Det skaber mere faglig kvalitet

• Email
• Print

For Joan Søgaard er det en dejlig oplevelse at være frivillig medarbejder på Skovbo og være med til at gøre en forskel for børnene og personalet. Når hun træder ind ad døren på Skovbo, får hun som regel en bjørnekrammer af nogle af børnene. De er så glade for at se hende, og hun er også rigtig glad for at se dem. De har det nemlig godt sammen.

– Jeg er altid glad, når jeg skal op på Skovbo. Jeg glæder mig til at se børnene, og jeg er glad for, at jeg kan give en hånd med, så personalet får mere tid og overskud til at være sammen med børnene på deres pædagogiske måde. Så jeg oplever det som en berigelse af mit liv, at jeg kan komme her som frivillig, siger Joan Søgaard.

Den samme oplevelse har afdelingsleder Kirsten Iversen og socialpædagog Dorthe Poulsen fra Skovbo, der er et døgntilbud til børn og unge med vidtgående handicap. De oplever også, at det er en kæmpe gevinst for stedet, at de har Joan og to andre frivillige medarbejdere.

Ingen pædagogisk baggrund

Det lå ikke lige umiddelbart i kortene, at Joan Sø­gaard skulle bruge en stor del af sin pensionisttilværelse på at være sammen med børn og unge, der har vidtgående funktionsnedsættelser. Hun har nemlig overhovedet ingen pædagogisk baggrund.

– Jeg er uddannet handel- og kontorassistent og har været ansat de sidste 36 år af mit arbejdsliv i TDC. Til gengæld har jeg fire børn og 12 børnebørn, så jeg har været omgivet af børn i det meste af mit voksne liv. Og jeg har altid elsket at være sammen med børn, pointerer hun og fortsætter:

– Og så må jeg være ærlig at sige, at jeg har et meget stort omsorgsgen. Det siger min mand i hvert fald. Jeg har altid taget mig meget af børnene og de kammerater, der er kommet hjemme hos os. Og jeg tager mig også af mine veninder, når de har brug for en hjælpende hånd eller en skulder at græde ud ved. Så det er nok derfra, at interessen er kommet.

Det var i hvert fald det, der fik Joan til at ringe til forstander Gunner Dalgaard for omkring fire år siden for at høre, om de havde brug for en hjælpende hånd, når hun nu var gået på pension. Det tilbud tog de imod med glæde på Skovbo.

Afstemme forventningerne

På det tidspunkt havde Skovbo ikke en formuleret procedure for, hvordan man skulle tage imod og bruge frivillige medarbejdere på stedet. Men det blev så anledningen til, at personalet fik snakket sammen om, hvordan man skulle gribe situationen an.

– Gunner og jeg startede med at indkalde Joan til en samtale for at afstemme vores forventninger til hinanden. Vi ville gerne høre, hvad hun havde lyst til at lave her. Samtidig fortalte vi om stedet, og hvad vi havde brug for, at hun kunne tage del i, siger afdelingsleder Kirsten Iversen og fortsætter:

– På den måde blev vi også mere præcise og skarpe på, hvad vi kan bruge frivillige til, og hvordan vi bedst muligt kan tage imod dem, så de føler sig trygge og velkomne her på stedet.  

Samtidig var det vigtigt for ledelsen at sikre sig, at medarbejderne var positive over for at inddrage frivillige i det daglige arbejde. Men det blev ikke noget problem. Tværtimod.

Kommer børnene til gode

Det er ikke nogen hemmelighed, at personalet i starten lige skulle vænne sig til, at der kom en person udefra, som kunne kigge dem over skulderen. Det er meget sårbare børn, der bor på Skovbo. De har brug for en særlig målrettet pædagogisk støtte i hverdagen, og derfor kan det virke forstyrrende for personalet, at der er andre personer til stede. Men det viste sig hurtigt, at det havde personalet ikke behøvet at bekymre sig om i Joans tilfælde.

