Mindre tro – mere viden
Vi vil gerne føre socialpolitik baseret på det, der virker – og det handler i høj grad om at dokumentere og udbrede de gode erfaringer, sagde Nina Eg Hansen fra Social- og Indenrigsministeriet i sit oplæg om tendenser i socialpolitikken
Otte forskellige ministre – og fem forskellige partier har hun arbejdet for. Der ligger med andre ord solid erfaring bag ordene hos Nina Eg Hansen, der er afdelingschef for socialpolitik i Social- og Indenrigsministeriet. På kredsbestyrelseskonferencen den 8. og 9. december gik hun på talerstolen for at stille skarpt på tendenserne i socialpolitikken her og nu – under overskrifterne de sociale 2020-mål, socialtilsynene, magtanvendelsesregler, Herningmodellen – og ikke mindst behovet for evidens.
– Politisk er der meget refleksion over, hvad der virker på det specialiserede område – og et stort ønske om at arbejde mere evidensbaseret. Det sker i en erkendelse af, at der kun er videnskabeligt belæg på en lille del af socialområdet, og derfor er vi nødt til at trække på andre former for viden også. Vi er med andre ord gået væk fra et lidt firkantet billede af, at det kun er videnskabelige undersøgelser, der er evidens, sagde hun og tilføjede, at Socialstyrelsen skal holde øje med og identificere nye metoder – og sørge for, at metoderne kommer andre til gavn.
– Hvis vi fx ser, at man har fat i en metode målrettet unge med misbrugsproblemer, der virker, ja så handler det om at få metoden dokumenteret, beskrevet og udbredt til andre kommuner. Vi arbejder meget for, at kommunerne bliver bedre til at lære af hinanden, så de gode erfaringer, der virker i én kommune, underbygges og udbredes på landsplan.
Med afsæt i Herning
Et konkret eksempel på en metode, der vokser i én kommune og udbredes til flere, er den såkaldte Herningmodel, som Nina Eg Hansen også kom omkring i sit oplæg. Med satspuljeaftalen er der afsat 96 mio. kr. til en omlægning af kommunernes indsats for udsatte børn og unge til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats.
– Det betyder, at der er afsat penge til at efteruddanne personale, til at ansætte flere – og til at styrke viden og dokumentation af lovende praksis. Vi skal med andre ord finde de gode eksempler fra Herning frem og få det udbredt, så andre kan få glæde af den praksis, lød det fra afdelingschefen – som igen satte streg under, hvorfor det er så vigtigt at have fokus på praksiserfaring.
– I en tid med knappe ressourcer er vi nødt til at bruge et mere bredspektret vidensbegreb, hvor hardcore evidens kun er en mindre del, men hvor erfarings- og praksisbaseret viden skal bringes mere i spil, når vi vil synliggøre, hvad man får ud af socialt arbejde, sagde Nina Eg Hansen.
En anden metode til at gøre status over, hvad der virker, og hvor der er basis for forbedringer, er de nye socialtilsyn, som i disse uger kan gøre toårs-status.
– De fem socialtilsyn udfylder en meget vigtig funktion både når det gælder kontrol, kvalitetsudvikling og dialog. Den foreløbige evaluering viser, at øvelsen langt hen ad vejen har været god, og vi har allerede en del positive erfaringer. Men der er også ting, vi skal blive bedre til, og nu skal vi i gang med en evaluering og en politisk opfølgning, sagde Nina Eg Hansen.
Nye mål skal give fælles retning
Et oplæg, der på kort tid fik præsenteret de væsentligste tendenser i socialpolitikken, kom naturligvis også til at handle om de sociale 2020-mål, som regeringen har sat sig for at tilpasse.
– Der er iværksat et kritisk eftersyn og en dialog omkring formålet med 2020-målene – og ambitionen er, at man i begyndelsen af 2016 har de nye mål på plads. Igen handler det om at kigge efter de gode erfaringer og finde en fælles retning – med udgangspunkt i, at vi med fælles mål bliver bedre til vores arbejde, sagde Nina Eg Hansen, som også gav de nye regler om magtanvendelse på anbringelsesområdet et par ord med på vejen – med afsæt i en ny politisk aftale på området.
Det er et komplekst og svært fagligt område, hvor politikerne har haft et ønske om at klarlægge, om regelsættet er godt nok i forhold til at regulere børns adfærd. Vi har haft både juridiske eksperter og praktikere ude at besøge en lang række anbringelsessteder, hvor de bl.a. har forsøgt at inddrage de unges egne erfaringer. På den baggrund er der nu indgået en bred politisk aftale, og vi forventer at fremsætte et lovforslag til januar, sagde Nina Eg Hansen.
|
Ib Flemming Hansen, bestyrelsesmedlem, Kreds Nordsjælland
Hvad har inspireret dig mest på konferencen?
Ambassadørideen, som jeg hørte om på en workshop, er rigtig spændende. Det går ud på, at vi i kredsene engagerer nogle medlemmer, som ikke er en del af den faste skare af tillids og arbejdsmiljørepræsentanter, og så inddrager de medlemmer uden tillidshverv i at lave medlemsmøder. Den tanke er interessant. |
|
Charlotte H. Pedersen, bestyrelsesmedlem, Kreds Østjylland
Hvad har inspireret dig mest på konferencen?
Konferencen er med til at styrke sammenhængskraften. Vi får øje på, at de mange forskellige måder at arbejde på, er en stor styrke for forbundet. Konkret er jeg inspireret af workshoppen om arbejdsmiljø og tillid, hvor vi blev præsenteret for to kredses arbejde med en publikation om arbejdsmiljø, der serverer virkelig gavnlig viden for det enkelte medlem. |