Kvalitet er et nøgleord inden for offentlig service, og der er en samfundsmæssig enighed om, at det offentlige skal frembringe gode tilbud af stor kvalitet. Det er en fin udvikling – hvem kan have noget imod kvalitet? Problemet med det politiske systems kvalitetsopfattelse er imidlertid, at bedømmelsen af kvaliteten typisk er forbeholdt store konsulenthuse eller brugerne af sygehusvæsenet eller andre offentlige tilbud, hvor der er stor politisk bevågenhed. Det er ikke så ofte, vi hører fra brugerne af de offentlige tilbud, som er mest anvendt af samfundets socialt udsatte borgere.
Derfor har vi i Rådet for Socialt Udsatte set det som en af vores vigtigste opgaver at bringe brugernes stemmer frem på den offentlige scene – i de senere år bl.a. i form af brugerundersøgelser. Vi har netop offentliggjort en undersøgelse, der ikke som andre undersøgelser og evalueringer har systemperspektivet, men giver brugernes vurdering af kommunernes psykosociale tilbud – fx akuttilbud, støttekontaktpersonordningen, individuel bostøtte, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, værestedstilbud og midlertidige eller længerevarende botilbud. Eller med andre ord arbejdspladser for socialpædagoger og på den vis også en vurdering af socialpædagogers arbejde.
Undersøgelsen, som kan findes på udsatte.dk, kan betragtes som en pilotundersøgelse, der skal bidrage til at bane vejen for en mere systematisk inddragelse af brugerne i udviklingen af kvaliteten af de psykosociale tilbud. Og hvad siger undersøgelsen så?
Ja, den viser, at brugerne i de tre kommuner, der deltog i undersøgelsen, i høj grad oplever, at der er kvalitet i indsatserne. Dog er der gennemsnitligt 10-15 pct., som ikke oplever dette for de undersøgte forhold, hvilket samtidig er en indikation af, at der er plads til forbedringer i arbejdet med de psykosociale indsatser. Overordnet set vurderer brugerne, at den hjælp, de modtager fra kommunen, svarer til ønsker og behov, i alt 81 pct., mens 14 pct. oplever dette i mindre eller ringe grad. Det viser en stor grad af tilfredshed. Samtidig fremgår det klart af undersøgelsen, at den enkelte bruger har individuelle ønsker og behov, som netop skal mødes individuelt og fleksibelt. Dette kommer frem i de enkelte temaer, som undersøgelsen fokuserer på.
Interessant nok viser undersøgelsen også, at de unge brugere af de psykosociale indsatser er lidt mindre positive i deres vurdering. Her ser skift i tilbud pga. alder ud til at spille ind. Der er desuden grund til være opmærksom på, om et eventuelt pres i forhold til job og uddannelse samt forsørgelsesgrundlag har en betydning.
Rådet for Socialt Udsatte udgiver den 9. maj sin årsrapport for 2016. Det er som altid en rapport, der motiverer og afdækker vores anbefalinger til politisk handlen inden for forskellige områder som hjemløshed, alkohol- og stofmisbrugsbehandling, socialt udsatte grønlændere – og altså i år også det psykosociale område. Med udgangspunkt i den nye undersøgelse kommer vi med to anbefalinger, som hermed gives videre som inspiration til Socialpædagogens læsere:
- Kommunerne med KL i spidsen udbreder modellen for brugerundersøgelser med henblik på, at der periodisk gennemføres brugerundersøgelser i alle kommuner.
- Kommunerne går i spidsen for en styrket indsats for at skabe sammenhæng mellem botilbud, jobcentre mv.
Jann Sjursen er formand for Rådet for Socialt Udsatte.
|
Deltag i debatten
|