icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Prik

Peer-støtte på psykiatriområdet

  • Af Karl Bach Jensen
  • 14-2016 /

Med adskillige psykiatriske indlæggelser og en læ­reruddannelse i bagagen blev jeg i begyndelsen af 90’erne ansat som leder af et nyetableret dagtilbud for mennesker med ondt i livet. I modsætning til min situation som lærer i folkeskolen kunne jeg nu være åben om egne erfaringer med at være mentalt ude af mig selv – og med psykiatrien.

Men hamskiftet fra psykiatrikritisk aktivist til medspiller i den offentlige indsats på området viste sig ret så overvældende og udløste da også en akut personlig krise, så jeg kun med nød og næppe kom igennem de første tre måneders prø­veansættelse.

Dengang var det at arbejde på baggrund af per­sonlige erfaringer – som ‘peer to peer’ – ikke itale­sat, men jeg oplevede det helt klart som en ekstra kompetence, at jeg selv havde omfattende erfa­ring med galskab og psykiatri og med at komme ovenpå, genvinde selvrespekten og komme videre i livet. På trods af solid lokal opbakning til stedet, måtte jeg imidlertid efter nogle år kaste håndklæ­det i ringen.

Fra en administrativ tilknytning til en rumme­lig amtslig socialforvaltning blev stedet tvangsind­lagt under en nyetableret psykiatriforvaltning, og jeg blev af psykiatridirektionen pålagt at under­støtte psykiaterne i, at de af deres patienter, der kom på stedet, indtog den ordinerede medicin! Dette helt i modstrid med den psykiatrikritiske og frigørende tilgang, jeg havde anlagt og udviklet. Opgøret med psykiatridirektionen blev så indled­ningen til en ny karriere som konsulent i et social­ministerielt formidlingscenter og senere i forenin­gen LAP.

I de mellemliggende år har det at værdsætte personlige erfaringskompetencer blandt medar­bejdere i psykiatrien og i den psykosociale indsats heldigvis vundet mere og mere indpas. Det er jo på sin vis selvindlysende, at folk med psykiske og psykosociale vanskeligheder kan drage fordel at af møde andre, der har været i lignende situationer, og som i fornødent omfang kan distancere sig fra og generalisere på baggrund af egne og andres er­faringer med krise og sammenbrud og med hvad, der hjælper.

Trægheden i systemerne med at benytte sig af støtte fra ligestillede – peers – i indsatsen på alle niveauer skyldes ikke mangel på evidens, men skal nok findes i en misforstået form for profes­sionalisme og angst for det ukendte.

På baggrund af anbefalinger fra det psykiatri­udvalg, som blev nedsat af den forrige regering, afprøves for tiden forskellige modeller for, hvor­dan peer-støtte kan udvikles og integreres i den regionale psykiatri og den kommunale psykoso­ciale indsats. Forsøgene understøttes og evalu­eres af Socialstyrelsen, som har valgt følgende de­finition af peer-støtte: ‘Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psyki­ske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery’.

Forsøgene løber frem til 2018 og invol­verer tre af landets regioner og i alt otte kommuner. Man kan læse mere om forsøgene på Socialstyrelsens hjem­meside.

Parallelt med udviklingsarbejdet i regioner og kommuner har bruger­organisationerne på psykiatriom­rådet påtaget sig at skabe og ud­vikle et landsdækkende netværk af peer-støttemedarbejdere – et net­værk, der nu er kommet godt fra start og allerede organiserer over 100 peer-støtter rundt omkring i landet. Læs mere om Peer-netvær­ket Danmark på peernet.dk




Karl Bach Jensen er udviklingskonsulent i LAP, Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere.

Deltag i debatten 
  • Hvad vil det indebære og betyde for din arbejdsplads at ansætte peer-støttemedarbejdere?
  • Ville du selv eller dine kolleger kunne træde ud af skabet om egne erfaringer med psykiske vanskeligheder?

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat