Både godt og skidt i reformudspil
Der er bestemt gode toner i udspillet til en reform af serviceloven – men også elementer, der kan føre til alvorlige forringelser, advarer Socialpædagogerne, andre organisationer og en række eksperter
– Det er godt, at der er taget hul på processen – men det bliver ikke nogen nem fødsel.
Sådan lød det fra Socialpædagogernes formand Benny Andersen, da social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) først i september kom med sit udkast til forhandlingerne om en reform af servicelovens voksenbestemmelser.
Bestemmelserne er de regler, der regulerer kommunernes hjælp til udsatte voksne og handicappede. Og Socialpædagogerne ser på linje med en række andre organisationer udspillet som en noget blandet buket.
Reformforhandlingerne, der efter planen skal være afsluttet i starten af oktober, kommer efter et langt tilløb, hvor et tidligere udspil blev taget af bordet af tidligere socialminister Manu Sareen (R) efter hvas kritik fra en lang række organisationer på det sociale område.
Men både KL og andre aktører har presset på for at få forenklet reglerne på voksenområdet, og Karen Ellemann pegede da også ved fremlæggelsen på regelforenkling som noget centralt i udspillet:
– Jeg vil luge ud i bureaukratiet. Kommunernes administration skal lettes i de enkle sager, og der skal frigives ressourcer til de mere komplicerede sager, så langt flere får korrekte og forståelige afgørelser i første omgang. Det vil styrke borgernes retssikkerhed, spare tid i kommunerne og medvirke til, at tilliden mellem borger og kommune genoprettes, sagde hun og understregede, at reformen ikke betyder hverken besparelser eller øgede bevillinger.
Udspillet lægger bl.a. op til, at der skal stilles krav om udredning og handleplan, før der træffes kommunale afgørelser, at de fleste voksenydelser bliver samlet i ét indsatskatalog, som skal give sagsbehandlerne bedre overblik og kommunerne større adgang til at bruge skøn som grundlag for afgørelser, at en række regler bliver forenklet, at kommunerne får bedre mulighed for at sætte tidligt ind med gruppebaserede indsatser, og at borgere i kommunale og regionale tilbud får mulighed for at købe sig til ledsagelse, så de fx kan få det personale, som de kender, med på ferie.
Plads til forbedring
Benny Andersen siger, at Socialpædagogerne udmærket kan se behovet for den regelforenkling og afbureaukratisering, ministeren gerne vil have på området.
Han er meget tilfreds med, at der i udspillet er lagt vægt på øgede muligheder for en tidlig forebyggende indsats i og med, at der er indføjet mulighed for, at kommunerne kan bevilge individuel socialpædagogisk støtte i til op til et halv år, før der sættes gang i en egentlig sag med visitation, udredning og handleplan.
Benny Andersen peger også på andre gode elementer i udspillet – som fx den øgede vægt på rehabilitering:
– Visionen er helt rigtig, og i udspillet er der grundlæggende et fornuftigt menneskesyn. Men vi synes også, at der skal være en klar betoning af habilitering, som er den rigtige tilgang til indsatsen for og støtten til rigtig mange af de borgere, vi som socialpædagoger arbejder med, og det noterer jeg mig også, at en enig følgegruppe i reformarbejdet anbefaler ministeren, siger Benny Andersen.
Følgegruppen har bestået af kommunale repræsentanter, repræsentanter fra KL og Danske Handicaporganisationer samt en repræsentant fra henholdsvis Rådet for Socialt Udsatte og Dansk Socialrådgiverforening.
Uskønne skøn
Følgegruppen peger også samstemmende på, at kravet om udredninger og handleplaner er centralt for hele udspillet – og det er Benny Andersen enig i:
– Vi ser det også som et både fornuftigt og helt nødvendigt tiltag, at man ønsker at stille krav om handleplaner og udredning. Men vi må også insistere på, at der i det videre arbejde med kravene til handleplanerne sikres en nøje sammenhæng mellem de forskellige indsatser. Vi skal sikre, at den socialpædagogiske indsats tænkes sammen med de øvrige indsatser, og at de pædagogiske handleplaner bliver en fast og central del af den samlede handleplan. Det er alfa og omega for rigtig mange borgeres livskvalitet, siger han.
Men der er også tidsler i udspillet, advarer Benny Andersen:
Særligt iøjnefaldende er her det såkaldte indsatskatalog, som bl.a. betyder, at kommunerne i langt højere grad end nu vil kunne træffe afgørelser ud fra skøn af den enkelte borgers behov.
– Her er vi bekymrede for, at det bliver en glidebane, når kommunen ikke længere ‘skal’ tilbyde borgeren støtte og tilbud, men i stedet kan skønne. Det betyder i praksis, at retten til fx et aktivitets- og samværstilbud eller job på beskyttet værksted kan ophæves, hvis ikke kommunen skønner det rigtigt, anfører Benny Andersen.
Såvel eksperter i socialret og alle bruger- og pårørendeorganisationer på området er på linje med Socialpædagogerne.
Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, karakteriserer over for P1-programmet Orientering kataloget som en ‘rettighedsmassakre’.
Og ifølge Socialpædagogens oplysninger får regeringen også meget svært ved at samle politisk flertal for den del af udspillet. En række politikere fra SF til Dansk Folkeparti har været ude og tage afstand til forslaget.
– Vi vil ikke være med til at veksle rettigheder til et skønsbaseret system. Lur mig, om ikke et antal af kommunerne kommer til at bruge det som skruetvinge mod de handicappede, siger således Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil til Jyllands-Posten.
Læs ministeriet præsentation af udspillet til en reform af Serviceloven via www.kortlink.dk/n8ug