Vi gør fagforeningen nærværende
Som tillidsrepræsentant er det langt fra nok at holde den faglige fane højt i uge 4 og 5. Vil man tiltrække og fastholde medlemmer, skal man være synlig og tilgængelig året rundt, siger tre af Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter
– Vi er som socialpædagoger rigtig gode til relationsarbejde. Det samme skal vi være i forhold til tillidsmandsarbejdet. Som TR er det også helt afgørende, at man formår at opbygge og vedligeholde gode relationer til kollegerne og til ledelsen.
Sådan lyder det fra Mona Køhlert, som er fællestillidsrepræsentant i Varde Kommune og en af de tre tillidsrepræsentanter, som Socialpædagogen har talt med op til uge 4 og 5, hvor forbundets organiseringskampagne løber af stablen i alle kredse.
For Socialpædagogernes mere end 1.200 tillidsrepræsentanter udgør kernen i den fagpolitiske indsats på arbejdspladsen. Derfor spiller netop tillidsrepræsentanterne en afgørende rolle i uge 4 og 5 – såvel som årets resterende 50 uger.
– Det er den lokale tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, der gør Socialpædagogerne og det faglige arbejde nærværende i forhold den enkelte medarbejder. Som TR er man daglig sparringspartner med medarbejderne samtidig med, at man også er den, der løfter diverse udfordringer over for ledelsen. Og det er altså en indsats, der foregår året rundt, selvom vi selvfølgelig benytter uge 4 og 5 til at præsentere det nye materiale og sætte ord på de mange fordele, der er ved at være medlem af Socialpædagogerne, siger Kenneth Bach Christensen, fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Vesthimmerland.
En menneskelig pakke
Den allervigtigste opgave for en tillidsrepræsentant er at være synlig og tilgængelig overfor kollegerne – det er de tre adspurgte tillidsrepræsentanter helt enige om. Medarbejderne skal vide, at de altid kan få fat i deres TR 52 uger om året – og få lige præcis den hjælp, støtte og sparring, de har brug for, når de har brug for det.
– Jeg gør rigtig meget ud af at være synlig, bl.a. går jeg meget rundt og snakker med folk i hverdagen. Hvis en kollega har brug for hjælp, så er jeg der med det samme – hvad enten det drejer sig om at gå med til lægen, sidde med ved en samtale med chefen eller gennemgå lønsedlen, siger Vivi Henningsen, som er fællestillidsrepræsentant på behandlingsinstitutionen Kofoedsminde.
Hun ser det som en nødvendig investering, at man som TR står til rådighed døgnet rundt.
– Hvis vi skal overleve som fagforening, skal der langt mere end bare en faglig pakke til. Vi skal også tilbyde en menneskelig pakke, og det gør vi i form af, at vi som tillidsrepræsentanter altid er der for vores medlemmer.
Den tilgang møder opbakning hos Kenneth Bach Christensen i Vesthimmerland.
– Som TR skal man være der, hvor medlemmerne er, hvad enten det er på personalemøderne eller på de sociale medier som Facebook eller Twitter. Jeg selv er altid tilgængelig på telefon, sms eller mail, og mine kolleger ved godt, at jeg rykker ud, når de har brug for min hjælp – også selvom jeg skal køre 80 kilometer for det, siger han.
Nye medlemmer når det går galt
Men selvom tillidsrepræsentanterne er synlige i hverdagen, er det ofte først, når det går galt, at man som TR får mulighed for at bevise sit værd. Som fx i sager omkring sygefravær, arbejdsskader eller afskedigelser. Det oplevede Kenneth Bach Christensen for nylig, da arbejdspladsen stod over for at skulle vinke farvel til to kolleger.
– Som fællestillidsrepræsentant har jeg et stort netværk i området, og jeg kender ofte til de huller, der måtte opstå på andre socialpædagogiske arbejdspladser. I det konkrete tilfælde vidste jeg fx, at man på et asylcenter i vores kommune stod og manglede socialpædagoger, så jeg fik min leder til at tage kontakt med henblik på en omplacering. På den måde undgik vedkommende at ryge ud i arbejdsløshed, fortæller han – og skynder sig at tilføje, at det i samme ombæring gav Socialpædagogerne et nyt medlem.
– Den kollega, jeg hjalp videre, var faktisk slet ikke medlem hos os, og jeg havde da heller ikke lagt skjul på, at jeg ikke kunne gå ind og støtte i afskedigelsesprocessen, da vedkommende selv havde fravalgt fagforeningen. Men i dag ved han godt, hvor der er hjælp at hente, når det brænder på, så vi har fået et nyt medlem ud af den proces.
Også Vivi Henningsen kender til den type sager, hvor en kollega kommer i problemer og pludselig indser, hvor meget hjælp der er at hente hos en tillidsrepræsentant og i fagforeningen.
– Jeg har en kollega, der lige nu er ved at melde sig ind i Socialpædagogerne. Han var udsat for en arbejdsskade, hvor jeg opfordrede ham til at få det anmeldt til politiet inden for 72 timer. Den støtte, som han fik, da han havde allermest behov for det, var nok det, der fik ham til at tage det sidste hop og rekvirere en indmeldelsesblanket fra Socialpædagogerne, siger hun – og disker op med endnu et eksempel på en kollega, der endte hos forbundet.
– Han var medlem af de gule og stod til en fyring, men hans fagforbund mødte aldrig op – måske fordi Rødby Havn alligevel ligger for langt væk. Han ringede så til mig, og jeg sagde ja til at deltage i samtalen med ham. Og selvom jeg gjorde det klart, at jeg ikke kunne hjælpe ham, når han ikke var medlem, så endte episoden med, at vi fik et nyt medlem den dag, siger Vivi Henningsen.
Der skal være en forskel
Ingen af de tre tillidsrepræsentanter, som Socialpædagogen har talt med, går på nogen måde ind for løftede pegefingre over for de kolleger, som af forskellige grunde har fravalgt fagforeningen. For de findes naturligvis.
– Vi er generelt rigtig godt organiseret hos os, og når jeg er med til ansættelsessamtaler, lægger jeg da heller ikke skjul på, at vi er organiseret i Socialpædagogerne. Men lige nu står jeg faktisk med en kollega, som ikke ønsker at være medlem, fortæller Mona Køhlert.
Men selvom hun naturligvis gerne vil have den pågældende kollega med om bord, går hun forholdsvis stille frem.
– Det er lidt en privatsag, hvorvidt man ønsker at være medlem i en fagforening, og jeg vil jo gerne bevare den gode kollegakontakt. Men jeg prikker løbende til hende – ikke mindst nu, hvor vi har gang i lønforhandlingerne. Jeg kan ikke nægte at forhandle løn, fordi man ikke er medlem af Socialpædagogerne, og det forholder jeg mig også til. Men jeg synes da, at det er træls, at man søger løn og forventer at bruge mig som TR, også selvom man ikke er medlem.
Faktisk må tillidsvalgte godt blive endnu bedre til at sige fra over for de kolleger, der ikke er medlemmer, opfordrer Mona Køhlert.
– Der skal være en forskel. Så når en kollega, der ikke er medlem af Socialpædagogerne kommer og spørger om arbejdstidsregler, løn eller vagtplaner eller oplever ting på arbejdspladsen, de er utilfredse med, ja så må vi godt sige klart og tydeligt, at det må vedkommende altså snakke med sin fagforening om, siger hun.
Fordelene står i kø
At fordelene ved at være medlem står i kø, er der ikke tvivl om, når man taler med de tre tillidsvalgte.
– Det er fagforeningen, der skaffer løn og gode arbejdsforhold – men det er også her, man finder det stærke faglige fællesskab, som i vores kreds bl.a. udfolder sig på de medlemsmøder, vi holder med jævne mellemrum, siger Vivi Henningsen.
I Vesthimmerland er lønforsikringen noget af det, der vægtes højt blandt medlemmerne, fortæller Kenneth Bach Christensen.
– Vi har oplevet rigtig mange afskedigelser på døgninstitutionerne de seneste år, og her har lønforsikringen været guld værd for medlemmerne. Det giver en stor tryghed. Samtidig kan jeg også mærke, at den succes, vi har med at omplacere de kolleger, der kommer i klemme, også tæller højt på listen over det, der fastholder medlemmerne hos os, siger han.
Endelig er der indsatsen omkring arbejdsmiljø – det er i høj grad med til at fastholde og tiltrække medlemmerne, lyder det fra Vivi Henningsen.
– Hos os har vi en del arbejdsskader, særligt omkring vold og trusler, og det bruger jeg rigtig meget tid på. Men det er ikke kun den hjælp, de får fra mig, der tæller hos medlemmerne. De ved godt, at forbundet har ekspertisen til at hjælpe, når det strammer til.
De unge skal mødes tidligt
For Mona Køhlert ligger der en særlig opgave i at tiltrække unge til fagforeningen. Derfor sætter hun målrettet ind overfor de studerende, der løbende er i praktik på Bo- og genoptræningscenter Lunden, hvor hun har sin daglige gang som tillidsrepræsentant.
– Jeg præsenterer mig altid hurtigt for de studerende og lader dem vide, at de altid kan komme til mig. Når de har været noget tid i huset, holder jeg en vejledningstime, hvor jeg fortæller lidt om den organisation, de er kommet til, om MED-systemet og de forskellige TR-opgaver – og om, hvad det vil sige at være organiseret, fortæller hun.
Generelt oplever Mona Køhlert, at langt de fleste studerende er medlem af PLS og på den måde er begyndt at tænke i at organisere sig. Alligevel er der brug for at sætte ord på, hvad det egentlig vil sige at være en del af et fagligt fællesskab.
– Det billede, jeg gerne bruger over for de unge, er det med, at det kan sammenlignes med en situation, hvor en gruppe mennesker køber et sommerhus sammen. Det går rigtig fint i lang tid, men på et tidspunkt, hvor huset trænger til at blive vedligeholdt, så er der et par, som ikke vil være med til at betale malingen – selvom de stadig gerne vil nyde godt af huset. Når man snakker fællesskab på den måde, så kan de jo godt se, at man ikke kan være en del af fællesskabet uden også at bidrage aktivt.
|
Diskuter på facebook: Er fagforeningsmedlemskab et tabu? Spørger du en ny kollega, om han/hun er med i Socialpædagogerne? Hvorfor/hvorfor ikke? Er det kun tillidsrepræsentantens opgave at organisere? Eller har alle medlemmer et medansvar? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |