I strid med love og konventioner
Regeringens lovforslag om nye socialpsykiatriske afdelinger strider på en række punkt imod love og konventioner, fastslår jurist. Socialpædagogerne er stærkt kritiske over for lovforslaget
Vidtgående anvendelse af tvang. Psykisk syge risikerer at miste bolig, hvis de indlægges. Det er to elementer i regeringens lovforslag om at oprette en ny type socialpsykiatriske afdelinger, der er i strid med en række love og konventioner.
Det fremgår af en gennemgang af lovforslaget som cand.jur. Eva Naur Jensen fra Aarhus Universitet på initiativ fra Socialpædagogerne har foretaget for Socialpædagogerne og Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Den juridiske gennemgang indgår i de to organisationers høringssvar, og peger bl.a. på, at regeringens lovforslag rummer helt grundlæggende problemer, idet psykisk syge borgere i særlige tilfælde kan risikere at blive tvangsindskrevet, uden at en speciallæge har foretaget en konkret vurdering af, om der er fagligt belæg for en tvangsindskrivelse.
Og et andet af elementerne i lovforslaget betyder, at psykisk syge risikerer at miste deres bolig på et botilbud, hvis de indskrives på en af de nye afdelinger.
Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, er rystet:
– Dette lovforslag er virkelig et værdipolitisk skred – og så ekstremt indgribende i psykisk syge menneskers liv. Ville man fx tage boligen fra en kræftsyg, som måtte indlægges? Selvfølgelig ikke. Det er på mange måder grundlæggende i strid med den socialpædagogiske indsats, som netop var tanken med de midlertidige tilbud, siger hun.
Socialpædagogerne peger i høringssvaret til Sundheds- og Ældreministeriet desuden på andre elementer i lovforslaget, som forbundet finder meget problematiske – bl.a. at frivillige indskrivninger på de nye afdelinger i realiteten ikke vil være frivillige i hverken praktisk eller juridisk forstand på grund af de særlige omstændigheder, borgeren er i, og det pres, han eller hun er udsat for.
Endvidere peger forbundet på, at forslaget kan føre til en de facto tvungen misbrugsbehandling, fordi det giver udstrakt adgang til at beslaglægge både alkohol, medicin og forbudte stoffer og giver mulighed for at skærme borgeren fra rusmidler.
Forbundet mener også, at de utydelige rammer for de nye afdelinger kan gøre det svært at vide, hvor man står som fagperson. Og endelig peges der på, at der i lovforslaget ikke er hjemmel til at bruge magtindgrebet fastholdelse til at nedtrappe en konflikt ved fx at føre en borger ind i et andet rum .
Modsat effekt
I DSR hæfter formand Grete Christensen sig særligt ved risikoen for tvangsindskrivninger, der i den juridiske gennemgang betegnes som værende i strid med bestemmelsen om frihedsberøvelse i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den stiller netop krav om, at en tvangsindskrivning altid bør ske på baggrund af en lægefaglig vurdering.
– Lovforslaget er sundhedsfagligt dybt problematisk. At det tilmed strider mod menneskerettighedskonventionen er et fundamentalt skred væk fra de værdier, der gerne skulle kendetegne et velfærdssamfunds udstrakte hånd til psykisk sårbare mennesker i deres livs dybeste krise, siger Grete Christensen, der ‘appellerer kraftigt til, at der sker en bedre afklaring af den frihedsberøvelse og tvang, som lovforslaget lægger op til’.
Hvis ikke det sker, kan forslaget få den modsatte effekt end den tiltænkte – og blive konfliktoptrappende i stedet for -afværgende, advarer hun:
– Det er helt afgørende, at vi sikrer ordentlige forhold for de mest psykisk sårbare mennesker, der i afmagt kan blive meget udadreagerende, siger Grete Christensen.
Både DSR og Socialpædagogerne bakker op om intentionen bag lovforslaget, nemlig at sikre en helhedsorienteret indsats med både en socialfaglig og rehabiliterende indsats, psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling samlet under ét tag.
Behov for investeringer
Men lovforslaget er for vidtgående, når det handler om tvangsanvendelse, mener de to forbund og peger på, at der i stedet er behov for et større løft af den samlede behandlings- og socialpsykiatri, end blot oprettelse af 150 pladser på en ny institutionstype, som der med forslaget lægges op til. Hvis ikke det sker, vil det psykiatriske system samlet set ende med at skabe behov for endnu flere pladser på de nye socialpsykiatriske afdelinger, lyder meldingen.
I sit høringssvar til lovforslaget skriver Socialpædagogerne, at der er behov for ‘en væsentlig investering i det eksisterende område, og dermed en opgradering og opprioritering af kvalitet, faglighed og kvalifikationer, visitation og samarbejde indenfor de eksisterende rammer, en bedre og mere fremadrettet løsning for både borgerne og medarbejderne på botilbud’.
Det er, hedder det i høringssvaret, centralt at have fokus på den psykisk syge borgers retssikkerhed, og på, at der ‘uanset borgerens vanskeligheder og adfærd altid skal være en anerkendende og individuel tilgang til borgeren. En tilgang med fokus på udvikling og med inddragelse af borgerens ønsker og af de pårørende. En tilgang, der skaber en meningsfuld hverdag for borgeren, og hvor magt og tvang er begrænset til et absolut minimum. Og ikke mindst en tilgang, der på et højt fagligt grundlag forebygger vold og konflikter’.
Socialpædagogerne peger også på, at indsatsen kalder på socialpædagogik og på erfarne, fagligt stærke medarbejdere. Og forbundet henviser desuden til en nyligt udgivet forskningsrapport fra SFI (se artikel på side 35), ‘som påviser, at netop et en pædagogisk og relationsbaseret tilgang samt et godt arbejdsmiljø er de centrale elementer i forebyggelsen af konflikter og vold’, hedder det.