Slip os fri – og brug vores faglighed
Socialpædagoger vil gerne bruge deres faglighed til at bidrage til videreudviklingen af velfærdssamfundet – hvis politikerne tør slippe dem fri. Det var et af budskaberne på Kreds Østjyllands tredje konference om ‘Socialpædagogerne i fremtiden’
Stol på os. Brug vores faglige kompetencer. Slip os fri og giv os friheden til at skabe nye innovative løsninger på de store udfordringer, vi står med ude i kommunerne på det socialpædagogiske område.
Sådan lød opfordringen fra scenariet ‘Tillid til fagligheden’ i den Open Spaceproces, der var omdrejningspunktet i Kreds Østjyllands tredje konference i forbindelse med forbundsstrategien ‘Socialpædagogerne i fremtiden’. Den blev holdt i Horsens i foråret, og her var 150 medlemmer samlet for at kigge i krystalkuglen og sammen komme med deres bud på, hvor socialpædagogikken skal bevæge sig hen i fremtiden.
Deltagerne i scenariet ønskede sig, at politikere og kommunale ledere i højere grad ser socialpædagogerne som medspillere og medudviklere af velfærdssamfundet: Socialpædagoger er kompetente fagpersoner, der har en stor viden og erfaring på det socialpædagogiske område. Og de vil gerne bidrage til videreudvikling og modernisering af den socialpædagogiske indsats i et tæt samspil med de borgere, de arbejder med, lød det fra deltagerne.
Derfor ville det være godt, hvis politikerne slipper de snærende bånd og den centrale styring og viser, at de har en tro på og tillid til, at socialpædagogerne kan skabe nye kreative løsninger på de store udfordringer, som kommunerne står med på området – hvis de får friheden til det.
Fantastisk engagement og energi
Inden Open Spaceprocessen gik i gang havde kredsformand Gert Landergren Due indledt konferencen med at fremhæve betydningen af den rolle, de 15 ambassadører for projektet i den sydlige del af kredsen har haft i udviklingen af konceptet.
– Vi har en klar vision om, at ‘Socialpædagogerne i fremtiden’ skal være anledning til, at vi når længere ud til medlemmerne. Særligt i forhold til det faglige perspektiv synes vi, at det har været væsentligt at inddrage de medlemmer, der normalt ikke er tæt på kredsen. På den måde kommer vi både et skridt længere ud og dybere ind i den faglige virkelighed.
– Vi er derfor glade for, at 15 medlemmer fra de deltagende kommuner sagde ja til at være ambassadører for projektet. Jeres rolle har været at være med til at planlægge og designe dagen. Og sagt helt stille – så har vi ikke fortrudt det valg. I er mødt op med et fantastisk engagement og en god energi, sagde kredsformanden.
Dagen var derefter et mix af faglige oplæg, diskussioner med salen, politisk paneldebat og så den her Open Spaceproces, hvor deltagerne selv var med til at definere otte temaer, som de så efterfølgende diskuterede ved at cirkulere rundt mellem de otte scenarier.
Hjælper til liv
Et andet af scenarierne gik på, at socialpædagoger har en positiv indflydelse på andre menneskers liv. Det ligger i hele den socialpædagogiske kernefaglighed, hvor der er fokus på den gode relation, ligeværdighed og sammenhæng i borgernes liv.
Det blev pointeret i diskussionen, at socialpædagoger er forudsætningen for, at der bliver etableret en helhedsorienteret indsats i forhold til borgerne, fordi det ofte er dem, der har overblikket over borgernes liv.
– Vi arbejder målrettet på at opbygge en tæt relation til borgerne, fordi vi er de mest betydningsfulde personer i forhold til at støtte dem i at få deres liv til at fungere bedre. Vi hjælper dem med at skabe relationer og indgå i fællesskaber, når der er behov for det. Og vi trækker os tilbage, når det er hensigtsmæssigt, sagde en af deltagerne.
En anden deltager udtrykte det på denne måde:
– Som socialpædagoger har vi også en væsentlig opgave med at sætte de forskellige fagligheder i spil og binde dem sammen på tværs af indsatserne, så borgerne oplever en sammenhæng i deres hverdag. Den sammenhængende indsats styrker deres muligheder for, at de bedre kan magte deres eget liv. Og det at kunne magte eget liv er helt afgørende i forhold til deres oplevelse af autonomi, ligeværdighed og livskvalitet.
Når socialpædagoger intervenerer med borgerne og skaber en relation, er det en proces, der ofte foregår over en længere periode. Man kan ikke bare komme som socialpædagog og tro, at man kan invadere et andet menneskes liv og så skabe en god og betydningsfuld relation fra begyndelsen. Det er noget, man gør sig fortjent til ved at bruge sin faglighed og udvise en empatisk tilgang til relationen.
Hovedbudskabet fra dette scenarie var derfor, at socialpædagoger hjælper til liv – men det tager tid.