– Vi fandt lynhurtigt ud af, at det er en kæmpe hjælp, at vi kan trække på Joans ressourcer. Hendes tilstedeværelse gør, at vi får frigivet meget tid, som vi kan bruge på vores pædagogiske arbejde med børnene, siger Dorthe Poulsen.

Hun har eksempelvis flere tidspunkter, hvor hun kan være én til én med børnene, fordi Joan sidder i sofaen og læser med nogle af de andre børn. Eller hun tager sig af de praktiske ting, som personalet ellers skulle have brugt tid på.

– På den måde er jeg ikke i tvivl om, at Joans tilstedeværelse i afdelingen gør det muligt, at vi som professionelle kan arbejde mere intensivt og kvalificeret med vores faglighed. Og det kommer helt klart børnene til gode, understreger hun. 

Dorthe Poulsen ser heller ikke noget problem i, at Joan ikke har en pædagogisk baggrund. Det er nærmest kun en fordel.

– Joan kommer jo som det varme, rummelige og kærlige menneske, hun er, og møder børnene på sin helt egen måde. Og børnene elsker, når ‘mormor’ kommer på besøg, fordi hun har en helt anden og mere umiddelbar tilgang til samværet med børnene. Hun har ikke det samme pædagogiske blik, som vi andre har, og det skal hun heller ikke have som frivillig, understreger hun og tilføjer:

– På den måde er Joan Søgaard et frisk pust i hverdagen både for børnene, forældrene og for os som medarbejdere.

Den betragtning er afdelingsleder Kirsten Iversen enig i.

– Vores børn er så vant til at være i en pædagogrelation, hvor der hele tiden er fokus på de ting, børnene skal arbejde på for at komme til at fungere så godt som muligt i deres liv. Det er en vigtig pædagogisk opgave, som vi ikke inddrager de frivillige i, siger hun og tilføjer:

– Men vi kan også se, at der sker noget andet i relationen, når børnene er sammen med Joan, fordi hun reagerer anderledes, end vi gør. Og det er dybest set meget sundt for børnene at opleve, at der kan være den forskel i samværet.

Bred vifte af opgaver

Som frivillig har Joan Søgaard en bred vifte af opgaver, hun påtager sig på Skovbo. Det går lige fra at være med til at skifte ble på nogle af børnene og tage dem med på ture ud af huset til at gøre køleskabe rene, hjælpe til ved forældremøder og pynte op til jul.

– Det vigtigste for mig er ikke, hvad jeg laver. Men at jeg kan give en hånd med der, hvor der er brug for det, så både børn og personale oplever det som en hjælp, at jeg er her. Og så er det for øvrigt lige meget for mig, om det er praktiske ting ude i køkkenet, eller det er at hjælpe nogle børn i tøjet eller på toilettet, fastslår hun.

I den forbindelse påpeger forstander Gunner Dalgaard også, at der som udgangspunkt ikke er nogle opgaver, der ikke kan varetages af frivillige medarbejdere. Men det er vigtigt, at de frivilliges indsats foregår under kyndig guidning af medarbejderne.

– Det er helt afgørende for os, at det er vores faste faglige medarbejdere, der tager ansvar for og styring på alt, hvad de frivillige medarbejdere foretager sig i forhold til vores socialpædagogiske kerneopgave. Som frivillig på Skovbo skal man ikke foretage sig noget sammen med vores børn og unge, uden at det er under tæt vejledning og tilsyn af vores faste medarbejdere, fastslår forstanderen og uddyber:

– Og der er ingen tvivl om, at det er mig som forstander, der har det overordnede ansvar for, at det er et godt og trygt sted for børnene og de unge at bo. Det gælder i forhold til vores uddannede personale, medhjælpere og vikarer – og det gælder også i forhold til de frivillige, der er tilknyttet Skovbo. 

Forstanderen pointerer også, at det er afdelingslederne og det faste personale, der har kontakten til forældrene. Og forældrene bliver inddraget i beslutningen om, hvor meget og hvordan frivillige eventuelt skal indgå i relationen til deres barn.

– Forældrene er meget positivt indstillede i forhold til at inddrage frivillige i hverdagen på Skovbo, fordi de oplever, at børnene, de unge og medarbejderne får tilført mere tid til nærvær og flere muligheder for at lave flere aktiviteter i hverdagen sammen med børnene, siger afdelingslederen.

Tager ikke arbejde fra de ansatte

En anden diskussion vedrørende inddragelse af frivillige er spørgsmålet om, hvorvidt de frivillige tager arbejde fra de ansatte. Men den bekymring kan både leder, medarbejder og frivillig skyde helt ned.

– For mig at se er det en lidt gammeldags fagpolitisk diskussion, som ingen mening giver i vores sammenhæng. Hverken Joan eller vores andre frivillige er på nogen måde med til at tage arbejde fra os ansatte, understreger Dorthe Poulsen. Hun fortsætter:

– Tværtimod – så er Joan med til at give os mere tid og ressourcer til at koncentrere os om vores faglige indsats, fordi hun tager over på en række praktiske ting, som vi ellers skulle have brugt tid og kræfter på. Så Joans tilstedeværelse frigør tid frem for at tage tid fra os. 

Afdelingsleder Kirsten Iversen nikker og tilføjer:

– Den måde, vi bruger frivillige på, har ingen indflydelse på hverken normeringen eller økonomistyringen. Det handler udelukkende om, at vi får tilført nogle ressourcer, som er medvirkende til, at vi kan styrke kvaliteten af vores pædagogiske arbejde. Så det har intet at gøre med, at frivillige kommer og tager arbejde fra vores faste personale. De er et værdifuldt supplement til vores faste medarbejdere.

Og Joan Søgaard kan heller ikke koble sig på den tankegang, at hun skulle være medvirkende til at tage arbejde fra de ansatte.

– Det vigtigste for mig er, at jeg har friheden til selv at bestemme, hvornår jeg skal være der. Jeg vil ikke ind i et mønster, hvor jeg har faste mødetider eller vagter, for så kan det hurtigt komme til at minde om et almindeligt arbejde, og det er jeg ikke interesseret i. Jeg vil gerne bidrage, når der er behov for det. Men jeg vil også have friheden til at sige nej, når det passer mig bedst.

Understøtter kommunens politik

Siden 2012 har Skanderborg Kommune arbejdet ud fra modellen Kommune 3.0. Tankegangen er, at kommunen er et fællesskab, hvor borgerne bliver mødt som ressourcestærke og aktive mennesker, der gerne vil indgå i meningsfulde fællesskaber og bidrage til at løse fælles opgaver.

Disse tanker blev formuleret i et kodeks for godt samarbejde mellem ansatte og aktive borgere, der blev vedtaget af politikerne i Skanderborg Byråd. Og det er netop her, ledelsen har hentet inspirationen til at inddrage frivillige i arbejdet på Skovbo.

– Det kodeks gav det politiske fundament, som vi nu bygger videre på. Vores brug af frivillige understøtter således et vigtigt spor i Skanderborg Kommunes strategi for Kommune 3.0, der bygger på samskabelse og inddragelse af aktive borgere, siger Gunner Dalgaard og tilføjer afslutningsvis:

– Det tager vi afsæt i, når vi inviterer frivillige til at komme og give en hånd med her på Skovbo. Det er med til at bringe borgernes ressourcer i spil samtidig med, at alle her på stedet får glæde af det meningsfulde fællesskab, der opstår, når vi sammen er med til at gøre en kvalitativ forskel for de børn og unge, der bor og lever på Skovbo.

I øjeblikket har Skovbo tre frivillige tilknyttet, men døgntilbuddet håber at kunne tilknytte et par mere i de kommende måneder.