Beskyt borgeren på nettet
Jo længere ned af den sociale rang¬stige man kommer, jo mere gennem¬sigtig er man i cyberspace, vurderer dataetisk rådgiver Pernille Tranberg. Derfor har man som socialpædagog også et ansvar for at beskytte borge¬rens personlige data.
Hvis du ikke har styr på dit google-cv, så har du ikke styr på dine data. Hvis du ikke har styr på dine data, så har du ikke styr på dit liv. Sådan er det blevet – og det udgør et demokratisk problem, lyder det fra Pernille Tranberg, som er dataetisk rådgiver og medstifter af den dataetiske tænkehandletank, DataEthics.eu.
– I et demokrati er det meningen, at folket skal kunne overvåge magten, så magten ikke misbruges. I dag er gennemsigtigheden tippet over den gale vej, uden vi endnu har reageret synderligt på det. Det er magten, der nu er i stand til at overvåge befolkningen, siger hun.
Én ting er, at man risikerer at blive diskrimineret prismæssigt – noget andet er, at ens hudfarve, politiske holdninger, seksuelle orientering og sociale status også er indeholdt i ens personlige profil.
– Hvorfor har kvinder i dag i den fysiske verden ret til selv at bestemme, hvornår de vil fortælle deres arbejdsgiver, at de er gravide? Det er selvfølgelig fordi, det er en viden, som arbejdsgiveren kan bruge imod dem. De risikerer at miste deres job. Det er fuldkommen det samme i den digitale verden, siger Pernille Tranberg.
Dobbelt marginaliseret
Når du skal tegne en forsikring, så bliver det mere og mere sandsynligt, at forsikringsselskabet ved noget om dig – og dermed tror noget om dig – som kan påvirke din forsikringspræmie, mener Pernille Tranberg.
– Dit digitale spor vil afsløre alt muligt, og aktører, du ikke har en chance for at vide, hvem er, vil have adgang til de oplysninger. Medmindre du beskytter dig selv effektivt mod det. Og de, der først vil beskytte sig i cyberspace, er dem, der har størst interesse i det og ressourcer til det – magthaverne og de it-kriminelle, siger hun.
Men problemet vender den tunge ende nedad socialt. Jo længere ned af den sociale rangstige, man befinder sig, jo mere gennemsigtig er man, vurderer Pernille Tranbjerg.
– Som socialpædagog skal man fx være opmærksom på, at ens brugere ofte vil tilhøre en i forvejen marginaliseret gruppe, som kan være alt andet end interesseret i et gennemsigtigt digitalt spor, siger hun og giver et eksempel.
– Med til vores almindelige retsfølelse hører, at hvis du først har afsonet din straf, så er du nulstillet og skal have samme muligheder i samfundet som alle andre. Det ved vi i forvejen godt ikke gælder den ungdomskriminelle, som netop er blevet løsladt. Men hvis der oven i købet er et digitalt spor, som afslører det hele, så er det endnu en forhindring for den unge, siger Pernille Tranberg.
Segmenteret og kategoriseret
Hun holder ofte foredrag om it-sikkerhed for organisationer, som repræsenterer grupper i samfundet, der har brug for at diskutere deres problematikker på Facebook.
– Der er masser af sider på de sociale medier, hvor kræftramte, ekskriminelle, pårørende osv. udveksler viden og erfaring. Tanken er jo god, men man skal altid huske på, at Facebook er en kommerciel virksomhed, som lever af at videresælge data til en industri, som bruger det til at kategorisere og segmentere hver enkelt borger. Facebook er derfor efter min mening ikke det rette sted at diskutere den slags ting. Socialpædagoger har derfor et ansvar for at beskytte brugerne med viden om cyberspace. Og hvis en bruger kompromitterer sig selv på de sociale medier, bør den fagprofessionelle gribe ind, siger Pernille Tranberg.