Hård kritik af udbud af anbringelser
En række sjællandske kommuner har planlagt at sende anbringelser af børn og unge i udbud. Forslaget møder hård kritik fra bl.a. Socialpædagogerne. Nu hopper flere af kommunerne fra, og fristen for at binde sig til udbuddet er udskudt
Først var der 16 sjællandske kommuner, der gennem indkøbssamarbejdet FUS har arbejdet med et forslag om at sende anbringelses- og efterværnstilbud til udsatte børn og unge i udbud. Private firmaer skulle således kunne byde på opgaven med døgntilbud til fx udviklingshæmmede unge eller socialt udsatte børn.
Men op til fristen for at binde sig til udbuddet har tre kommuner nu trukket sig fra projektet, mens flere andre ved dette blads deadline fortsat overvejede deres position. Det har betydet en udsættelse af fristen, så den nu er i slutningen af februar. Samtidig har ideen om at konkurrenceudsætte anbringelser mødt stærk kritik fra en række kanter.
FUS, der står for Fællesudbud Sjælland, har til formål at spare de enkelte kommuner penge ved at foretage fælles indkøb af varer og tjenesteydelser, og udbuddet er planlagt til at omfatte opholdssteder og døgninstitutioner til handicappede eller omsorgssvigtede unge i alderen 15-23 år. Det handler om en fireårig kontrakt om køb af pladser for 500 mio.kr. årligt.
Men den idé møder modstand fra bl.a. LOS, Landsforeningen Autisme og Socialpædagogerne:
– Socialpædagogisk arbejde er ikke en tjenesteydelse. Det er en kerneydelse. Det handler om mennesker. Og ved at udlicitere den socialpædagogiske indsats og støtte bryder vi med alt det, vi ved, der virker; nemlig kontinuitet og tryghed, siger Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen.
Også formanden for Socialpolitisk Foreningen Knud Aarup giver en hård kritik af ideen:
– Det giver mindelse om en længst svunden tid, hvor man holdt offentlig licitation over fattiglemmerne i sognet og på den måde fik den billigst mulige forsørgelse. Det var i 1700-tallet og derfor langt før, nogen overhovedet havde tænkt på velfærdssamfundet. Men nu sker det igen, skriver han på foreningens hjemmeside.
Kommuner hopper fra
Når de 16 kommuner i FUS overhovedet har kunnet give sig i kast med at sende anbringelsen af børn og unge, der har et handicap eller er socialt udsatte, i udbud, skyldes det ændringer i EU’s udbudsdirektiv – dvs. de fælles EU-regler, der fastlægger, hvad der kan sendes i udbud. Ændringerne, der trådte i kraft for et år siden, betyder, at opgaver på social- og sundhedsområdet, der tidligere var undtaget, nu også skal sendes i udbud, hvis det handler om tilbud, der koster mere end 5,6 mio. kr.
Men flere af de 16 kommuner slår altså nu op i banen – det gælder bl.a. de to største kommuner i FUS, Roskilde og Næstved.
I Roskilde lyder begrundelsen, at man ønsker at fortsætte udviklingen af egne, lokale tilbud – og at kommunens tilbud derfor heller ikke vil byde ind på de opgaver, der ender med at komme i udbud.
Heller ikke Lejre Kommune vil deltage i udbuddet. Her blev politikerne ellers stillet i udsigt, at et udbud kan give en besparelse på 10 pct. på budgettet på området. Men det er ikke nok til at overbevise borgmester Carsten Rasmussen (A):
– Vi skal sikre en tiltro blandt borgerne til, at kommunen gør det godt på det her område. Vi skal ikke have usikkerhed ind midt i den proces, siger han til Dagbladet Arbejderen.
En af de andre kommuner i FUS er Kalundborg, og her er borgmesteren Martin Damm (S), der samtidig er formand for KL. Han har tidligere over for Dagbladet Information erkendt, at det kan være endog meget svært at sætte faste målestokke for det sociale område:
– Hele ideen med konkurrenceudsættelse er, at man har et udbud, hvor flere, der kan det samme, kan byde på noget og konkurrere. Men det her område er svært, for der er ikke så meget, der er det samme. Og det er svært at måle kvaliteten. Det er også derfor, der ikke er så meget udbud på området, sagde han til avisen, da den bragte historien om udbuddet.
Kuglepenne og sødmælk
Rækken af kritikere retter også skytset mod den vægtning, der i udbudsmaterialet er lagt på økonomien.
Her hedder det, at økonomien – altså det afgivne pris på et tilbud – skal vægtes med 40 pct. Krav til det fagligt-kvalitative indhold som fx udvikling for den enkelte borger skal ligeledes vægtes med 40 pct., mens personalets kompetencer og faglige niveau kun skal vægtes med 20 pct., når det skal afgøres, hvem der skal løbe med opgaven.
– Socialfaglighed og socialpædagogik er reduceret til rent ophold til den billigst mulige pris pr. stk. – ligesom kuglepennen. Hvordan kan det være gået så galt, spørger Knud Aarup.
Også Socialpædagogernes Benny Andersen undrer sig:
– Det er ubegribeligt, at vi som samfund er nået dertil, hvor kommuner beskriver de mest udsatte mennesker i landet som varer, der kan udsættes for konkurrence på linje med sødmælken på plejehjemmet. Pludselig er det tilsyneladende blevet legitimt. Men den politiske diskussion har vi aldrig haft. Overvejelserne om at træde ideologisk helt derud har vi heller aldrig haft, siger han.
Benny Andersen peger desuden på, at udbud på området kan betyde ustabilitet for de børn og unge, det hele handler om, hvis man hvert andet eller tredje år skal ‘konkurrenceudsætte’ arbejdet, og opgaven skifter hænder fordi en ny aktør har vundet opgaven. Dertil kommer risikoen for, at private aktører går konkurs, advarer Benny Andersen.
Han henviser også til bl.a. svenske erfaringer med udlicitering på velfærdsområdet, som ikke har givet nogen økonomisk gevinst, men derimod ofte har ført til mere bureaukrati:
– Vi mener, at man i stedet burde bruge kræfterne på at opnå viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og på, hvordan man implementerer metoderne i praksis. Og meget gerne på tværs af kommunegrænserne.