Nu skal der handling bag ordene
Der er én ting, vi ikke vil gå på kompromis med: medlemmernes sikkerhed
På tragisk vis mistede en ansat på et socialpsykiatrisk bosted livet efter at være blevet stukket ned af en beboer i påsken. Desværre er det femte gang siden 2012, at en ansat inden for det socialpædagogiske område er blevet slået ihjel på arbejdet af mennesker, de netop skulle hjælpe og passe på. Og desværre er det heller ikke første gang, Socialpædagogerne kræver politisk handling på området. Vi har – i lighed med en række andre faglige organisationer – i flere år foreslået en national handlingsplan for at forebygge og bekæmpe vold på de socialpædagogiske arbejdspladser. Men interessen for rigtigt at gøre noget ved voldsproblemet har været størst lige efter de tragiske drabssager. Derefter er den lige så langsomt ebbet ud. Det er vores klare ambition, at det skal være anderledes denne gang.
Lad os derfor begynde så konkret som muligt. Her er vores forslag til, hvad en national handlingsplan for at forebygge og bekæmpe vold på socialpædagogiske arbejdspladser kan indeholde:
Først og fremmest skal borgerne visiteres til tilbud, der har de rette faglige kompetencer og de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven. Så skal den tværgående indsats mellem kommuner, regioner og de forskellige behandlingstilbud og bosteder styrkes, så indsatsen koordineres, og viden deles. Arbejdstilsynets rolle skal styrkes, når det handler om risiko for vold, ligesom Socialtilsynet også skal kigge på arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed. Der skal ligge retningslinjer for risikovurderinger af udadreagerende borgere, så det sikres, at alle arbejdspladser, hvor der er risiko for vold, laver risikovurderinger. På pædagoguddannelsen skal der mere fokus på voldsforebyggelse og -håndtering, og vi skal have mere forskning og bedre vidensdeling på dette område. Endelig er mere efter- og videreuddannelse og øget brug af supervision en del af løsningen.
Drabet på Lindegården viser med al tydelighed, hvorfor det første punkt er så væsentligt: Når folk er så syge, som det var tilfældet med den pågældende beboer, der dræbte en ansat, så har man brug for lægefaglig behandling. Man har brug for psykiatere, som kan sikre den rette behandling. Det er afgørende nødvendigt, at der er sammenhæng mellem beboernes tilstand og de samlede faglige kompetencer.
Som konstruktiv fagforening vil vi gå langt for at skabe et godt velfærdssamfund inden for de rammer, som politikerne stiller os til rådighed. Socialpædagoger er forandringsparate, fleksible og forsøger konstant at finde gode løsninger til gavn for de udsatte borgere, vi arbejder for at hjælpe. Men der er én ting vi ikke vil gå på kompromis med: medlemmernes sikkerhed.
Derfor kræver vi, at der kommer reelle tiltag på bordet, når vi i begyndelsen af maj mødes med regeringen om sikkerheden i psykiatrien. Der skal findes løsninger nu. Skåltalernes tid må være ovre!