Krav om bedre tilsyn med alle anbragte
I nogle kommuner er mere end hver sjette anbragte barn uden tilsyn fra Socialtilsynet. Men der bør være samme tilsyn med alle anbragte, mener Socialpædagogerne
Kommunerne bruger i højere grad en fodboldtræner, en nabo eller et familiemedlem, når der skal findes en plejefamilie til et barn – men de såkaldte netværksplejefamilier er ikke underlagt samme tilsyn som andre plejefamilier.
– Og det er endog meget bekymrende, siger Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen, der dels frygter, at kommunerne vælger netværksplejefamilierne i et forsøg på at spare penge, dels at der ikke bliver givet tilstrækkeligt støtte til netværksfamilierne.
Før 1. januar 2014 var det kommunernes opgave at føre tilsyn med plejefamilier og andre anbringelsessteder, men efter en række sager om omsorgssvigt på anbringelsesstederne blev systemet ændret, så det er nu er Socialtilsynets opgave – med undtagelse af netværksplejefamilier, som kommunerne stadig selv skal føre tilsyn med.
– Når det nu netop har vist sig at være en dårlig løsning at lade kommunerne føre det generelle tilsyn, er det i vores øjne helt forkert, at Socialtilsynet ikke også skal føre tilsyn, når børnene er anbragt hos slægt eller netværk. Formålet med tilsynet er dels at holde øje, så man kan gribe ind, hvis forholdene ikke er gode for barnet, dels at støtte plejefamilien. Og i vores øjne bør samfundet holde lige godt øje med alle tilbud til anbragte børn, siger Verne Pedersen.
Kommunale forskelle
Ifølge Ankestyrelsens nyeste anbringelsesstatistik var der i 2014 anbragt 824 børn i netværkspleje, hvilket svarer til 7 pct. af alle anbragte børn. Og selvom tallene svinger lidt fra år til år, er der en stigende tendens fra 2010, hvor 746 børn var anbragt i netværkspleje.
Endvidere viser statistikken, at der er forskelle mellem kommunerne. Når man ser bort fra kommuner med mindre end 50 anbragte børn, ligger Varde og Gribskov i top, idet henholdsvis 18 og 19 pct. af de anbragte børn er anbragt i netværkspleje – mens det kun gælder for højst 3 pct. af de anbragte børn i fx Brønderslev, Hjørring, Assens, Morsø og Favrskov.
– Med så store forskelle kan jeg blive bekymret for, om det er barnets tarv, der betinger valget af netværkspleje, eller om økonomien spiller ind. Og netop derfor bør det ikke være kommunen, der selv fører tilsyn med, om forholdene er gode nok i netværksplejefamilien. For det er jo også kommunen, der har valgt at anbringe barnet – og kommunen, der, i hvert fald på kort sigt, kan høste en økonomisk fordel af at vælge netværkspleje frem for en anden anbringelsesform, siger Verne Pedersen.
Hun understreger, at anbringelse i netværket kan være den helt rigtige løsning for nogle børn.
– Men det kræver de rette betingelser og den rette støtte.
En revision af loven om Socialtilsynet er netop nu under politisk behandling af Folketingets politikere, og i den forbindelse har Socialpædagogerne i et høringssvar gjort opmærksom på problemstillingen.