Både international og national forskning har i flere år peget på, at manglende stabilitet i anbringelsesforløbene er en af årsagerne til, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, klarer sig markant dårligere end andre børn og unge med hensyn til uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og generel trivsel.
Rockwool Fondens forskning viser, at fire ud af 10 anbragte børn oplever mere end én anbringelse: 21 pct. oplever to anbringelser, 9 pct. bliver anbragt tre gange, mens de sidste 10 pct. anbringes fire eller flere gange i løbet af deres barndom.
Forskning fra SFI fra 2007 viser også, at fire ud af 10 anbragte unge har oplevet enten sammenbrud eller planlagte skift i den første periode, efter at de er blevet anbragt, og at en stor andel af alle sammenbruddene sker inden for det første år af anbringelsen.
Andre undersøgelser viser, at især børn, der anbringes i førskoleårene, oplever mange anbringelser i form af, at de cirkulerer frem og tilbage mellem anbringelsessteder og de biologiske forældres hjem. Nogle børn oplever således adskillige korterevarende anbringelser og mislykkede genforeninger.
Samtidig viser Fallesens registerundersøgelser, at de børn, som oplever den største grad af ustabilitet i anbringelsen, kommer fra de mest ustabile og socialt belastede hjem. Det vil sige, at de mest udsatte børn, som har brug for den største grad af stabilitet i anbringelsen, synes at have den største risiko for fortsat at opleve manglende kontinuitet i deres forløb.
Hvad gør man, hvis man gerne vil vide mere om omfanget af sammenbrud i anbringelser både aktuelt og i et historisk perspektiv? Det er desværre ikke muligt at trække tal om sammenbrud i anbringelser hverken fra Danmarks Statistiks Statistikbank eller fra Ankestyrelsens Statistikbank. Der findes heller ikke tal for sammenbrud i de forskellige anbringelsesformer.
Ankestyrelsen viser dog i deres årlige rapporter om anbringelsesstatistik tal på antallet af sammenbrud. Sammenbrud defineres her ved enten, at barnet/den unge forlader anbringelsesstedet og/eller, at anbringelsesstedet opgiver at gennemføre anbringelsen. I den seneste årsrapport fra 2015 fremgår det fx, at der i årene 2010-2014 har været sammenbrud i mellem 5,6 og 5,4 pct. af alle anbringelser i denne periode, altså en rimelig konstant andel over en femårig periode. Følgende tal fremgår af årsrapporten fra 2015 – tallene i parentes forklares nedenfor:
- 2010 713 sammenbrud (307)
- 2011 677 sammenbrud (304)
- 2012 585 sammenbrud
- 2013 565 sammenbrud
- 2014 604 sammenbrud
Vil man gerne blive endnu klogere, kan man gå tilbage til tidligere årsrapporter fra Ankestyrelsen. I årsrapporten fra 2011 angives det, at der i alt har været 307 ophør i anbringelser i 2010, der kan karakteriseres som sammenbrud i henhold til Ankestyrelsens egen definition. Det er væsentligt færre end de 710 sammenbrud, der fremgår af rapporten fra 2015 for samme år, altså 2010. I årsrapporten fra 2012 er der angivet i alt 304 sammenbrud i 2011, hvilket også er væsentligt mindre end det, der er opgjort i den seneste rapport fra 2015, hvor der er angivet 678 sammenbrud i 2011.
Klogere? Nej. Mere forvirret? Ja.
Inge Bryderup er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
|
Deltag i debatten
|