Lovforslag ændret efter heftig kritik
Forslaget om at tillade ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’ af anbragte børn uden hverken indberetning eller registrering blev modtaget med heftig kritik fra Socialpædagogerne og en lang række andre organisationer. Nu er lovforslaget ændret, så der tales om ‘fysisk guidning’ – og den ændring får flere kritikere til at ånde lettet op
Det bliver alligevel ikke tilladt at anvende fysisk magt over for anbragte børn og unge uden indberetning og registrering. Det er konsekvensen af en ændring i et lovforslag om magtanvendelse, der ellers blev mødt med kritik i høringsperioden.
– Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en sejr, men det er i hvert fald meget, meget glædeligt, siger Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen.
– Jeg ånder faktisk lidt lettet op, for før syntes jeg, at lovforslaget på det punkt var endog meget problematisk, lyder det fra børnerettighedsjurist Ingrid Hortelius Dall fra Børns Vilkår, mens formanden for Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, FADD, Søren Skjødt siger:
– Før var jeg voldsomt bekymret. Nu synes jeg, at lovforslaget er blevet præciseret på en meget ansvarlig måde.
Børnenes retssikkerhed
Sagen drejer sig om forslaget til Lov om voksenansvar, der i januar blev sendt i høring. Dengang indeholdt kapitlet om magtanvendelser en bestemmelse, der i bestemte situationer ville tillade ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’ uden hverken indberetning eller registrering – og det vakte stor modstand.
I nærværende fagblad gav repræsentanter for såvel Socialpædagogerne som Socialtilsyn Hovedstaden, Børnerådet, Børns Vilkår og FADD udtryk for bekymring (læs artiklen ‘Fastholdelse uden registrering’ i Socialpædagogen nr. 4/2016). Flere mente, at børnenes retssikkerhed var i fare, bl.a. lederen af sektionen for børn og unge i Socialtilsyn Hovedstaden, jurist Kristina Vang Jensen, der sagde:
– I dag kan man sige, at der ikke er nogen form for fysisk magtanvendelse, der ikke skal indberettes, og det giver en garanti, fordi der så skal være eksterne øjne på enhver magtanvendelse. Men hvis det nye lovforslag bliver gennemført, får vi pludselig en gråzone, hvor nogle typer af magtanvendelse ikke skal indberettes – og det er problematisk i forhold til barnets retssikkerhed.
Nu er såvel Kristina Vang Jensen som Socialpædagogerne, FADD, Børnerådet og Børns Vilkår langt mere tilfredse – for efter høringsperioden er lovforslaget blevet ændret, så der med ministeriets egne ord er ‘foretaget ændringer, så bestemmelsens formål og rækkevidde tydeliggøres yderligere’.
Fysisk guidning
Konkret betyder det, at der ikke længere tales om ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’ men om ‘fysisk guidning’. Og mens paragrafferne om ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’ stod i kapitlet om magtanvendelse, er paragrafferne om ‘fysisk guidning’ flyttet over i et helt andet kapitel – og det understreges i bemærkningerne, at ‘fysisk guidning’ ikke er en magtanvendelse.
– Det er meget positivt at forslaget om magtanvendelse uden registrering på den måde er taget af bordet, for vi socialpædagoger er på ingen måde interesserede i yderligere magtbeføjelser. Vi er interesserede i høj faglighed og kvalitet i anbringelsen, siger Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen.
I Børnerådet er der også tilfredshed og formand Per Larsen siger:
– Set i børneperspektivets ånd er ændringen god, fordi den i endnu højere grad sikrer børn mod overgreb.
Kristina Vang Jensen er ligeledes positiv.
– Når der nu tales om ‘fysisk guidning’ i stedet for ‘kortvarig fastholdelse’, er det tydeligt, at man taler om nogle helt andre og hverdagsagtige situationer end en magtanvendelse, hvor der bruges regulær fysisk magt, og hvor et barn fx lægges ned, fastholdes eller føres væk imod sin vilje. Nu er tvivlen er væk, så det med det fremsatte lovforslag må stå klart for enhver, at alle magtanvendelser skal indberettes og registreres.
|
Bred politisk opbakning i Folketinget Forslaget til Lov om voksenansvar er blevet førstebehandlet i Folketinget – og der er bred politisk opbakning fra alle partier undtagen Enhedslisten. Flere politikere lagde dog vægt på, at loven skal evalueres efter to år, og at de vil følge den nøje – bl.a. med henblik på eventuelle justeringer i forhold til registrering og indberetning. Enhedslisten mener, at der gives for mange nye magtbeføjelser. Bl.a. i form af den såkaldte ‘afværgehjælp’, der i bestemte situationer tillader fastholdelse for at undgå skade på ting. Det forventes, at Lov om voksenansvar træder i kraft 1. januar 2017. |
Ingen fysisk tvang
I bemærkningerne til lovforslaget præciseres det da også, at ‘fysisk guidning’ ikke handler om fysisk tvang:
‘Der er kun tale om fysisk guidning, så længe barnet eller den unge ikke gør fysisk modstand mod fx at blive ført et andet sted hen, det vil sige barnet eller den unge følger med uden modstand. Gør barnet eller den unge fysisk modstand mod den fysiske kontakt og/eller det, den voksne ønsker, at barnet eller den unge skal gøre, skal den fysiske kontakt øjeblikkeligt ophøre, idet fysisk kontakt herefter vil være at betragte som fysisk magtanvendelse.’
Kravet om at slippe, hvis barnet gør fysisk modstand, er en væsentlig ændring i forhold til det gamle lovforslag, hvor grænsen først gik ved ‘markant’ fysisk modstand.
Før lovforslaget blev ændret, var såvel Socialpædagogerne som Børns Vilkår, Børnerådet og FADD kraftige fortalere for, at ‘kortvarig fastholdelse og bortvisning’ i det mindste skulle registreres og indberettes på linje med andre magtanvendelser. Med den mildere bestemmelse om ‘fysisk guidning’ bliver der fra flere sider slækket lidt på kravet til registrering og indberetning.
Ingrid Hartelius Dall siger:
– Det kan godt være, at det på sigt viser sig, at det ikke giver mening at registrere og indberette fysisk guidning på linje med egentlige magtanvendelser – men vi mener i hvert fald, at det i en prøveperiode bør monitereres, så vi kan se, hvordan bestemmelsen om fysisk guidning bliver brugt i praksis. Opfatter børnene det som magtanvendelse? For selvom et barn ikke gør fysisk modstand, når en voksen lægger en arm om skulderen og siger, at det skal gå med, kan det jo godt opleves som et magtforhold, hvor der ikke er andre muligheder end at gå med.
Fokus på læring
Socialpædagogerne lægger vægt på, at fysisk guidning bliver registreret på en måde, der bliver tilgængelig for socialtilsynet.
– Pointen med registrering er at sikre læring og faglig udvikling, siger Verne Pedersen.
Søren Skjødt fra FADD mener ikke, at fysisk guidning bør registreres og indberettes på linje med magtanvendelser.
– Men jeg synes, at der bør være krav om intern registrering. Ikke når man giver et barn et kærligt klap på skulderen, men når man i en konfliktsituation berører barnet. Og det bør ske for at man efterfølgende kan reflektere over, hvad der er god praksis – og fx undgå at den fysiske guidning kommer til at eskalere en situation.
Børnerådet er derimod fortalere for registrering og indberetning af fysisk guidning på linje med egentlige magtanvendelser. Per Larsen siger:
– Vi skal simpelthen have registreret hele dynen for at få et ordentligt overblik over, hvad der foregår. Det duer ikke, at man kun har hukommelsen at støtte sig til, når man fx taler med socialtilsynet om, hvad der er foregået. Men det er klart, at man ikke skal registrere for registreringens skyld. Man skal registrere for at kunne bruge det læringsmæssigt og derved udvikle pædagogikken.
|
Diskuter på facebook: Skal fysisk guidning registreres og indberettes? Hvilke krav bør der i dine øjne være til registrering og indberetning, når en socialpædagog fx lægger armen om en ung og siger, at han skal følge med – og den unge siger nej, men går med uden at gøre fysisk modstand? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |