icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Trio-samarbejdet

Guide til det daglige samarbejde

En velfungerende trio er en af forudsætningerne for et godt arbejdsmiljø. Nyt hæfte giver inspiration til samarbejdet mellem leder, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant

  • Af Tina Løvbom Petersen
  • 09-2016 /

Som tillidsrepræsentant, som leder og som arbejdsmiljørepræsentant er man en del af en trio – og samarbejdet mellem de tre funktioner er nøglen til at få hverdagen på arbejdspladsen til ikke bare at hænge sammen – men arbejde sammen. Sådan lyder det indledningsvis i en ny publikation fra Socialpædagogerne, som henvender sig til ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

‘Trioen – fælles om arbejdsmiljøet i hverdagen’ hedder hæftet, der er bygget op som en guide med konkret inspiration, viden og værktøjer til, hvordan man på arbejdspladsen kan udvikle det gode arbejdsmiljø – med trioen som omdrejningspunkt.

– Når trioen er bedst, er den handlingsorienteret og beslutningsdygtig og skaber således gode vilkår for opgaveløsningen. Den velfungerende trio vil vi gerne understøtte, udtaler Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne i forordet.

Fem inspirationsområder

Et af de første budskaber i trioguiden er, at kerneopgaven er omdrejningspunktet – for erfaringerne viser, at jo højere medarbejderne vurderer kvaliteten af deres kerneopgave, jo bedre trives de, og jo lavere er sygefraværet. Derfor er det vigtigt, at netop trioen medvirker til at afstemme forventninger og opnå en fælles forståelse af kerneopgaven.

Undervejs bliver roller, ansvar og spilleregler for de tre funktioner foldet ud, og det tydeliggøres, hvem der kan bestemme hvad, hvilken rolle trioen har i forhold til resten af arbejdspladsen – og hvordan man lykkes med at engagere og inddrage den øvrige personalegruppe.

De fem inspirationsområder, som triosamarbejdet traditionelt har beskæftiget sig med, præsenteres – og det er områder, der har vist sig at have stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det handler om at give plads til kerneopgaven, gøre noget ud af samarbejdet, inddrage et etisk perspektiv, vise interesse – ikke omklamring – og endelig at tale ordentligt med og om hinanden.


Du kan downloade Trio-hæftet på www.sl.dk/trio