Mindre faglighed – fokus på bundlinjen
Det er nu ti år siden, at kommunalreformen trådte i kraft – men hvordan er det så egentlig gået på socialområdet? Socialpædagogen har bedt en række interessenter om at give deres bud på, hvad reformen har betydet på det specialiserede område
Vi skal ikke hjemtage for enhver pris
Hans Halvorsen, Socialdemokratiet, Aarhus Byråd
Det er positivt, at vi har fået større kommuner med flere muskler, som bør kunne løse flere opgaver – også på det specialiserede områder. Men samtidig har vi set flere eksempler på kommuner, som uden at tænke sig særlig meget om bare har hjemtaget opgaver, fordi de troede, at det var både billigere og bedre – men hvor de reelt ikke var rustet til at løfte opgaven. For at sikre kvalitet i tilbuddene bør vi i kommunerne derfor hele tiden vurdere, hvor opgaven løses bedst. Og her har vi stadig en opgave foran os med at sikre, at vi hele tiden arbejder tæt sammen omkring udvikling af hele det specialiserede område – på tværs af kommunegrænser og mellem kommuner og regioner.
Økonomi betyder mere end faglighed
Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
Set fra min stol har kommunalreformen medført to problemer. For det første betyder økonomi i dag mere end faglighed ude i kommunerne. Det betyder, at man ofte vælger de forkerte løsninger, som i sidste ende er for dyre både for kommunerne og borgerne. Det kan være et handicappet barn, hvor man vælger det billigste tilbud i egen kommune, men hvor barnet udvikler flere traumer eller andre handicap, så man i sidste ende må vælge et andet og dyrere tilbud. For det andet mener jeg, at meget specialviden er gået fløjten. Den viden og ekspertise, der før lå i amterne, skal kommunerne nu selv opsøge fx gennem VISO. Men de kan også bare vælge at træffe beslutninger ud fra, ‘at det, vi ved, det er godt nok’ – med den konsekvens, at man får en dårligere og mindre fagligt funderet sagsbehandling på specialområdet.
Det faglige fællesskab er gået tabt
Anne Bornefeldt Olsen, forstander, Autismecenter Storstrøm
I amtet nød jeg som leder stor glæde af, at der altid var nogle, jeg kunne sparre med fagligt. Den faglighed er fuldstændig gået tabt i dag. Før var vi måske 25 ledere, som alle arbejdede inden for handicapområdet, og det betød en høj grad af specialpædagogisk sparring både på leder- og kolleganiveau. I dag sidder jeg med langt færre lederkolleger, for Vordingborg er jo en lille kommune. De pædagogiske diskussioner fylder ikke meget – det faglige fællesskab er væk. Når det er sagt, vil jeg gerne sige, at Vordingborg Kommune har taget godt imod os og givet os gode muligheder for, at vi kan udvikle os og bevare den autismespecifikke faglighed.
Pludselig fik vi færre børn
Hanne Vestergaard Boesen, socialpædagog og TR, døgninstitutionen Fenrishus, Region Midtjylland
Efter 2007 var udfordringen, at vi pludselig ikke fik så mange børn længere. Det har betydet, at specialiseringen er blevet spredt mere – mange medarbejdere er jo stoppet i takt med, at der kom færre børn til Fenrishus. Kommunerne har dog indset, at de ikke selv kan løse alle opgaver, så der er kommet flere børn til igen. Men jeg kan da godt være bekymret for, om vi kan blive ved at have børn nok. Og når man tænker på, at vi har de svageste og mest multihandicappede børn og unge i regionen, og derfor bl.a. har sygeplejedækning døgnet rundt, bekymrer det mig da at vide, at der er børn, som ikke får det tilbud, selvom de kunne have gavn af det. Men det er i høj grad økonomien, der styrer kommunernes valg af tilbud – så vi skal sælge os selv på taksterne.
Svært at måle kvalitet
Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker, KORA
Der er ikke lavet systematiske studier af, hvordan det er gået med den faglige bæredygtighed efter kommunalformen. Det skyldes bl.a., at det på det specialiserede område er vanskeligt at måle kvalitet. Min vurdering er dog, at den faglige bæredygtighed er blevet styrket på de opgaveområder, kommunerne havde i forvejen som fx specialundervisning og børn- og ungeområdet – fordi de har fået større volumen og skabt et stærkere fagligt miljø. Omvendt vurderer jeg, at den faglige bæredygtighed er reduceret, når det handler om de mere specialiserede områder. Selv de store kommuner er mindre end de gamle amter, og der er sket en afspecialisering, hvor mange af de tidligere amtslige og meget specialiserede institutioner enten er nedlagt eller ændret.
Kommunerne fik sig en overraskelse
Erik Borring, socialpædagog og TR, Sølund i Skanderborg
Da vi overgik fra amt til kommune, talte vi om ‘Morten og Peter-effekten’ (de to venner med Downs syndrom, som blev kendte via tv, red.), for mange kommunalpolitikere troede jo, at det kun var den slags borgere, vi havde boende. De fik sig en overraskelse – og det gjorde de også med hensyn til vores arbejdsmiljø. I kommunen var man måske vant til, at en pædagog på en daginstitution gled på et vådt gulv en gang i kvartalet – og så kom vi pludselig med bunker af arbejdsskadeanmeldelser, der handlede om vold, uadreagerende adfærd, trusler og den slags. Vi repræsenterede et helt andet syn på arbejdsmiljø og forebyggelse, og den meget seriøse og konsekvente tilgang har nok taget lidt tid at få ind under huden.
En anden virkelighed, end vi blev lovet
Hanne Ellegaard, kredsformand, Socialpædagogerne Kreds Lillebælt
Selvom vi før kommunalreformen blev lovet stabilitet og videreudvikling af det socialpædagogiske område, oplever vi en hel anden virkelighed nu ti år efter. Kommunerne fik travlt med at overtage de tidligere amtslige institutioner, selvom de ikke var klædt på til opgaven – og behovet for ressourcer til området kom bag på dem. Vi må i dag desværre konstatere, at der siden kommunalreformen stort set alle steder i kommuner og i regioner er gennemført forringelser til skade for de berørte borgere, til frustration for de pårørende – og med et stigende pres på vores faglighed og arbejdsvilkår til følge.