Advarselslamperne blinker endnu
Pas på afspecialisering og videnstab, lød det, da kommunalreformen blev gennemført – og det er stadig aktuelt at tale om, selvom det ikke giver mening at ønske sig tilbage før reformen, siger Socialpædagogerne
Det var ikke, fordi advarselslamperne ikke blinkede. Det gjorde de – ikke mindst, når det handlede om det specialiserede socialområde, altså det socialpædagogiske arbejdsfelt. Men kommunalreformen var ikke til at stoppe, og selvom der blev advaret mod videnstab og uheldige konsekvenser for borgerne, gik kommunerne ind og overtog en lang række af de opgaver på området, som før havde hørt under amterne.
Hjemtagelse var i årene efter kommunalreformen et kodeord – og et forkætret et af slagsen. Det ville føre til en atomisering af viden og faglighed og til afspecialisering, lød det bl.a. fra Socialpædagogerne og en lang række andre forbund og organisationer.
Og det er fortsat dér, hvor det halter mest, nu 10 år efter. Det mener i hvert fald en centralt placeret aktør, Knud Aarup. Han var, da reformen blev søsat, socialdirektør i Randers Kommune og blev siden direktør for Socialstyrelsen. Over for altinget.dk udpeger han tre områder på børne- og ungeområdet, som han især mener er faldet mellem de kommunale og regionale stole: ordblindhed, ADHD og autisme.
– Her er der sket en afspecialisering, som betyder, at vi ender med at proppe rigtig mange mennesker på overførselsindkomst, som med en tidlig og korrekt faglig indsats kunne være undgået, siger han.
Og det er især de små kommuners iver efter at gøre det selv, der udgør det faglige problem.
– Det har accelereret den udvikling, der betyder, at børn, unge og voksne mennesker med særligt behov ikke får den støtte og faglige bistand, som gør dem i stand til at komme videre, siger Knud Aarup, der i dag er formand for Socialpolitisk Forening.
Han peger på, at man fra Christiansborg kunne have forebygget fejlene, hvis man ‘havde haft fagligheden med, da man designede strukturreformen’. En omlægning som den, der blev søsat på socialområdet, ville aldrig være sket på sygehusområdet uden tæt inddragelse af fx de lægefaglige kræfter, påpeger han.
– Men her gik man ombord med hovedet under armen og kun med brug af konsulentfirmaer. Det er det, vi betaler prisen for 10 år efter, siger Knud Aarup til altinget.dk.
En del af løsningen
Hos Socialpædagogerne nikker forbundsformand Benny Andersen genkendende til den konstatering:
– Nogle gange er det rigtig ærgerligt at måtte sige: Hvad sagde vi. Men vi må altså konstatere, at det på en række områder er gået, som vi advarede imod, og at kommunerne i deres iver for at gøre det selv, og gøre det alene og i for højt et tempo, har skadet indsatsen. På en række felter synes jeg, at de har undervurderet omfanget af og kravene til faglighed i de mest specialiserede tilbud, siger han.
Det er især gået ud over de mest specialiserede områder. Men også voksenhandicapområdet har i for mange tilfælde været udsat for skævvridninger, hvor økonomien har vejet tungere end hensynet til dem, det egentlig handlede om, mener Benny Andersen.
– Vi har set borgere, der er blevet flyttet fra det, der har været deres hjem i årevis, fordi en kommune har villet selv. Der må vi bare sige, at der har retssikkerheden for en lang række borgere været udsat. Og trods alle mulige gode hensigter har også mange anbragte børn og unge været ramt af uovervejede ændringer i nogle kommuner, siger han.
Nødvendig udvikling
Det betyder dog ikke, at Benny Andersen ønsker sig tilbage til før 2007:
– Vi vil ikke tilbage til før kommunalreformen. Den udvikling, som reformen satte skub i, har været vigtig for at få andre perspektiver på tilbuddene til borgerne: Inklusion, brug af frivillige, nyspecialisering og meget mere. Udvikling, som er skubbet i gang af den kommunalisering, der massivt blev indført med kommunalreformen.
Men mange ting er ifølge Benny Andersen blevet hastet igennem – uovervejet og uden at indtænke faglighederne på områder som fx den socialpædagogiske.
– Det betyder, at vi skal arbejde med de områder, hvor omlægningen er gået for vidt og er blevet for ensidigt tænkt. Hvor vi har mistet faglighed i indsatsen, og hvor vi skal blive bedre til at udnytte potentialerne og tænke kommunale samarbejder. Og her kan og skal vi som socialpædagoger tænkes ind som en del af løsningen i flere sammenhængende og tværfaglige indsatser. Det er altså bydende nødvendigt for, at indsatsen skal lykkes over for nogle af de mest udsatte borgere i landet, siger han.
Sammen videre
En af kongstankerne med kommunalreformen var de stordriftsfordele, der skulle opstå ved at sammenlægge kommunerne. Men de er ifølge flere analyser stort set udeblevet. Der er dog sparet på de administrative udgifter – og der er også blevet sparet på personalet.
5 pct. af de kommunale stillinger er sparet væk. Det samlede antal ansatte i kommunerne siden 2007 er faldet fra 424.000 til 402.000 i 2016. Samtidig er antallet af jurister og økonomer i kommunerne næsten tredoblet fra 2.221 til 6.373, viser en opgørelse lavet af altinget.dk.
Til altinget.dk siger Thomas Adelskov (S), der er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred, at der endnu er et stykke vej for kommunerne:
– Men i kommunerne er der en stor lyst og vilje til at udvikle og omstille vores sociale indsatser. Vi har alt for længe haft et for entydigt fokus på at kompensere borgerne i stedet for at bidrage til, at de kan udvikle sig i et tæt samspil med deres pårørende og det omgivende samfund, siger han.
Og ordene udvikling og samspil klinger godt i Benny Andersens ører:
– Vi anerkender da også, at der i rigtig mange kommuner er en meget progressiv og fagligt funderet tilgang til det specialiserede område. Og heldigvis for det, siger han.
Men ifølge Benny Andersen bør kommunerne samlet set en gang for alle droppe synet på det specialiserede område som bare ‘udgiftsdrivende’ – ikke kun i skåltalerne, men også når der skal lægges budgetter.
– Der er efterhånden så meget evidens for, at det betaler sig at investere på det sociale område, at vi burde kunne samles om at gå den vej. Jeg har noteret mig, at KL lægger op til netop et samarbejde om fremtidens politik på området, og det er, som jeg ser det, vejen videre – så vi får reformen til at virke i praksis og får det specialiserede socialområde indlejret som noget centralt i velfærdspolitikken. Det skylder vi i den grad de mest udsatte borgere, siger Benny Andersen.