Faglig stolthed, kritik og selvkritik
I et tredje scenarie var temaet: ‘Hvordan får vi tydeliggjort vores faglighed?’.
Her kredsede diskussionen sig omkring synlighed og stolthed. Der var bred enighed om, at socialpædagoger skal være bedre til at forklare, hvad den socialpædagogiske kernefaglighed består af, så andre også forstår det. Det er vigtigt både i forhold til den politiske verden og i det tværfaglige samarbejde, som er en stor del af virkeligheden for mange socialpædagoger.
Under debatten kom der synspunkter frem som: ‘Vi skal tro på os selv’, ‘vi skal være bevidste om vores styrker’, ‘vi skal være stolte af vores fag og faglighed’ – og som én af deltagerne sagde:
– Vi har al mulig grund til at være stolte af vores arbejde, for vi er med til at gøre en forskel i livet for de mennesker, vi arbejder med. Det er der masser af dokumentation for.
Men flere af deltagerne pegede på, at man ikke må blive for selvglade og selvtilstrækkelige. En udtrykte det på denne måde:
– Vi skal også være åbne for kritik, når vi ikke slår til. Det gælder både den kritik, som borgere og pårørende kommer med. Og det gælder den kritik, som politikere, videnspersoner, meningsdannere og medierne udtrykker. Vi skal ikke møde kritikken med en automatik, hvor vi enten afviser den eller går i selvforsvar. Det er der ingen læring og udvikling i.
Det fik en anden deltager til at sige:
– Vi skal til gengæld ikke bare bøje nakken og løbe efter kritikken. Vi skal møde kritikken med åbenhed og nysgerrighed. Vi skal turde se indad og analysere, om der er noget, vi gør forkert. Om der er noget, vi kan gøre anderledes. Det kan være indgangen til en faglig refleksion, som kan skabe en større bevidsthed om vores måde at arbejde på.
På den måde var budskabet fra scenariet, at kritik og selvkritik kan være en drivkraft i udviklingen af faget – og det kan være med til at styrke den faglige stolthed.
Opgør med dokumentationstyranniet
Et fjerde senarie havde sat dokumentation på dagsorden. Her var der klar konsensus om, at der er behov for at udvikle nye dokumentationsformer, der er mere brugbare i den daglige praksis.
En af deltagerne sagde:
– Vi skal have gjort op med dokumentationstyranniet og gentænke, hvordan vi kan udvikle nye dokumentationsformer, som har et fremadrettet udviklingsperspektiv frem for et bagudrettet kontrolperspektiv.
Det fremgik af dialogen, at mange socialpædagoger har en oplevelse af, at de bruger meget tid på at dokumentere deres faglige arbejde i hverdagen. Men de har svært ved at se, hvad dokumentationen bliver brugt til. Det oplever de som en stor belastning i en tid, hvor der i forvejen er et stort pres på ressourcerne.
Derfor var deltagerne i scenariet enige om, at de gerne går ind i en konstruktiv dialog med deres ledere og politikerne om, hvordan de sammen kan udvikle nye dokumentationsformer, som har et lærings- og udviklingsperspektiv. Det kan eksempelvis være brug af video, billeder og borgernes egne fortællinger. Det vigtigste er, at det skal give mening og være noget, som både borgerne, medarbejderne og beslutningstagerne kan bruge konstruktivt til at styrke kvaliteten af den faglige indsats i hverdagen.
Skaber følgeskab
Konferencen blev afsluttet med en paneldebat. Deltagerne i de enkelte scenarier havde formuleret et spørgsmål til de tre deltagere i panelet, som var rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Thomas Medom (SF) fra Aarhus Kommune. Socialchef Hanne Nielsen fra Norddjurs Kommune og kredsformand Gert Landergren Due.
På spørgsmålet om, hvorfor deltagerne i panelet ansætter socialpædagoger i deres forvaltninger tog Thomas Medom ordet og svarede:
– I min verden måles et samfunds styrke på, hvordan vi behandler de mest udsatte borgeres mulighed for at få så godt og værdigt et liv som muligt. Og her er det jeres helhedsorienterede tilgange og relationsskabende indsatser, som bedst kan støtte borgerne i at opnå det. Derfor har vi mange socialpædagoger ansat i Aarhus Kommune.
Socialchef Hanne Nielsen supplerede:
– For mig er en af jeres styrker som socialpædagoger, at I er gode til at skabe følgeskab med borgerne i deres hverdagsliv, så de får hjælp til selvhjælp. I bidrager med en helt særlig faglighed i det tværgående samarbejde omkring det at skabe sammenhæng i borgernes liv. Derfor er det vigtigt for mig at have socialpædagoger ansat.
Kredsformanden kunne i sagens natur ikke svare på, hvorfor de andre ansætter socialpædagoger. Men han kunne opfordre dem til at ansætte endnu flere.
– Jeg er meget optaget af, at vi får genindført et fagligt sprog som erstatning for det akademiske sprog, der har præget hele området de seneste mange år. Og at vi får skabt nogle organisationer, der spiller sammen, således at vi som socialpædagoger kan være med til at understøtte andre faggrupper i, at borgerne får den rigtige støtte og hjælp. Hvis vi bruger hinanden på den måde, så synes jeg, at vi er kommet et stort skridt videre – og så er der al mulig grund til at ansætte flere socialpædagoger i kommunerne.
New Public Management er på vej ud
Det affødte en diskussion om, hvorvidt hele New Public Managementtænkningen er død. Panelet mente, at det nok var for tidligt at erklære den tankegang for død, men de var enige om, at den er på vej ud af det offentlige system:
– Vi har gjort op med New Public Managementtanken, men vi må også sande, at det gør man ikke fra den ene dag til den anden. Vi har eksempelvis slået myndighedsafdelingen og socialafdelingen sammen. Her har vi skabt et fagligt forum, hvor der er et tæt samspil mellem sagsbehandlere og socialpædagoger med henblik på at bruge socialpædagogernes faglighed til at sikre, at sagsbehandlerne træffer de bedst mulige beslutninger. Det styrker fagligheden og skaber en bedre sammenhæng for borgerne, sagde Hanne Nielsen.
Og heller ikke Thomas Medom var parat til helt at afskrive New Public Management som styreform, men han var enig i, at det er vigtigt at flytte fokus fra det administrative niveau til det borgernære område.
– Vi skal begrænse styringen fra centralt hold og lægge mange flere opgaver ud til jer, der har den nære kontakt med borgerne. Jeg har fuld tillid til, at I har den faglighed, der skal til for at sikre, at borgerne bliver hjulpet bedst muligt. Derfor har vi også i de senere år haft mest fokus på, at nedskæringer i videst muligt omgang skal ske på det administrative felt frem for på det borgernære område.
Om panelet så har ret i, at New Public Management er på vej ud, det vil fremtiden vise.
Den faglige ild er blevet tændt
Socialpædagog og ambassadør Anne -Stadager, Jobcentret, Horsens Kommune
Hvad har du fået ud af dagen?
– Jeg synes, det har været en fantastisk dag. Det er blevet meget tydeligere for mig, hvad vi kan som socialpædagoger. Og jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg har at byde ind med i forhold til mine kollegaer i vores tværfaglige samarbejde. Så jeg har armene helt oppe og føler, at min faglige ild er blevet tændt igen. Det er længe siden, at jeg har haft det på den måde.
Hvordan har det været at være ambassadør?
– Jeg må indrømme, at jeg ikke har været ret meget optaget af min fagforening. Jeg har bare været medlem og ikke rigtig gjort noget aktivt i den sammenhæng. Men det her projekt har givet mig et helt andet billede af kredsen. Det har været helt fantastisk at møde de andre ambassadører og opleve det faglige engagement og den ildhu, der har præget hele forløbet.
– Vi er blevet hørt, lyttet til og inddraget i processen på en måde, som jeg slet ikke havde forventet på forhånd. Så jeg må sige, at jeg har fået et helt andet billede af min fagforening efter det her forløb.
Hvad tager du med hjem herfra?
– Jeg tager en masse faglige budskaber med hjem om, at vi som socialpædagoger kan være med til at styrke den tværfaglige indsats. Nu skal jeg hjem og arrangere vores opfølgningsdag sammen med min kollega og kredsen, så vi kan få spredt de budskaber ud til både kollegaerne og politikerne i kommunen. Det glæder jeg mig til.
Stolt af rollen som ambassadør
Socialpædagog og ambassadør Frank B. Petersen, Socialpsykiatrien, Hedensted Kommune
Hvad har du fået ud af dagen?
– Det er så svært at få tid og rum til at løfte sig op og snakke fag og faglighed i hverdagen. Det har vi gjort i dag, og det har været en rigtig god oplevelse. Jeg føler, at jeg har fået støvet min faglige hylde af – og har fået den fyldt op med en masse positive og konstruktive bud på, hvad vi som socialpædagoger har at byde på i forhold til fremtidens opgaver.
Hvordan har det været at være ambassadør?
– Jeg må være ærlig at sige, at det har jeg faktisk været lidt stolt af. Det har været en rigtig god proces, hvor vi har haft nogle intense diskussioner og gode meningsudvekslinger. Vi har ikke været enige om alting. Men det har kun gjort det endnu mere spændende. Og så har det været sjovt og lærerigt at skulle gøre noget konkret sammen med andre socialpædagoger, som jeg ikke kendte på forhånd.
Hvad tager du med hjem?
– Jeg skal have kontaktet min tillidsrepræsentant, så vi kan få planlagt et møde, hvor politikerne fra kredsen kommer og diskuterer med kollegaerne og gerne nogle af byrådspolitikerne, hvis de har mod på at møde op. På den måde er vi ambassadører med til at bygge bro mellem kredsen og de lokale medlemmer. Det er jeg glad for at være medvirkende til.