En elleve trettendedele-model – eller to
2016 var et forbandet uforudsigeligt år – og på mange måder også bare et forbandet år. Det havde ingen af aspiranterne i årets profetkonkurrence regnet helt ud
Lad os starte med at sige et forsinket ‘tak og i lige måde’ til Flemming W. fra Stubbekøbing. Han viste i sin profeti-mail afsendt den 10. januar et imponerende overskud ved at ønske redaktionen en ‘god sommer 2016’. Man kan aldrig være for tidligt ude med den slags gode ønsker. Så god sommer 2017, Flemming og alle I andre!
Nogle fik forhåbentlig også en god sommer 2016 – andre fik lige det modsatte. Og året 2016 kan vel næppe sådan overordnet kaldes et super dejligt og lyst og inspirerende år. Faktisk har en række begivenheder mest af alt givet én lyst til at lukke øjnene og profetere om en anden verden. Vi kunne nævne mange ting i flæng på både den stor- og småpolitiske scene – og på den musikalske, hvor der vel næppe har været så stort stjernefald på et år, siden Jimi, Janis og Jim alle i en alder af 27 stillede træskoene inden for ni måneder i 1970-71.
Men tilbage til det år, der for et år siden var fremtid. En fremtid, der ikke spandt helt af, som profetaspiranterne havde forudset. Slet ikke. Alas, der kan ikke kåres en ny 100 pct. profet i år. Næ, vi må nøjes med to 11 ud af 13-profeter. Dem vender vi tilbage til efter en hastig gennemgang af de stillede spørgsmål.
Men allerførst er det jo en tradition her i fagbladets eneste frirum for hån og ydmygelse at nævne, at vi næsten ikke vil nævne nogle af dem, der har været med til at trække profeternes omdømme den gale vej. Og i den sammenhæng er det svært, ja umuligt, som det vil fremgå af de kommende sætninger, ikke at nævne, at sidste års ellers så brillante vinder, hvis fornavn starter med V og ender med -iggo fra en by, der starter med H og ender med -illerød, virkelig har lagt sig i selen for at komme ned på jorden igen. Faktisk har ingen klaret sig ringere end ham, og kun én anden aspirant scorer lige så lavt. Impo- og deprimerende!
Ingen forsikringsdækning
Nuvel, til spørgsmålene.
Ja, Karen Ellemann var fortsat socialminister, da Folketinget åbnede. Det er hun så ikke mere. Nogle måtte ofres, når regeringsmagten skulle bevares. Og nej, af samme grund kom der heller ikke folketingsvalg inden 1. december – selvom det dæleme var tæt på.
Ellemann nåede dog at stå i spidsen for lanceringen af nye sociale 2020-mål – eller mål om social mobilitet, som de nu hedder, og ja, her var også handicapområdet inkluderet. Der blev til gengæld ikke fremlagt lovforslag om en ungdomsdomstol, mens aftalen om Danmarks relation til Europol blev indgået – men først efter 1. december, så her var svaret på spørgsmålet altså nej.
Regeringen er heller ikke blevet pålagt eller er selv gået i gang med at lave regler, der sikrer en forsikringsdækning af socialpædagoger, der kommer til skade i arbejdet med en borger, der ikke selv er forsikret. Skam jer.
Det har nu ikke afskrækket de søde unge mennesker fra at søge ind på pædagoguddannelsen. Det er fortsat Danmarks største uddannelse – og efter et fald i antallet af ansøgere sidste år, som snød mange af 2015-aspiranterne, steg tallet igen i år. Og det snød så rigtig mange i år. Og det er så næsten endnu mere snyd, når der reelt kun var tale om en stigning på 19 ansøgere. Dog blev 3 pct. flere optaget, så 5.296 kom ind på pædagoguddannelsen. Vi håber, de har det godt, ikke falder fra og får undervisning nok…
En sejr for sportsidioterne
Og nu til de interne forhold: Ja, ledigheden blandt forbundets medlemmer var lavere pr. 31. august 2016 end året før – et fald på 0,2 procentpoint – og ja, der var flere medlemmer pr 1. maj i 2016 end på samme kampdag året før: Omregnet til heltidsbetalende var der kommet et par hundrede flere faglige fæller med ombord.
Mens forbundets forretningsudvalg både holdt på medlemtallet – fire – og på kønsfordelingen – to-to – så knækkede vækstkurven for fagbladets facebookgruppe, så profetbestyrerens selvfede spørgsmål om antallet af medlemmer blev gjort til skamme. Det nåede ikke op på 7.700 i løbet af året inden 1. december, hvor det lå på 7.150.
Lad os slutte med det ubetinget glædelige. I hvert fald hvis man er sportsidiot eller noget, der ligner. De har tidligere tabt stort på deres glade og ofte nationalistisk betingede jubeloptimisme. Men i år var der så noget at have den i. For jo, ham nordmanden Åge fik en sejr i første fodboldslandsholdkvalifikationskamp – ok, en smal en af slagsen: 1-0 over Armenien. Og så gik de gode danske atleter amok ved OL i Rio, hvor det blev til 15 medaljer i alt, og det er skam ikke set bedre siden OL i London i 1948, hvor dansken erobrede 20 af de runde metalstykker. En af guldmedaljerne i øvrigt af den nyligt afdøde sejler Paul Elvstrøm.
To elleve trettendedele
Så – når brættet skal gøres os, og det skal det jo, var der to aspiranter, der klarede bedre end alle andre, og som nu – med 11 ud af 13 rigtige forudsigelser – begge kan kalde sig Årets næsten-Profet 2016. Tillykke til: Hanne Mikkelsen fra Lystrup og Arne Jensen fra Brøndby Strand.
Vi håber, at sult og tørst nu har genindfundet sig efter juleudskejelserne og sender en præmie til at vederkvæge i de mørke vinteraftener.
Og det var så det. Alle gode lege har en ende og således også denne profetkonkurrence. Siden årsskiftet 2008-2009 har I, gode læsere, trofast profeteret med. Ikke i tusindevis – de fleste kender jo deres begrænsning og ved, at det kan være svært nok bare at forudsige, hvilket livsstilsprogram der nu kommer i sæson 34 på en af DR’s mange kanaler. Men andre har stædigt været kålhøgne og har opkastet sig selv som profeter in spe. Tak for det – det har været underholdende at bevidne.
Og hvad så med tiden, der kommer? Den, der er faktisk er begyndt – den, de kalder 2017. Vil den med Dickens’ ord blive den bedste af tider eller den værste? Eller bliver den blot endnu en af de der tider, som vi bare skal igennem? Vi får se. Hvis vi altså kan holde ud at kigge.
Over and out fra den samlede profetbestyrelse. Ha’ en god fremtid!