behov. Den tilgang er på Botilbuddet Grevenlund med til at skabe trivsel for både borgere og medarbejdere – og minimere omfanget af vold og magtanvendelser
En stol skal stå på fire lige lange og lige stærke ben. Og hvis et af benene er svage, så nytter det ikke noget kun at polstre de stærke ben, for det gør ikke stolen mere stabil.
Eller sagt på en anden måde: Hvis ikke man både har den nødvendige faglighed, de rigtige fysiske rammer, en normering der hænger sammen og en stærk organisation, så bliver der ubalance i tingene. Så bliver stolen ustabil – og man øger risikoen for vold og konflikter og et belastet arbejdsmiljø.
Sådan lyder det fra Ulla Leth, som er rehabiliteringsleder på Grevenlund – et bo- og aktivitetstilbud i udkanten af Odense for voksne med varig nedsat psykisk/fysisk funktionsevne med behov for særlig hjælp og støtte.
– Vi arbejder meget systematisk med en klar ramme for, hvordan vi minimerer vold og konflikter. Det handler om at skabe trivsel for borgeren og hele tiden arbejde forebyggende. Og for at blive i billedet med stolen og de fire ben, så fokuserer vi mere på at forbedre det, vi er svage til, frem for at styrke det, vi er gode til, fortæller hun.
I praksis kan det fx handle om, at man som socialpædagog har fokus på, hvad det er, der får en borger til at have det skidt. Måske handler det om, at man er kommet lidt forkert ind ad døren, at man har talt lidt for højt – eller at borgeren har oplevet for mange personaleskift.
– Vores arbejde er gennemsyret af en faglig tilgang baseret på, hvad der er bedst for den enkelte borger. Vi står med mennesker, som har det rigtig skidt – og her skal vi som professionelle hele tiden holde fokus på, hvad vi kan gøre for at sikre, at borgeren har det bedst muligt og ikke bliver presset ud i fx at agere voldeligt eller aggressivt, siger Ulla Leth.
Fra frustration til ikke-frustration
Grevenlund rummer både en bodel og et aktivitetstilbud – og ud over de 16 voksne borgere, der har deres hjem på bostedet, er der også borgere udefra, der deltager i forskellige aktivitetstilbud. I alt er der knap 50 medarbejdere, hvoraf hovedparten er socialpædagoger – og de arbejder med tilgangen Low Arousal samt risikovurderingsværktøjet Brøset Violence Checklist (se boks).
– Vi har set mange eksempler på, at vores tilgang virker konfliktnedtrappende og voldsforebyggende overfor den borgergruppe, vi arbejder med, som jo mange gange kommer hertil med en dom for fx vold og en historik for udadreagerende adfærd og magtanvendelser, siger assisterende rehabiliteringsleder Jan Hoffmann Pedersen.
Essensen i den faglige tilgang er, at arbejdet aldrig baseres på synsninger – men på fakta og viden.
– Som fagpersoner skal vi hjælpe borgerne med at komme fra frustration til ikke-frustration, og derfor arbejder vi metodisk med individuelle trivsels- og tryghedsplaner for beboerne. Ud fra seks indikatorer registrerer vi hele tiden borgerens adfærd – og så handler vi ud fra det, forklarer han.
|
Kort om metoderne
Low Arousal Sopra (LA Sopra) er udviklet i forbindelse med Socialstyrelsens satspuljeprojekt om forebyggelse af magtanvendelse i socialpsykiatrien og er et struktureret samtaleredskab, som anvendes i samarbejdet mellem borgeren og den fagprofessionelle for at forebygge, håndtere og lære af kritiske episoder.
Brøset Violence Checklist (BVC) er et redskab til risikovurdering, hvor man forudsiger risikoen for vold inden for et døgn ved, at personalet registrerer borgerens adfærd ud fra seks variable: Forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, fysiske trusler, verbale trusler, angreb på ting eller genstande. |
På forkant med konflikterne
Personalet laver løbende risikovurderinger og arbejder systematisk med at analysere hver enkelt borger, så de hele tiden er på forkant med vedkommendes adfærd.
– Vi kender alle tegn på, at borgeren måske er ved at få det skidt – og ud fra de scenarier har vi så nogle helt faste handlemuligheder. En borger har måske glæde af at få massage, en anden falder bedst til ro, hvis han bliver iført en kuglevest. Andre beboere har godt af at komme ud og gå en tur – og nogle skal lige have fem minutter for sig selv, inden vi genoptager dialogen og arbejdet. Alt bygger på et indgående kendskab til hver enkelt borger, siger Jan Hoffmann Pedersen.
Samtidig er der også på Grevenlund taget højde for, hvordan de fysiske rammer påvirker beboernes adfærd, fortæller Ulla Leth.
– Nogle borgere kommer hertil, fordi de ikke passede ind, der hvor de var. Det kan være en borger, som boede et sted, hvor han gik direkte ud i fællesrummet, når han åbnede sin dør – og er det en borger med lave sociale kompetencer og en autistisk diagnose, så går det jo galt.
Derfor har samtlige borgere på Grevenlund egen indgang og egen terrasse, hvor de ikke kan kigge ind til naboen, og der er ingen fællesrum, hvor borgerne uønsket kan krydse hinanden. Udgangspunktet er, at ingen skal påtvinges fællesskab.
Stolte og engagerede medarbejdere
Det samme udgangspunkt gælder for bostedets aktivitetscenter, hvor borgerne kan komme, når de er klar til det – så hvis man ikke lige er frisk kl. otte om morgenen, kan man møde op senere på dagen.
– Vi planlægger aktiviteterne ud fra det, som borgerne ønsker, for det giver konflikter, hvis de skal lave noget, de slet ikke gider. Så hvad enten det er fisketure, madlavning, skrotsortering eller at spille FIFA, så er udgangspunktet, at det er noget, beboerne selv ønsker, siger Ulla Leth.
Jan Hoffmann Pedersen er ikke det mindste i tvivl om, at den faglige og metodiske tilgang har en positiv effekt både på beboerne og på medarbejderne.
– Ved at arbejde så systematisk, som vi gør, minimerer vi stressen og det, der belaster vores beboere. Som medarbejder kan man selvfølgelig ikke helt undgå, at man indimellem bliver følelsesmæssigt belastet – men det er en stor støtte at vide, at man har fagligheden på plads. Vi har nogle utrolig engagerede og fagligt stolte medarbejdere, som virkelig føler, at de lykkes med at gøre en forskel for de her borgere – og det danner grundlag for både det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø.