’Nej tak til mellemtilbud’. Sådan lyder overskriften på Socialpædagogernes reaktion på forslaget om en ny tilbudsform, der skal forebygge vold og drab på landets botilbud. Forslaget er en del af otte indsatsområder, som KL, Danske Regioner og regeringen i fællesskab har peget på.
Når vi mener, at der er behov for en ny tilbudsform, så er det fordi, en lille gruppe borgere – mellem 100 og 300 – tidligere har været fejlplaceret i de kommunale botilbud. Det er en gruppe borgere, som har svære psykiske lidelser, en udadreagerende adfærd, sociale problemer og ofte et misbrug. De udskrives i dag fra eller afvises i hospitalspsykiatrien, men er ganske enkelt for syge til at være i de socialpsykiatriske botilbud. Derfor har vi behov for en ny tilbudsform med vægt på psykiatrisk behandling i kombination med en pædagogisk og terapeutisk indsats.
Sådan et tilbud har vi hverken rammerne eller kompetencerne til at drive i kommunerne. Derfor er det også et kardinalpunkt for os, at tilbuddet forankres i psykiatrilovgivningen. Der er ikke tale om et nyt botilbud – men om et behandlingstilbud med supplerende fokus på rehabilitering.
Derfor ærgrer det mig også, at ikke alle har modtaget anbefalingerne lige positivt. For vi har brug for at gå en ny vej. En vej, som rummer den rette indsats til en gruppe borgere, som har desperat brug for at blive taget hånd om.
Anbefalingerne indeholder også andet end forslaget om en ny tilbudsform. For det er væsentligt, at vi samtidig får forbedret forholdene på vores eksisterende botilbud, så vi forebygger, at endnu flere får brug for det alternative tilbud. Derfor skal vi bl.a. styrke kompetencerne og forbedre arbejdsmiljøet på botilbuddene, og samarbejdet mellem psykiatrien og botilbuddene skal intensiveres.
Som medarbejdere på landets botilbud har I en stor opgave med at balancere hensynet til borgerne med hensynet til jeres egen sikkerhed.
Det er ikke nogen nem opgave. Men det er vigtigt at se arbejdet med voldsforebyggelse som en integreret del af det pædagogiske arbejde, der sker til daglig. Det handler i høj grad om at arbejde systematisk med borgerens problemstillinger og signaler og om i samarbejde med borgeren at finde ud af, hvad dennes behov er, hvad der tricker frustrationen mv.
Det kræver tæt samarbejde med kollegaer om opgaven og opbakning fra ledelsen til de tiltag, der er nødvendige. Det gælder også magtanvendelse. Magtanvendelse og vold skal ikke være en accepteret del af hverdagen – det er noget, medarbejdere og ledelse skal arbejde professionelt med. I skal derfor have redskaberne og den ledelsesmæssige opbakning til at arbejde professionelt med borgerne.
Når KL understreger, at tilbuddet skal forankres i psykiatrilovgivningen, handler det om, at vi skal sikre den nødvendige psykiatriske behandling, ligesom det kan være nødvendigt fx at skærme borgerne for at sikre kontinuitet i behandlingen. Det er der allerede i dag mulighed for i psykiatriloven.
Vi skal derimod ikke have flere socialpsykiatriske botilbud med nye tvangs- og magtbeføjelser. Det hører ikke hjemme på de socialpsykiatriske botilbud og vil ikke løse problemerne.
Alfa og omega er, at vi sikrer, at vores medarbejdere og beboere på botilbuddene får en tryg hverdag. Det kræver nye veje og en intensiveret indsats i det eksisterende.
Thomas Adelskov (S) er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.
|
Deltag i debatten
|