Stadig brug for en arbejdsskadereform
Der skal ikke skabes et A- og B- hold af dem, der er kommet til skade på arbejdet – alt efter, om de er faldet ned fra en stige eller over længere tid rammes på psyken på grund af arbejde
Heldigvis er langt størstedelen af medlemmerne i gode sunde job. Det skal vi huske. Men vi skal også huske de medlemmer, der på arbejdspladsen rammes af sygdom. I disse år oplever vi desværre en stigning i antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme. Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 5.539 danskere anmeldte en psykisk erhvervssygdom sidste år, og en del af disse er medlemmer hos os. Og dem skal vi ikke glemme.
Derfor var det ærligt talt en skuffelse at læse regeringens lovkatalog, som udkom på dagen for Folketingets åbning første tirsdag i oktober. Det er oversigten over de love, som regeringen vil sætte i søen det næste år, og her står ikke ét ord om den arbejdsskadereform, vi ellers havde ventet på. Og savnet! For der er brug for en reform – og særligt for socialpædagoger, der som faggruppe i højere grad end andre faggrupper rammes af psykiske erhvervssygdomme. Fra 2010-2014 er andelen af anmeldelser af psykiske sygdomme og gener 44 procentpoint højere for medlemmer af Socialpædagogerne end for de samlede anmeldelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det kan der være mange årsager til. Fx er forekomsten af fysisk og psykisk vold på vores arbejdspladser desværre alt for hyppig. Ligeledes kan et stort arbejdspres gennem en længere periode føre til stress. Et ekspertudvalg – ledet af professor Jørgen Søndergaard – har udarbejdet rapporten ‘Et moderne arbejdsskadesystem’. Der er i rapporten 27 forslag til, hvordan arbejdsskadeområdet kan moderniseres. Regeringen har tidligere meldt ud, at en arbejdsskadereform vil bygge på denne rapport. Og jeg vurderer, at der i rapporten er mange stærke anbefalinger, som vil gavne os som faggruppe.
Men desværre er der i rapporten ikke mange linjer om ansatte, som har fået en erhvervssygdom ved at have været udsat for et stort psykisk arbejdspres igennem en længere periode. Hvis regeringen mod forventning alligevel kommer med et reformudspil i denne folketingsperiode, så er vores ønske, at ansatte, der rammes af en arbejdsskade, i fremtiden skal stilles lige. Der skal ikke skabes et A- og B- hold af dem, der er kommet til skade på arbejdet – alt efter, om de er faldet ned fra en stige eller over længere tid rammes på psyken på grund af arbejde.
Og selvom vi endnu ikke har fået den ønskede arbejdsskadereform, så arbejder vi ufortrødent og konstruktivt videre for, at erhvervssygdomme tænkes ind – og sidestilles – i en kommende reform.
Vi har siden kongressen 2014 haft fokus på, at arbejdsmiljø og faglighed er hinandens forudsætninger og som sådan går hånd i hånd. Dette arbejde fortsætter også i denne sammenhæng.